Frugttræer er nyttige og pyntelige, både når de blomstrer, og når de bærer frugter. Hvorfor planter vi i det her land så mange alléer med træer, der ikke bærer frugt? Til nød lidt røn, men ellers – hvor er de?
Jeg besøgte Athen i november sidste år og blev intet mindre end overvældet over at se, hvordan rigtig mange gader og veje i forskellige kvarterer i den store by er plantet til med appelsintræer – troede jeg. Det er pomeranstræer.
Gade op og gade ned med de skønneste træer med tusindvis af de dejlige gule pomeransfrugter hængende tæt på trækronerne og ligeså liggende tæt på jorden under, til glæde for områdets fugle.
Og jeg tænkte straks: Hvorfor gør vi ikke noget lignende herhjemme? Ikke med appelsin eller pomerans, men med vore egne frugter. Se det lige for Dem: villaveje og sommerhusveje, gader med rækkehuse og klyngehuse, i økologiske landsbyer, ja, næsten hvor som helst plantet til med æbletræer, pæretræer, kvædetræer, blommetræer, kirsebærtræer, valnøddetræer og så videre. Jeg kunne blive ved. Hvilket syn det kunne blive – og al den herlighed til stor nytte og glæde for mange.
Men hvem skal dog spise al den frugt, vil nogen måske spørge? Selvfølgelig dem, der bor der, vejens unger, vejens beboere, vejens gæster: Værsgo og smag. Og hvem skal plante og passe? Selvfølgelig vejens beboere, hvilken herlig fælles aktivitet med stor nytteværdi. Hvor der er plantet røn, kan man jo plukke og lave rønnebærgelé. Hvorfor så ikke med alle de andre herlige frugter? Kun fantasien sætter grænser.
En kyndig ven af mig siger, at den slags er der allerede eksempler på. Dejligt, hvis det er sandt, jeg kender dem bare ikke. Men hører meget gerne. Søger jeg på nettet, dukker ikke meget op. Men dog et eksempel fra herregården Palsgård ved Juelsminde. Her er der ifølge herregårdens hjemmeside genplantet en frugttræsallè. Men det er med al respekt jo i en privat have.
Hvorfor ikke ude mellem folket, der, hvor vi bor? Så behøver ungerne ikke længere gå på æblerov, men kan tage fra egen vej. Det vil som nævnt give øget fællesskab, ikke kun med at plante, beskære og vedligeholde, men også med at spise herlighederne og sylte og koge frugterne senere. Ligesom der flere steder i landet er etableret fællesskaber om for eksempel at have kvæghold, så burde dette også være en frugtbar mulighed for forskønnelse og nytteværdi.
Jeg vil glæde mig til en dag at se de første frugttræsalléer blive plantet. Og hører gerne om gode foregangseksempler, hvor end de måtte optræde.
Det er snart forår og dermed tid til at plante, og inden da er der også tid til i de enkelte vejlav at gå sammen om at forfølge idéen og finde de rette frugttræssorter. Hvem siger for resten, at en sådan allé ikke kunne bestå af forskellige sorter? God fornøjelse!