De milliarder, der de kommende år bliver tilført det danske forsvar, kommer til at blive brugt over en bred kam.
Det mener major Esben Salling Larsen, der er militæranalytiker ved Forsvarsakademiet.
- Det er mange områder, der sikkert skal forbedres for at gøre dansk forsvar mere klar til den nuværende eller fremtidens sikkerhedssituation.
- Det er ikke kun personel, materiel eller beredskab, man skal investere i. Det er en større samlet pakke, man har brug for, siger han.
På et pressemøde søndag aften fremlagde regeringen sammen med Venstre, De Konservative, SF og Radikale Venstre en ny aftale for dansk forsvar.
Af aftalen fremgår det blandt andet, at Danmark skal nå målet om at bruge to procent af bruttonationalproduktet (bnp) på forsvarsudgifter.
Desuden bliver der i 2022 og 2023 afsat i alt syv milliarder til at håndtere den nuværende sikkerhedssituation.
Esben Salling Larsen mener, at den nuværende sikkerhedspolitiske situation kommer til at ændre den måde, der tænkes forsvar på i Danmark.
Han forklarer, at man siden 2003 har set på, hvilke kapaciteter man skal have og kigget på dem enkeltvis.
- Vi kommer til at have en mere opgavebaseret tilgang.
- Nato har nogle planer og vil udvikle nye planer for, hvad man skal gøre i Østersøområdet, og dansk forsvar skal passe ind i det, siger han.
Militæranalytikeren peger på, at forsvarschefens rolle bliver anderledes.
- Forsvarschefens militærfaglige rådgivning får også en helt anden rolle, end den har haft de seneste 20 år.
Ifølge Esben Salling Larsen kommer forsvarschefen til at gå fra at sige noget om, hvad Forsvarets enkelte kapaciteter kan bruges til, til at skulle fortælle, hvordan Danmarks og Natos plan kan hænge sammen.
Kigger man frem mod 2033, mener Esben Salling Larsen, at Danmark har et bedre totalforsvar.
- Jeg tror, at vi vil se et forsvar, hvor enhederne i høj grad er fokuseret og specialiseret på en bestemt opgave, siger han.
/ritzau/