”Da de så stjernen, var deres glæde meget stor.”
Matthæusevangeliet 2, 10
I morgen er det helligtrekongersdag, der er en gammel helligdag, som desværre er blevet afskaffet.
Mens vi var børn, var aftenen før et af årets højdepunkter for os. Min far var fra Høruphav på Als, og den 5. januar om aftenen skulle vi altid på besøg hos farfar og farmor for at opleve helligtrekongersaften. I løbet af aftenen kom en stribe udklædte personer på besøg, og spørgsmålet var, om de kunne genkendes. De måtte jo løfte masken en smule, når de skulle drikke et glas vin, og så var der en svag mulighed for at se, hvem den pågældende i virkeligheden var. Det var min farfar skrap til.
At give sig til kende – det er det gennemgående tema i helligtrekongertiden. Der er mange, som har ganske svært ved at finde frem til, hvem Gud er, og hvordan Gud er. Nogle gransker i stjernerne for at finde svaret her, og dermed er de faktisk på linje med de vise mænd, som vi hører om i beretningen hos Matthæus. De granskede i stjernerne og fik øje på et stjernefænomen, som for dem var et tegn på, at en konge skulle komme til verden, og i den tro drog de af sted.
”Hvor er jødernes nyfødte konge?”, spurgte de, da de kom til Jerusalem. ”For vi har set hans stjerne gå op og er kommet for at tilbede ham.”
En konge måtte vel fødes på kongeslottet, mente de, men det var en skæbnesvanger misforståelse, som kostede mange børns liv. Takket være profetens ord om Betlehem kom de vise mænd på bedre tanker. Stjernen, som de havde set gå op, ledte dem til barnet, og deres glæde var meget stor.
Gud selv gav sig til kende for dem gennem det tegn, de fik. Hvor de før famlede sig frem i deres stjernetro, får de nu øjnene op for Guds sande væsen: at han har valgt at komme til os – til frelse, til glæde, til nyt liv. ”Fra dig skal der udgå en hersker, som skal vogte mit folk, Israel”, hed det hos profeten, og hvor vi får øjnene op for denne virkelighed, er glæden meget stor.
Han strækker ud sin kongestav
fra hav til hav
til alle slægters både.
(Den Danske Salmebog, nummer 71, vers 3)
Frede Møller er pastor emeritus.