Morgensamling: Kirkers særlige vetoret mod vindmøller kaldes ”en krænkelse af demokratiet”

Her samler Kristeligt Dagblad nogle af dagens vigtigste historier om tro, etik, eksistens og de værdikampe, der foregår i ind- og udland

Ti gange har kirker nedlagt veto mod opførelsen af vindmøller, der ville forstyrre udsigten til kirken. Det møder kritik.
Ti gange har kirker nedlagt veto mod opførelsen af vindmøller, der ville forstyrre udsigten til kirken. Det møder kritik. . Foto: Jens Christian Top/Ritzau Scanpix.

Det er den første dag i februar og den første dag uden restriktioner. Så skulle du ske at være på vej ud i den kollektive morgentrafik for eksempel, så behøver du ikke længere at have mundbind og coronapas med. Og skulle man ske at være til den slags, så har man siden midnat i nat også kunnet indtage dansegulve for første gang i lang, lang tid. Det sad unge klar til i nat, dog ikke kun med forløsning på sinde: 

"Det bliver den største omvæltning endelig at kunne leve sit liv igen. Men hvilket liv? Hvad lavede jeg egentlig inden pandemien? Hvem er jeg uden corona? Hvordan skal man vide det efter at have siddet på sit eget værelse i så lang tid?," lød de eksistentielle overvejelser fra en ung mand på Nørrebro i København. 

Selvom restriktionerne forsvinder, er der stadig nogle ting, du skal huske, når det kommer til corona. Er du i tvivl, så har Kristeligt Dagblad samlet et overblik her.

Diplomatisk sammenstød over Ukraine

Hvad der helt præcist skete, da diplomater fra USA og Rusland var samlet i FN's sikkerhedsråd for at tale om situationen ved den ukrainske grænse, vides ikke, men medier melder om, at diplomaterne "stødte verbalt sammen". USA skulle have fundet ud af, at Rusland planlægger at øge antallet af soldater nær grænsen mellem Belarus og Ukraine til over 30.000 i begyndelsen af februar. Et par timer efter mødet beordrede USA familier til regeringsansatte i Belarus væk, advarede amerikanske statsborgere om at rejse til Belarus og gentog også tidligere trusler om at indføre hårde sanktioner, hvis Rusland invaderer Ukraine. Det skriver ritzau og The Guardian. Ruslands FN-ambassadør afviser påstanden om planer om flere russiske soldater. 

Forlag undskylder for bog, der afslører Anne Franks forræder

Sammenstød finder man også i forlagsverdenen. Efter stor kritik undskylder et hollandsk forlag nu for at have udgivet en bog, der navngiver en jødisk jurist som den, der skulle have forrådt Anne Frank ved at angive hendes opholdssted til nazisterne under Anden Verdenskrig. Det skriver blandt andet BBC. Forlaget skriver i en pressemeddelelse, at det "nok blev revet med" af bogen, og at forlaget burde "have været mere kritisk". Flere tryk af bogen er suspenderet, indtil efterforskningen, der ligger bag bogens fund, er blevet undersøgt yderligere. Da bogen først kom frem tidligere i januar, kaldte museumsfolk i Anne Franks hus i Amsterdam den for "imponerende", men insisterede på nærmere undersøgelse, da "der kræves absolut sikkerhed, hvis man sender nogen ned i historien som den, der forrådte Anne Frank".

Andelen af demensramte falder hurtigt

I en helt, helt anden type undersøgelse, er der gode nyheder at finde. Risikoen for at blive ramt af en demenssygdom er faldet kraftigt. Især er andelen af kvinder, der årligt diagnosticeres med sygdommen, faldet - og det med hele 34,2 procent fra 2005 til 2018, skriver Kristeligt Dagblad. Forskerne er ikke helt sikre på, hvad den positive udvikling skyldes, men nævner bedre levevilkår, at den enkelte er blevet bedre til at passe på sin hjerne, samt at den enkelte er blevet bedre til at holde sin hjerne i gang som mulige faktorer. Fra Alzheimerforeningen lyder dog en advarsel i kølvandet på de positive resultater: 

"Demenssygdomme er medvirkende årsag til et stort pres på sundhedssektoren i det hele taget, og det ser kun ud til at blive større de kommende år," siger direktør Nis Peter Nissen med henvisning til, at selvom andelen af demensramte er faldende, vil det totale antal stige, da der de kommende år vil blive flere ældre. Det er derfor vigtigt, at tallene ikke får os til at "læne os tilbage", siger han. 

Folk ser ikke sig selv som særligt udsatte

Lad os blive lidt i sundhedssektoren. Under pandemien har man måske hørt ordene "særligt sårbar", "særligt udsatte" og "risikogruppe" et par gange. Ordene henviser til gruppen af danskere, som er i forhøjet risiko for at få et dårligt forløb, hvis de smittes med covid-19, og som de seneste par år har skullet passe lidt ekstra på. Men en ny undersøgelse viser, at flere med kroniske sygdomme ikke har set sig selv som en del af denne gruppe, fordi de måske selv synes, de er ved godt helbred. Forskerne bag undersøgelsen er overraskede over resultaterne, skriver de selv i præsentationen af undersøgelsen via Forskerzonen hos Videnskab.dk

Kirkers kulturarv i strid med den grønne omstilling

Apropos overraskelse, så er følgende oplysning måske ny for nogle: Hvis en kongelig bygningsinspektør vurderer, at kommunale projekter som vindmøller kan forstyrre udsigten til eller fra kirken, kan et stift ifølge planloven nedlægge veto mod opførelsen. Det er sket mindst ti gange siden 2017 med henvisning til, at en sådan forstyrrelse vil ødelægge kirkernes kulturarv. Kritikere kalder det en forældet regel, der går ud over klimamål og hæmmer den grønne omstilling, skriver Dagbladet Information.

SF’s politiske ordfører, Signe Munk, siger, at tiden er løbet fra kirkernes vetoret, og Per Bach Laursen (V), borgmester i Vesthimmerlands Kommune, hvor Gundersted Kirke har brugt vetoretten, kalder processen en ”krænkelse af demokratiet”.

CBS-undervisere sammenlignede coronapas med jødepas

To undervisere har fratrådt deres stilling på Copenhagen Business School (CBS). Inden det blev kendt, at alle restriktioner ville ophøre i starten af februar, meldte underviserne ud, at de ikke ville undervise på skolen, så længe der var krav om coronapas. 

"For os er der ingen væsentlig forskel på coronapasset og det jødepas, der blev indført under Anden Verdenskrig," stod der blandt andet i en mail, som blev sendt direkte til skolens studerende. Skolen tog efterfølgende afstand til mailen, og kritikere har efter sagen udtrykt bekymring for undervisernes manglende historiebevidsthed.

Kristeligt Dagblad har tidligere skrevet om eksempelvis vaccinemodstanderes tendens til at drage sammenligning mellem restriktioner og holocaust i artiklen: "Er erindringen om nazisternes massemord ved at være udvandet?".

I stormens øje

Efter stormen Maliks besøg i weekenden er der hos lokalmedier dukket flere historier og øjenvidneberetninger op fra stormens raseren, som flere steder har efterladt scenarier, som får borgere til at klø sig lidt i håret. En af de mest læste artikler blandt jyske lokalmedier, blandt andet her i Horsens Folkeblad, er historien om en lille hytte i Charlotte og Jens Christensens baghave i Norsminde ved Saksild Bugt. Stormen Malik rev hele taget af, men var alligevel høflig nok til at efterlade alle ejendele og nips på deres respektive pladser på hylderne indenfor. Parret så og hørte spektaklet fra deres soveværelse klokken 03.00 natten til søndag og efter at kunne konkludere, at stormen var stukket af med tag, men uden ting, gik de roligt i seng igen.

God tirsdag. 

Morgensamling er Kristeligt Dagblads nyhedsoverblik om tro, etik og eksistens. Morgensamling udsendes som nyhedsbrev alle hverdage. Skriv dig op her.