Ventelister til psykologhjælp handler om penge – ikke om at psykoterapeuterne skal på banen

Formanden for psykoterapeuterne er naturligvis i sin gode ret til at promovere sit fag og sine medlemmer, men det er nødvendigt at pege på forskelle, der er på psykologer og psykoterapeuter – ikke mindst for patienternes skyld, skriver formand for Dansk Psykolog Forening

Det kan være svært for den almindelige borger at kende forskel på en psykolog og en psykoterapeut. Derfor slår formand for Dansk Psykolog Forening, Dea Seidenfaden, ned på forskellene.
Det kan være svært for den almindelige borger at kende forskel på en psykolog og en psykoterapeut. Derfor slår formand for Dansk Psykolog Forening, Dea Seidenfaden, ned på forskellene. . Foto: Dansk Psykolog Forening/pressefoto.

Pia Clementsen, som er formand for Dansk Psykoterapeutforening, gjorde det for nylig klart i et indlæg i Kristeligt Dagblad, at psykoterapeuterne gerne vil aflaste ventelisterne og hjælpe de unge 18-24-årige med angst og depression, som pr. 1. januar har permanent ret til gratis psykologbehandling for angst og depression.

Psykoterapeuternes formand foreslår, at unge burde kunne vælge en psykoterapeut i stedet for en psykolog som behandler, og at dette ville bringe ventelisterne ned.

Der er behov for at rette en række misforståelser i formandens indlæg.

For det første skyldes ventelisterne til psykologhjælp ikke, at der er for få kvalificerede psykologer, eller at de ikke har tid i kalenderen. Da den permanente gratis-ordning netop er gået i gang, er der selvfølgelig ikke et fuldt dataoverblik endnu. Men det skyldes formentlig at de midler, der er afsat fra Christiansborgs side til gratisordningen, angiveligt bliver brugt for hurtigt op, og psykologerne rammer det såkaldte omsætningsloft, der sikrer, at de ikke bruger flere penge, end der er afsat.

Samtidig har der længe og helt generelt været et mismatch mellem antallet af psykologer, der har fået tildelt ydernummer og den store efterspørgsel efter psykologhjælp. Der er dog håb om, at den nyindgåede aftale vil afhjælpe dette, da er blevet lettere at flytte pengene efter patienternes behov inden for psykologordningens rammer.

Formanden for psykoterapeuterne er naturligvis i sin gode ret til at promovere sit fag og sine medlemmer, men jeg synes, det er helt nødvendigt at flage de misforståelser, og de forskelle der er på psykologer og psykoterapeuter – ikke mindst for patienternes skyld.

Det kan naturligt nok være svært for den almindelige borger at kende forskel.

Faktum er dog, at der både uddannelses- og patientsikkerhedsmæssigt er meget langt fra psykologer til psykoterapeuter. At være psykolog er, i modsætning til psykoterapeut, en beskyttet titel.

Autoriserede psykologer har gennemgået en fem-årig universitetsuddannelse efterfulgt af en to-årig praktisk autorisationsuddannelse. Rigtig mange af psykologerne i den offentlige psykologordning har desuden efterfølgende uddannet sig til psykolog-specialister.

Psykologerne er underlagt høje kvalitetskrav, og er samtidig under tilsyn af Psykolognævnet. Herved føres offentligt tilsyn med, at psykologer arbejder under psykologloven, som blandt andet sikrer tavshedspligt og patientrettigheder. Det er en stor sikkerhed for patienterne, at deres behandler er underlagt tilsyn, og der stilles krav til og holdes øje med kvaliteten af det arbejde, der laves.

Kort sagt er psykologer helt anderledes uddannet og behandlingen foregår under tilsyn. Derfor er det centralt, at den politisk vedtagne beslutning om gratis psykologhjælp finansieres, så de unge med behov for hjælp kan få den hjælp af psykologer, de er blevet lovet og har brug for.

Dea Seidenfaden er fungerende formand i Dansk Psykolog Forening.