Da Langelands borgmester, den 63-årige Tonni Hansen, voksede op i Rudkøbing, var det en arbejderby med et bybillede præget af mænd i blåt arbejdstøj. Mange arbejdede i byens industrier. I dag er der færre arbejdspladser, og mange førtidspensionister og kontanthjælpsmodtagere er rykket ind i de tidligere arbejderboliger.
”Byen er i dag i højere grad præget af mennesker, der ikke smører madpakke hver dag. Det er gode mennesker. Man kan tydeligt se, at befolkningssammensætningen er en anden end tidligere, og at folk på overførselsindkomst flytter til Langeland på grund af vores billige boliger,” lyder det fra Tonni Hansen (SF), der er tidligere specialarbejder og født og opvokset på Langeland.
Borgmesterens udsagn bekræftes af en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Den viser, at personer på offentlig forsørgelse i 2020 og første halvdel af 2021 især rykkede til Langeland, Vest- og Sydsjælland, Fyn samt dele af Jylland og Bornholm og bosatte sig i kommuner, der i forvejen havde mange kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister. Tallene er indsamlet på baggrund af data fra Danmarks Statistik.
”Under corona er flere ressourcestærke flyttet ud af byerne til de mindre kommuner. Men der er samtidig et meget skævt mønster i forhold til, hvor offentligt forsørgede flytter hen. De flytter til kommuner, hvor der i forvejen er mange på overførselsindkomst, og det belaster en i forvejen trængt kommunekasse og trækker danmarkskortet skævt,” siger senioranalytiker Sune Caspersen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der har udarbejdet analysen.
Han ser det som et stort samfundsproblem, at danskere med forskellig social og økonomisk baggrund i stigende grad bosætter sig forskelligt og dermed ikke møder mennesker med en anden social baggrund.
Langeland Kommune med 12.300 indbyggere er den kommune, der i forhold til befolkningstallet har flest tilflyttere på overførselsindkomst. I 2020 og 2021 var der en nettotilflytning på 40 personer mellem 25 og 64 år på overførselsindkomst. I forvejen står en femtedel i den aldersgruppe uden for arbejdsmarkedet på Langeland.
Til gengæld er der en fraflytning af offentligt forsørgede fra Odense, København og Aarhus.
Bitter borgmester
”Mange med små indtægter flytter til Langeland, fordi boligerne er billige. Flyttemønstret skaber sociale udfordringer for eksempel i forhold til børnesager, og det udhuler vores skattegrundlag. Vi har i princippet en velfungerende kommune, som desværre er underfinansieret. Lige nu mangler vi 35 millioner kroner i kommunekassen. Samtidig har andre kommuner bugnende pengekasser,” siger Langelands borgmester, Tonni Hansen, der er ”bitter” over, at de gældende kommunale udligningsordninger ikke i højere grad tilgodeser de sociale problemer i små kommuner med flest socialt udsatte.
”Vi har familier, som flytter ind i meget dårlige boliger, som de lejer af private, men vi har ikke altid ressourcerne til at tjekke disse boliger. Vi løser mange sociale problemer for andre kommuner, men får ikke tilstrækkelig kompensation,” siger Tonni Hansen.
Kalundborgs borgmester, Martin Damm (V), genkender også problemet. Fra 2020 frem til sommeren 2021 fik kommunen 100 tilflyttere, der stod uden for arbejdsmarkedet.
”Uden at stigmatisere nogen, så har folk på rene overførselsindkomster som regel også andre problemer end ledighed. Deres børn skal i nogle tilfælde have ekstra foranstaltninger. Vi har høj vækst i Kalundborg, men jeg kan godt se tendensen i landsbyerne og i skolerne, der nogle steder har lavere karaktergennemsnit. En af løsningerne ville være at få flere billige boliger i København. Det har politikerne snakket om i årevis, men det er blevet ved snakken,” mener Martin Damm.
Den sociale organisation KFUM’s Sociale Arbejde står bag hjælpeindsatsen Social Drive Out, hvor de bringer mad og andre fornødenheder til 80 lokal- og yderområder i hele Danmark.
”Vi mærker i høj grad, at den sociale udsathed flytter væk fra de større byer. Samtidig er der en bevægelse den anden vej, hvor de mere ressourcestærke flytter til de større byer, og det betyder, at der bliver færre frivillige i de mindre samfund. Hvor vi har nemt ved at rekruttere frivillige til vores gældsrådgivning i større byer, så har vi fået sværere ved at skaffe frivillige i de mindre samfund,” siger generalsekretær i KFUM’s Sociale Arbejde Peder Meisner.
Social Drive Out blev iværksat under coronapandemien, og KFUM’s Sociale Arbejde forventer at gøre det udgående sociale arbejde i små samfund permanent.
”Vi kommer ud i små bysamfund og møder mennesker for enden af en grusvej, der lever i isolation fra omverdenen, og hvor kulden siver ind fra de dårligt isolerede vinduer,” fortæller Peder Meisner.
Socialpolitik og udvikling
Peder Meisner mener, at politikerne i højere grad skal anerkende de sociale problemer i landområderne. Samtidig mener han, at de sociale organisationer bør styrke den sociale indsats uden for de større byer.
Han understreger samtidig, at socialpolitik ikke alene kan løse problemet.
”Det handler også om at skabe udvikling i de mindre samfund. Hvis vi som samfund vil kendes på, hvordan vi behandler de svageste, kan vi ikke bare kigge væk fra udviklingen i yderområderne og efterlade problemerne til den enkelte kommune,” siger Peder Meisner.