Mand på flugt fra Sydkorea var afhopper fra nord

Usædvanligt flugt Sydkorea til Nordkorea nytårsdag er delvist opklaret, siger sydkoreansk ministerium.

En uidentificeret sydkoreaner, som nytårsdag foretog en usædvanlig krydsning af grænsen til Nordkorea fra Sydkorea gennem Den Demilitariserede Zone (DMZ), menes at være en nordkoreansk afhopper. Det siger det sydkoreanske forsvarsministerium i Seoul manda
En uidentificeret sydkoreaner, som nytårsdag foretog en usædvanlig krydsning af grænsen til Nordkorea fra Sydkorea gennem Den Demilitariserede Zone (DMZ), menes at være en nordkoreansk afhopper. Det siger det sydkoreanske forsvarsministerium i Seoul manda. Foto: Jung Yeon-Je/Ritzau Scanpix.

En uidentificeret sydkoreaner, som nytårsdag foretog en usædvanlig krydsning af grænsen til Nordkorea fra Sydkorea gennem Den Demilitariserede Zone (DMZ), menes at være en nordkoreansk afhopper. Det siger det sydkoreanske forsvarsministerium i Seoul mandag.

Manden udløste en større eftersøgningsoperation i den sydkoreanske del af grænseområdet, da overvågningsudstyr viste, at han havde sneget sig ind i DMZ - et fire kilometer bredt bælte fyldt med pigtråd, elektriske hegn og overvågningsudstyr.

Flugt gennem zonen foregår normalt fra det lukkede Nordkorea til det demokratiske Sydkorea.

- De sydkoreanske myndigheder antager, at den pågældende er en nordkoreansk afhopper, hvilket vi forsøger at få bekræftet, skriver forsvarsministeriet i Seoul i en pressemeddelelse.

En embedsmand fra ministeriet siger til Reuters, at manden er i 30'erne og formentligt kom til Sydkorea i november 2020.

Sydkoreanske medier har rapporteret, at den pågældende er gymnast, hvilket hjalp ham til at forcere hegnene i DMZ.

Sydkorea har bedt Nordkorea om at beskytte manden, men der er ikke offentliggjort oplysninger om, hvad der er sket med ham.

Nordkorea har under pandemien udstedt en stående ordre om, at grænsevagter skal åbne ild, så snart de ser uidentificerede personer i zonen.

De sydkoreanske myndigheder har flere gange lovet, at den demilitariserede zone skulle forbedres, efter at der tidligere har været lignende sager.

I september 2020 skød og brændte nordkoreanske soldater en sydkoreansk embedsmand fra landets fiskerimyndigheder. Episoden førte til en optrappet krise mellem de to lande. Nordkorea forklarede sig med restriktioner mod pandemien og undskyldte.

Nordkoreas pandemi-relaterede restriktioner og nedlukninger har reduceret antallet af afhopninger fra nord til syd. Nord- og Sydkorea indgik i 1953 en våbenhvileaftale efter den treårige krig på halvøen, og FN oprettede samme år den demilitariserede zone. De to lande er formelt stadig i krig.

/ritzau/Reuters