Biden er på hælene efter et svært år med flere nederlag end sejre

Torsdag er det et år, siden Joe Biden tog over som USA's præsident. De første 12 måneder har ikke været en dans på roser for Trumps afløser i Det Hvide Hus.

Ritzau Grafik
Ritzau Grafik. Foto: Evan Vucci/Ritzau Scanpix.

Sent i USA's præsidentvalgkamp i 2020 kom Barack Obama med en forudsigelse.

Hvis Joe Biden vandt, ville det være en tilbagevenden til en mere rolig hverdag efter fire dramatiske år med Donald Trump.

Almindelige amerikanere ville kunne ånde lettet op og nærmest ignorere, hvem der var deres politiske overhoved, mente ekspræsidenten, der havde Biden som sin vicepræsident i otte år.

- I vil ikke skulle tænke over det hver eneste dag. Det vil ikke være så udmattende. I vil være i stand til at passe jeres liv, sagde Barack Obama ifølge nyhedsbureauet AP.

Joe Biden vandt som bekendt, og mange amerikanerne tænkte, de kunne slappe af igen.

- Der var høje forventninger til, at Biden med sin erfaring og sit kendskab til Washington ville kunne få tingene på sporet igen.

- Det handlede alt sammen om at vende tilbage til det normale, siger Lara Brown, præsidentforsker ved George Washington University, til AFP.

Obamas spådom passede da også for det meste til at begynde med.

Selv om USA stadig kæmpede med coronapandemien, var 2021 længe præget af ro og tilfredse vælgere.

Men hvedebrødsdage varer sjældent ved, og det gjorde Bidens heller ikke.

Når amerikanerne tænker på deres præsident nu, efter et år i embedet, som Joe Biden runder torsdag, er de ikke så venligt stemte. De er faktisk skuffede.

Der har været flere nederlag end sejre, og et mindre tårn af problemer hober sig op for præsidenten.

USA er stadig et splittet land, der på det politiske plan i tiltagende grad er præget af mistillid mellem to lejre, Demokraterne og Republikanerne.

De revner har den politiske veteran Biden, der nu er 79 år, ikke kunnet lappe, selv om han i sin tiltrædelsestale lovede at lægge hele sin sjæl i det.

Der er blandt andet stilstand på lovgivningsfronten, fordi han ikke kan overbevise de konservative republikanere om at gå med på sine reformplaner, som for tiden går på klimatiltag, mere velfærd og bedre beskyttelse af vælgerrettigheder.

Også i hans eget parti er der modstand mod de mere venstreorienterede af hans forslag.

Biden har heller ikke formået at leve op til forventningerne om, at der ville komme styr på coronapandemien, så snart størstedelen af amerikanerne var blevet vaccineret. Det fik delta- og omikronvarianterne forpurret.

Og måske det vigtigste emne for en amerikansk præsident, USA's økonomi, kører ikke ligefrem på skinner.

Godt nok er der lav ledighed og høj vækst, og både aktiekurser og lønninger er steget.

Men almindelige amerikanere mærker også stigende priser, ikke mindst ved benzinpumpen, og pletvis varemangel på grund af forstyrrelser i de globale forsyningskæder.

Og så var der også den kaotiske tilbagetrækning fra Afghanistan i august.

Alt i alt er det skyld i, at Joe Biden får dårlige karakterer for tiden.

Ud af de seneste 14 præsidenter er det kun Donald Trump, der har haft dårligere opbakning efter et år i Det Hvide Hus ifølge amerikanernes "approval rating"-målinger.

Det er godt nok ikke alle problemerne, præsidenten har stor indflydelse på. Men i USA bedømmes lederen ofte ud fra, hvor godt det går, uanset om det er hans bedrift eller skyld.

- Det er en slags barometer for landets humør, snarere end en måling af regeringens virkeevne, siger Jill Lepore, professor i historie ved Harvard University, til CBS News.

Den gode nyhed for Biden er, at barometeret sagtens kan vende.

Både Barack Obama, Bill Clinton og Ronald Reagan prøvede at være mere upopulære på tidspunkter i løbet af deres første fire år, men blev stadig genvalgt.

Men så kan Biden nok ikke længere satse på at blive ignoreret af de amerikanske vælgere. Han skal ud og få dem i godt humør igen.

/ritzau/