Et barn, der fødes i dag, vil fejre sin 18-års fødselsdag i en verden, der vil se markant anderledes ud. Hvor meget anderledes afhænger af de beslutninger, der træffes nu, mens barnet ligger i barnevognen.
Sådan kan FN’s Klimapanel, IPCC’s seneste rapport opsummeres. Rapporten er den anden af i alt fire, som repræsenterer den samlede sum af den viden, den internationale forskning har produceret om klimaforandringerne og deres konsekvenser
"Vi er på vej mod en vækst i middeltemperaturerne på 1,5 grader over de næste årtier, og hvis ikke der handles nu, vil den globale opvarmning stige endnu mere. Rapporten viser, hvad det kommer til at betyde," sagde den sydkoreanske formand for Klimapanelet, Hoesung Lee, mandag ved en digital præsentation af rapporten, der fokuserer på konsekvenser, tilpasning og sårbarhed over for klimaforandringerne.
Den globale opvarmning er allerede steget med 1,1 grader sammenlignet med niveauet før industrialiseringen i slutningen af 1800-tallet. Næsten et ud af tre mennesker i verden, svarende til mellem 3,3 og 3,6 milliarder af verdens befolkning, lever i klimamæssige hotspots med mangel på vand og mad. Og de reduktioner i CO2-udledningerne, som verdens ledere blev enige om ved COP26-topmødet i Glasgow i november sidste år, peger stadig på temperaturstigninger på omkring 2,5 grader.
I 2040 vil kyster være oversvømmet, kystbyer vil være truet, og flere og flere steder i verden vil være plaget af temperaturer på grænsen til det udholdelige. Om mindre end 20 år vil der allerede være uoprettelige klimaskader på både økosystemer og menneskeskabt infrastruktur som byer, landbrug og vandressourcer, advarer rapporten.
Tab af landbrugsproduktion i Europa
Men præcist, hvor stor vand- og fødevaremangel, kommende generationer vil opleve især efter 2040, afhænger af, hvor godt verden lykkes med at holde den globale opvarmning på 1,5 grader og standse ræset mod de knap tre grader.
"Den mindste forsinkelse af de tiltag, som er nødvendige, vil lukke det smalle vindue til en fremtid på en beboelig planet," sagde den ene af arbejdsgruppens forpersoner, den sydafrikanske byplanlægger Debra Roberts, ved det digitale pressemøde.
Klimaforandringerne vil ramme hårdest i landene omkring Ækvator, uanset om det er i Afrika, Asien eller Sydamerika.
Men også Europa vil opleve tab af landbrugsproduktion i løbet af det 21. århundrede, som ikke kompenseres af øget potentiale for landbrug i de dele af Nordeuropa, hvor temperaturerne hidtil har været for lave til landbrug. Dertil kommer, at vandmangel vil hæmme kunstvanding i de lande i Sydeuropa, som vil opleve lavere nedbør.
"Rapporten bekræfter, at der vil blive mangel på vand og mad med øget underernæring til følge, måske allerede omkring 2040," siger international direktør i klimatænketanken Concito, Jarl Rausing.
"Vandkredsløbet i Danmark er allerede blevet mere uforudsigeligt og volatilt. I Danmark vil vi især mærke konsekvenserne i form af mere vand, både i kraft af voksende havniveau og stigende grundvand. Men alle Europas nærområder i Sahel og Nordafrika vil blive ramt af tørke. Rapporten leverer den videnskabelige dokumentation for, hvor afhængige vi er af de økosystemer, som sikrer os drikkevand og mad, og som trues af den globale opvarmning. Vi skal i langt højere grad samtænke klima og beskyttelse af økosystemer og biodiversitet," siger Jarl Rausing.
Klimarobust udvikling
Rapportens 270 forfattere understreger netop også, at det er muligt at tilpasse sig klimaforandringerne under forudsætning af holde den globale opvarmning under 2 grader.
"Det er ikke meningen, at denne rapport skal opleves som dyster. Vi vil gerne fremme et koncept om klimarobust udvikling, som både kan bekæmpe den globale opvarmning og hjælpe med at stå imod over for de forandringer, som kommer. Det vil også hjælpe med at nå FN’s verdensmål om bæredygtig udvikling, herunder også bekæmpelse af ulighed og fattigdom," sagde Debra Roberts.
Men det koster penge, og Debra Roberts og hendes medformand, Hans-Otto Pörtner, understreger, at der er brug for at øge finansieringen af tilpasning til klimaforandringerne især i de fattige lande i syd, som også er de mest udsatte for effekterne af klimaforandringerne. Ved FN’s klimakonference Cop-26 lovede de rige lande at fordoble klimamidlerne til tilpasning. Men det er ikke nok.
Det er også den lære, Mattias Söderberg, chefrådgiver om klima i Folkekirkens Nødhjælp, drager af den nye rapport.
"Rapporten bekræfter, at vi skal vi fokusere meget mere på tilpasning dér, hvor der er mest brug for det, og det vil sige i syd. Det vidste vi godt i forvejen. Men det bliver overset. Og hvis vi ikke hjælper de fattigste lande, så får det konsekvenser for hele verden," mener han.
"Vi har hidtil været meget fokuserede på klimakatastrofer i form af ekstreme begivenheder som oversvømmelser, tørke eller cykloner. Rapporten peger nu på de langsomme, snigende effekter, som betyder, at hvis vi ikke tilpasser os, så bliver det umuligt at leve rigtig mange steder i verden. Mennesker lever der, hvor de kan brødføde sig selv takket være planteproduktion og dyr. Det er det, der har været bestemmende for, hvor vi har bygget vores byer. Det skræmmende er, at der vil blive færre og færre steder i verden, hvor man kan producere mad. Det betyder, at mennesker vil flytte til steder, hvor de kan producere føde," siger Mattias Söderberg.
Den globale opvarmning har udløst en ond cirkel, hvor voksende temperaturer udløser en kædereaktion af sårbarhed. Med konceptet klimarobust tilpasning håber Klimapanelet at udløse en positiv kædereaktion.
"Rapporten er en køreplan for en verden, hvor klimatilpasning fører til grønnere byer, bedre sundhed og mindre ulighed," understregede Debra Roberts ved fremlæggelsen.