USA sender soldater i tusindvis til Ukraines nabolande

Tusinder af soldater fra USA vil snart tage til Polen og Rumænien, der grænser op til Ukraine.

Talsmand for Pentagon John Kirby siger på et pressemøde onsdag, at de ekstra soldater, som USA placerer i Østeuropa, "sender et stærkt signal" til Ruslands præsident, Vladimir Putin.
Talsmand for Pentagon John Kirby siger på et pressemøde onsdag, at de ekstra soldater, som USA placerer i Østeuropa, "sender et stærkt signal" til Ruslands præsident, Vladimir Putin. Foto: Alex Wong/Ritzau Scanpix.

USA vil i løbet af de kommende dage sende flere tusinde soldater til østeuropæiske lande, der grænser op til Ukraine.

Det bekræfter USA's forsvarsministerium, Pentagon, onsdag. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Pentagon meddeler, at 2000 soldater bliver sendt fra USA til Tyskland og Polen. En kilde med kendskab til sagen fortæller Reuters, at 1700 af soldaterne sendes til Polen. De sidste 300 sendes til Tyskland.

1000 amerikanske soldater, som har base i Tyskland, bliver rykket til Rumænien.

Rumænien og Polen grænser op til Ukraine. Ukraine oplever for tiden et øget pres fra Rusland, der har optrappet militært med over 100.000 soldater ved den ukrainske grænse.

En amerikansk embedsmand siger til CNN, at beslutningen skal ses i lyset af udviklingen ved Ukraine. Det skal vise støtte til de allierede lande i Nato, som føler sig truet af Ruslands militære opbygning.

Ifølge Pentagon skal soldaterne ikke kæmpe i Ukraine. De skal bidrage til et "robust" forsvar hos allierede.

USA har yderligere 8500 tropper klar til at sende afsted, hvis der bliver brug for et samlet svar fra Nato.

Pentagon afviser ikke, at endnu flere amerikanske tropper kan blive sendt til Europa.

Talsmand for Pentagon John Kirby siger på et pressemøde onsdag, at de ekstra soldater, som USA placerer i Østeuropa, "sender et stærkt signal" til Ruslands præsident, Vladimir Putin.

- Vi tror stadig ikke, at han har taget en beslutning om at invadere Ukraine, siger John Kirby ifølge Reuters.

USA har ifølge CNN i forvejen tusinder af soldater i Europa, som kan træde til i den østlige del af kontinentet.

I Ukraine og Vesten er bekymringen, at Rusland med den militære oprustning ved grænsen gør klar til en ny invasion af Ukraine.

Rusland gik i 2014 ind i Ukraine og overtog halvøen Krim med magt.

Rusland har gentagne gange afvist at have planer om at angribe Ukraine.

Indtil videre er der ikke lagt op til et militært svar, hvis Rusland angriber Ukraine. Ukraine er ikke medlem af forsvarsalliancen Nato og vil derfor ikke per automatik få hjælp ved et russisk angreb.

Til gengæld har vestlige stormagter som USA, EU og Storbritannien varslet omfattende økonomiske sanktioner mod Rusland ved et angreb.

Sanktionerne vil have store konsekvenser for Ruslands økonomi og russiske virksomheder, som vil få særdeles svært ved at eksportere til for eksempel EU og USA.

/ritzau/