Det er tidlig morgen. Som det første kigger du i køleskabet. Du tjekker udløbsdatoen på mælken – begge kartoner skal faktisk drikkes i dag. I det samme øjner du de to noget brune bananer på hylden til højre og et par æg inde i lågen. Du får den ide, at børnene kan få bananpandekager til morgenmad, og hermed har du startet dagen med at forhindre, at der i morgen ryger mad i skraldespanden, fordi det ikke nåede at blive spist.
Dette er blot ét eksempel på ting, vi kan tænke på hver eneste dag i husholdningerne, og som for alvor vil rykke i kampen mod madspild. Madsspild og fødevaretab er en væsentlig bidragsyder til den globale klimakrise. Og nej, det er ikke fødevareindustrien, der kan gøre den største forskel. Der er mest at vinde i forbrugerleddet, fordi det er ude hos os i husholdningerne, at man kan opnå den største effekt på CO2-reduktionen og i kampen mod det økonomiske værditab, som madspild medfører.
Husholdningerne står for 44 procent af de 1,8 millioner udledte ton CO2, som madspildet i Danmark står bag. Det viser nye beregninger af konsekvenserne ved madspild, udført af Cowi for tænketanken One/Third.
Det handler ikke om pludselig at skulle bruge en masse tid på at bage ti æbletærter af nedfaldsæbler eller begive sig ud i at lave vermouth af gammel rødvin. Det er at sætte barren alt for højt.
Dermed er husholdningerne en større synder på dette punkt end fremstillings- og forarbejdningsleddet (35 procent). Ser vi på det rent økonomisk er det årlige værditab på grund af madspild i alt otte milliarder kroner, og husholdningerne står for 60 procent af værditabet.
Den indsats, der batter mest, er vor egen, fordi de valg, vi foretager i supermarkedet eller i køkkenet, forplanter sig i hele værdikæden: landbruget, fremstillings- og forarbejdningsleddet, detailhandelen og restauranterne. Derfor gør det en helt afgørende forskel, hvis alle vi forbrugere i løbet af dagligdagen tager nogle beslutninger, der hver især er med til at redde madvarer fra at blive smidt ud.
Det gode er, at det er relativt nemt. Hvis du senere i dag skal købe pasta med kødsovs med lidt grønt til dagens aftensmad, er det for eksempel en rigtig god idé at kigge efter salat eller hakket kød, som har en udløbsdato i dag eller i morgen. Det er også godt, hvis du kun køber den mængde, du skal bruge netop i dag. Ofte har vi det med næsten per automatik at fylde kurven med alt muligt, vi er vant til at købe. Mad, som vi plejer at have på lager for en sikkerheds skyld, men som risikerer at blive for gammelt, fordi vi alligevel aldrig når at spise det i tide. Når du serverer pastaen derhjemme, så gør det gerne i portioner, der er så passende som muligt til, hvad der bliver spist. Det gør det meget nemmere at gemme kødet fra panden eller gryden til næste dag.
Vi har for nyligt været i gennem december og fejret julen, som typisk er en tid, hvor vi smider ekstra meget mad ud. Den friske erindring kunne vi passende bruge som en anledning til hver især at gøre noget her fra starten af 2022. Alene i Danmark spildes der hvert år over 800.000 ton mad, og det haster med at få rykket overalt i verden, hvis FN’s verdensmål om at halvere det globale madspild inden 2030 skal nås.
Det er de mange, små, lette valg, der tæller. Det handler ikke om pludselig at skulle bruge en masse tid på at bage ti æbletærter af nedfaldsæbler eller begive sig ud i at lave vermouth af gammel rødvin. Det er at sætte barren alt for højt.
Det handler mere om små ting som at reservere en hylde i køleskabet til mad, der snart skal spises. Det kunne være, du så de brune bananer på den hylde, da du stod op i morges. Det er muligvis også dér, du stiller en opbevaringsboks med den kødsovs, der blev til overs her til aften. Så er aftensmaden til i morgen allerede lavet, og du har gjort en vigtig indsats mod madspild.