Når gymnasieelever skal vælge højniveaufag i gymnasiet, står tysk og – i særdeleshed – fransk ikke øverst på listen. Antallet af gymnasieelever, der vælger tysk på A-niveau, er de seneste fem år faldet fra ni til seks procent, mens kun én procent af eleverne i det almene gymnasium vælger fransk. Hanne Leth Andersen er rektor på RUC og har været formand for arbejdsgruppen bag sprogstrategien, der har arbejdet for at styrke fremmedsprogene i uddannelsessystemet. Kristeligt Dagblad har spurgt hende, om de nye tal giver anledning til panderynker.
Er der grund til bekymring?
Ja, det er der helt afgjort. Det er bestemt bekymrende. Det er lige meget, hvilket fag man beskæftiger sig med, så er det vigtigt at kunne tilegne sig andre dele af verden end den, der lige er oversat til engelsk eller allerede findes på dansk. Vi skal kunne tale fremmedsprog, hvis vi vil gøre os gældende i verden – som nation og som virksomhed – og derfor er det kritisk, at vi ikke er flere i Danmark, der kan det.
Mange har tilsyneladende en forestilling om, at så længe man mestrer engelsk, er den hellige grav velforvaret. Hvorfor er det ikke nok?
Engelsk er bare ikke nok, hvis man for eksempel er en virksomhed, der gerne vil ind på det tyske marked. Det er ikke nok, hvis man vil skabe kontakt, undersøge markedet eller samarbejde på højeste niveau. Én ting er, at vi måske selv er gode til engelsk, men det er ikke sikkert, at dem, vi møder, er lige så gode. Så bliver det laveste fællesnævner, som sætter rammen for vigtige og højstrategiske samtaler, hvad enten det er inden for handel, kultur eller offentlig administration. Det er et stort tab, og det værste er, at man ikke altid kan se det, man går glip af. Vi bliver på mange måder énøjede i vores opfattelse af verden, og hvad der foregår på et internationalt niveau.
Man kan givetvis skrue på nogle knapper i uddannelsessystemet i forsøget på at vende udviklingen, men hvordan skaber vi en holdningsændring, så det bliver populært at lære fremmedsprog?
Det handler om, at vi samlet set får øjnene op for, hvad det er, vi taber. Ligesom vi mener, at det er godt at kunne matematik, fordi det giver en forståelse for og evne til at tænke abstrakt, så træner sproget også din evne til at tænke og forstå andre. Og så er det vigtigt, at vi ikke tror, at sprogfagene skal redde sig selv. Sprogfagene er ikke bare en separat niche. Ansvaret ligger ikke kun hos fransklæreren eller tysklæreren. Sprogene skal bruges i alle mulige andre fag som eksempelvis samfundsfag og historie.
Hvilke fremmedsprog – udover engelsk – kan du selv tale?
Fransk taler jeg på indfødt niveau, da jeg har læst det på universitetet – også i Frankrig. Og så har jeg læst romansk filologi og har dermed et kendskab til spansk, italiensk og latin. Tysk var jeg også glad for i gymnasiet, og jeg har arbejdet på restauranter på Langeland og Tåsinge, hvor vi tit talte tysk.
Kan du nævne en episode, hvor du har haft gavn af, at du kan tale et fremmedsprog?
Jeg har lige været leder for en bedømmelseskomité, hvor jeg var med til at fordele 250 millioner euro (knap 1,9 milliarder kroner, red.) til de franske universiteter, så de kan modernisere deres uddannelsessystem. Vi havde besøg af en delegation fra det franske forskningsministerium her i København, og i begyndelsen talte vi engelsk sammen, men da de fandt ud af, at jeg talte fransk, blev jeg pludselig 10 gange mere interessant.
Hvad er dit mest overbevisende argument til en gymnasieelev, der er i tvivl, om han eller hun burde vælge tysk eller fransk på højniveau eller holde sig fra det?
Det er, at det er enormt spændende at lære sprog, og det udvikler din personlighed, og det skaber en grobund for din faglighed, lige meget hvad du skal beskæftige dig med.