Ruslands internet er blevet et digitalt jerntæppe

Ruslands befolkning har på grund af krigen i Ukraine fået begrænset sin adgang til frie medier og andre alternativer til statens propaganda

En kvinde passerer en russisk propagandaplakat på den annekterede Krim-halvø.
En kvinde passerer en russisk propagandaplakat på den annekterede Krim-halvø. . Foto: Stringer/AFP/Ritzau Scanpix.

Med censur, ny lovgivning mod spredning af dis-information og meget begrænset adgang til sociale medier er størstedelen af Ruslands 145 millioner store befolkning afskåret fra informationer om, hvad der virkelig foregår i Ukraine. De er gemt bag et digitalt russisk jerntæppe, om man vil.

I øjeblikket har de fleste russere kun adgang til den propaganda, Kreml vælger at fodre offentligheden med.  

Denne artikel er en del af denne serie:
Krigen i Ukraine

For få uger siden var det et utænkeligt scenarie. Trods generel mediecensur har Ruslands befolkning de seneste årtier haft adgang til en række uafhængige medier, og sociale medier har været mange russeres foretrukne alternativ til de statsejede medier. Men ikke længere. 

I kampen om at vinde på propagandafronten har Rusland siden starten af invasionen af Ukraine gjort det næsten umuligt for den almene russer at holde sig informeret om krigens gang. Al adgang til Facebook er blokeret, og det samme gælder delvist Twitter, hvis man forsøger at logge på fra en russisk internetudbyder. Begge platforme bruges til at dele nyheder, og det er Rusland selv, der har spærret for adgangen til disse.

Samtidig gør en ny lov, hastevedtaget af det russiske parlament, det strafbart med op til 15 års fængsel at sprede falske informationer om krigen i Ukraine. I praksis betyder det, at ethvert medie, der ikke gentager den officielle russiske propaganda, risikerer at blive retsforfulgt. 

Denis Kataev, en af de mange russiske journalister, der er flygtet fra Rusland de seneste uger, beskriver i det britiske dagblad The Guardian, hvordan den seneste lov har kvalt de sidste frie russiske medier. 

“I løbet af det seneste år er journalisternes få tilbageværende friheder i Rusland forsvundet. Censorerne har strammet deres jerngreb, og i sidste uge nåede de deres endelige mål. Det lyder dramatisk, men jeg tror, at æraen for uafhængige medier i Rusland er forbi. Den frie presse er officielt og juridisk afviklet for nu,” skriver han. 

Indtil for nylig var Denis Kataev tv-vært på kanalen Dohzd, der dagligt kunne nå op mod 15 millioner seere. Men ligesom Denis Kataev har valgt at flygte til Frankrig, har den populære kanal besluttet sig for at lukke. I hvert fald midlertidigt. 

Ved krigens start sov de fleste af Dohzds medarbejdere på kontoret. Man sendte 24 timer i døgnet og kaldte krigen for en krig, selvom man vidste, at det ikke ville behage Kreml. 

“Men det blev hurtigt for farligt at fortsætte,” skriver Denis Kataev og hentyder til loven, der trådte i kraft den 4. marts.  

“Den gjorde reelt set rigtig journalistik for risikabelt i Rusland. Sidste torsdag blev vi tvunget til at lukke ned få timer før loven trådte i kraft, for at beskytte vores medarbejdere mod uundgåelig forfølgelse,” skriver han. 

Omkring 85 procent af Ruslands befolkning har, ifølge amerikanske National Public Radio (NPR), adgang til internettet. Men antallet af de hjemmesider, man kan besøge som russer, er stærkt indskrænket. 

Ifølge mediet Deutsche Welle begyndte Rusland allerede på krigens første dag at indskrænke adgangen til Deutsche Welles hjemmeside. I dag er mediet ikke tilgængeligt, hvis man bruger russisk internetudbyder. Det samme gælder BBC's russiske version, den uafhængige medieplatform Meduza og Radio Free Europe. 

Det har, ifølge NPR, medført en stigning på næsten 700 procent af russiske brugere, der siden krigens start ønsker at installere en beskyttet netværksforbindelse, en såkaldt vpn, som kan give adgang til blokerede hjemmesider. 

“Tanken om et frit og åbent internet, der forbinder hele verden, eksisterer ikke længere,” siger Brian Fishman til New York Times.

Han er seniorforsker ved tænketanken New America og peger på, at diktaturstater som Iran, Nordkorea, Kina og Rusland alle forsøger at begrænse og kvæle internettets frie sider og i stedet underkaste det massiv censur. 

Vil du modtage de seneste artikler per mail, når Kristeligt Dagblad har skrevet nyt om krigen i Ukraine? Så skriv dig op her.