Dansk direktør om Brexit: Alle er tabere. De unge mennesker, os som virksomhed, og England

Efter Brexit er det stort set umuligt for danske unge at tage på arbejdsferie, praktikophold eller være au pair i Storbritannien. Prisen er flere steder tredoblet for studerende. Det udfordrer de historiske bånd mellem Storbritannien og Danmark

Humøret var højt i London den 31. januar 2020, hvor Storbritannien formelt forlod EU. ­
Humøret var højt i London den 31. januar 2020, hvor Storbritannien formelt forlod EU. ­. Foto: Daniel Leal-Olivas/AFP/ Ritzau Scanpix.

I årtier er unge danskere trømmet til London og andre dele af det britiske rige, når de tog et sabbatår efter gymnasiet og andre ungdomsuddannelser. Forude ventede et sjovt år, hvor de knoklede på pubber, i tøjbutikker, i børnehaver eller som au pair – og hvor det ikke var en timeløn på omkring 75 kroner, der var tiltrækningskraften. De mange unge danskere i Storbritannien har været afgørende for det kulturelle bånd mellem danskere og briter.

Men efter at Brexit trådte i kraft ved nytår for et år siden, så kan de unge ikke få den arbejdstilladelse, som nu er nødvendig for alle EU-borgere. Et visum er forbeholdt folk, der lever op til særlige pointkrav baseret på kvalifikationer og lønrammer.

Det er også blevet meget dyrere at være studerende ved britiske universiteter, hvorfor mange vælger andre lande.

Helt afgørende er det, at unge danskere ikke er ude efter at få permanent opholdstilladelse i Storbritannien; de vil blot opleve landet og tjene til dagen og vejen imens.

Det er en problemstilling, som også ofte lander på skrivebordet hos Lars Thuesen, Danmarks ambassadør i Storbritannien.

”Unge danskere har i høj grad fået begrænset deres muligheder for at tage til Storbritannien på grund af Brexit. Studerende skal nu betale to-tre gange mere for at tage en uddannelse. Det kan være meget voldsomt. Der er for danske virksomheder i Storbritannien lukket for praktikanter.

Før Brexit var Storbritannien, efter Tyskland, det mest brugte land, når danske virksomheder og uddannelsessteder sendte unge på praktikophold. Det er udelukket nu. Også au pair-ordningen er der lukket for. Og så taler vi end ikke om de tusinder – hvis ikke titusinder – af unge danskere, der plejede at lande i lufthavnen og gik ud for at finde et job. Så på den vis ser det sort ud, og det er synd og skam,” siger Lars Thuesen.

Den tekniske term hedder ungdomsmobilitet, og ambassadøren forklarer, at spørgsmålet var en del af Brexit-forhandlingerne, men at briterne ikke ønskede en aftale, der omfattede hele EU, men kun med individuelle lande – uanset om de er i EU eller andre steder i verden.

”Vi vil selvfølgelig gerne fremme unge danskeres muligheder for at studere og opholde sig i Storbritannien. Men når der er tale om spørgsmål, der vedrører Brexit, så vil vi gerne have fælles fodslag med vores europæiske partnere. Vi har i hele processen med Brexit lagt vægt på EU-solidariteten,” forklarer Lars Thuesen.

For mange unge har første stop været Dansk KFUK i London, som har 60 sengepladser til unge danskere. Her mærkes også en Brexit-tomhed. Ikke kun på livligheden i den store herskabelige ejendom, men også på pengepungen.

”Lige nu er vores belægning på 50 procent. Det er en kæmpe udfordring indtægtsmæssigt. De unge, der tager et sabbatår, er næsten forsvundet, og de har normalt udgjort to tredjedele af vore beboere. Vi har haft folk, der er kommet alligevel på lykke og fromme. Men pubber og børnehaver vil ikke tage dem, hvis de ikke har et arbejdsvisum. Jeg vil også sige, at de skal tænke sig godt om, for de er ikke forsikrede, hvis der sker noget, og de arbejder ulovligt,” fortæller forstander Connie Yilmaz Jantzen.

Det rammer også Den Danske Kirke

Kulturelt er det helt store problem, at au pair-ordningen ikke længere er mulig. Det rammer familier, hvor mindst en af forældrene er dansk, og som vil sikre sig, at børnene holder fast i de danske rødder.

”Men muligheden for at have en person, der kunne tale dansk, forsvinder. Nogle klarer sig uden, andre hyrer en barnepige. Det er ikke kun de unge, der har mistet en mulighed. Det er også børnefamilierne,” fortsætter Connie Yilmaz Jantzen, der tidligere lagde hus til et månedligt au pair-træf.

Normalt er alle hendes ansatte også unge danskere, som kommer og arbejder som assistenter i op til et år. Det er også slut.

”Sprog er i høj grad, hvad der definerer vores kultur. Men også det at rejse ud er enormt vigtigt. Man kan gå tilbage til H.C. Andersen, og det er for mig en vigtig del af dannelsesperspektivet. Så det er et voldsomt skud for boven, at et land, der ligger så tæt på, nu pludseligt er så svært at tilgå.”

Samme billede går igen i Den Danske Kirke i London. Her arbejder normalt nogle ungdomsassistenter.

”Vi står med håret i postkassen. Vi mangler to fuldtidsassistenter. Når vi forsøger at få nogle udefra, så er de engelske. Og det er ikke smart at have personale ved Den Danske Kirke, som ikke også kan tale dansk,” fortæller kirkerådsformand Bette Petersen Broyd, der også selv havde glæde af danske au pair-piger, da hendes børn var små.

Traditionelt har kirkens skiftende organister været danske studerende ved Londons musikkonservatorier som Guildhall og Royal College of Music. Den dør er også smækket i, og kirken har været nødt til at deltidsansætte en dansk organist, som i forvejen var afløser ved kirken, og som helt afgørende har fast opholds- og arbejdstilladelse.

”Vi har været snydeheldige med at have en organist, der har været tilknyttet kirken i 25 år som afløser. Nu skal hun så tage alle gudstjenester, men hun har et job ved siden af, for hun kan ikke leve af, hvad vi kan betale,” tilføjer Bette Petersen Broyd, der er trist over, hvad Brexit betyder for unge.

”Der har været en strøm af unge danskere, der har fået verden lukket op, og de er væltet ind i storbyen og har været en del af et nyt samfund. Meningen var at få et ekstra pift og en ny dimension på deres tilværelse. Det er nu væk, takket være Brexit,” fortsætter kirkerådsformanden.

Hun kom selv på en arbejdsferie i 1973, før hun skulle starte med at læse engelsk på Aarhus Universitet. Dagen efter sin ankomst fik hun job som receptionist, efter at have set et skilt i et vindue. Og de planlagte seks uger er efterhånden blevet til 48 år, fordi hun mødte sin kommende ægtemand i London.

Stort fald i antal danske studerende

Samfundskommentatoren David Goodhart kender godt forholdet mellem briterne og EU. Han har blandt andet været korrespondent for Financial Times i Tyskland, men er nu leder af afdelingen for immigration og integration ved den konservativt orienterede tænketank Policy Exchange.

Han erkender, at der hele tiden opstår nye problemstillinger i kølvandet på Brexit.

”Nogle var tiltænkte, andre er det ikke. Der vil altid være nogle friktioner i starten. Men vi har med Brexit slået ned på adgangen for særligt ufaglærte og lavtuddannede arbejdere. Jeg håber, at det er en utilsigtet konsekvens, at unge danskere ikke længere kan komme til Storbritannien,” siger David Goodhart, der selv stemte for at blive i EU, men nu bakker op om Brexit.

”Nogle mennesker har den der latterlige tanke, at vi briter er xenofobiske. Det er ikke tilfældet. Vi havde bare ikke kontrol over, hvem der kom ind fra EU-landene. Men det er svært at genforhandle den fordømte aftale, for vi vil også gerne have bilaterale aftaler med eksempelvis Danmark i stedet for en aftale, som omfatter alle EU-lande. Men EU gør det svært at lave aftaler med de enkelte lande,” siger David Goodhart, der håber, at det en dag igen bliver muligt for unge danskere at tage et sabbatår i Storbritannien.

Den gør også den danske virksomhed Novicell, der leverer digitale løsninger.

Resultatet er, at alle er tabere, de unge mennesker, os som virksomhed og England, der går glip af at få dygtige folk til landet.

Anders Holdt

Direktør i Novicell

”Vi har, siden vi åbnede London-kontoret for fem år siden, haft mange unge danskere herovre i tidsbestemte perioder. Desværre er det ikke længere muligt at tilbyde internships (praktikophold, red.) eller lignende, da vi i så fald er nødt til at ansætte dem på fuld tid med krav til minimumslønninger samt søge om visum med videre. Det er både for omstændeligt og for dyrt, desværre. Resultatet er, at alle er tabere, de unge mennesker, os som virksomhed og England der går glip af at få dygtige folk til landet,” forklarer selskabets britiske direktør Anders Holt.

Udfordringen rammer også noget så ærkedansk som smørrebrød og remoulade. Tæt på Oxford Street i Londons hjerte ligger Scandikitchen – en blanding af en café og en lille specialbutik, der sørger for hjemlandenes varer til skandinaver i den britiske hovedstad. Som daglig leder Bronte Aurell forklarer, så er det ikke afgørende, at de ansatte kender produkterne, men det er så absolut en fordel.

”Brexit betyder, at det nu er svært at hyre folk direkte fra Skandinavien. Hvor vi tidligere kunne besætte ledige poster på ingen tid, så skal det nu ske gennem visasystemet, hvilket kan tage måneder, før der er en godkendelse,” fortæller hun.

Hun har også ret til at ansatte studerende i op til 20 timer om ugen, men der er bare ikke længere så mange studerende at tage af.

I september startede der i hele Storbritannien blot 95 nye danske bachelorstuderende, som var det første nye studieår efter Brexit. Tallet er faldet med hele to tredjedele fra 285 i studieåret 2019/2020. For EU generelt er antallet af studerende halveret.

”Tallene kan ikke isoleres fra pandemien. Men vi frygter faktisk, at tallene vil falde yderligere i de kommende år. Vi tror, nogle unge har været forudseende og opnået retten til at studere her på britiske vilkår, før Brexit trådte i kraft. Vi tror, ændringerne først vil opnå momentum om tre-fire år,” vurderer Valentina Chervenkova, leder af Europa-kontoret hos paraply-organisationen Universities UK.

Hun siger videre, at det også spiller ind, at EU-borgere ikke længere kun skal betale det samme studiegebyr som britiske borgere, men op til tre gange mere. Gebyret ligger nu typisk på 50.000 kroner til 100.000 om året – før leveomkostninger.