Hver dag

”I skal samle så meget af det, som hver enkelt kan spise”

Anden Mosebog 16, 16

Det var det, ordren lød på, og det var de klar over. Hver eneste dag ville Gud lade det regne med manna fra himlen. Hver eneste dag kunne de gå ud og samle, hvad de havde brug for. Ikke noget med at hamstre, så der var forråd til flere dage. Nej, ”ingen må levne noget til næste morgen,” fik de at vide, og de, der alligevel forsøgte, måtte lære lektien: ”Da var det fuldt af maddiker, så det stank, og Moses blev vred på dem” (2. Mos. 16, 20).

Der var dog én undtagelse. På sabbatten ville der ikke være noget at hente, så dagen før skulle de samle dobbelt så meget, og denne gang gik der ikke maddiker i det. Alligevel var der nogle, som gik ud for at samle den syvende dag, men uden gevinst. ”I må indse, at Herren har givet jer sabbatten; det er derfor, han på den sjette dag giver jer brød til to dage,” lød det fra Moses. (2. Mos. 16, 29)

Hvad kan vi lære af denne gamle beretning?

Først og fremmest, at vort liv er i Guds hænder, og det er ham, det hele afhænger af. Når der er mad på bordet, er det en gave fra hans hånd, og derfor er det en god idé at folde sine hænder og sige tak. ”Tak for mad, o milde fader, vi blev styrket, vi blev mæt,” hedder det i en bøn. Det var i et grundtvigsk præstehjem, jeg oplevede det for første gang. En klassekammerat var præstesøn, og da jeg var med ham hjemme en dag, var jeg for første gang med til en bordbøn.

Men vi kan også lære noget om sabbatten, som for os er søndagen. Lære at forstå, at når vi holder søndag med kirkegang, siger det noget om, vi ikke er vore egne herrer, men i tjeneste hos Gud, som hver dag giver os, hvad vi har behov for. Også når det handler om en uvis fremtid, hvor vi også godt kunne tænke os at vide besked, er der grund til at bede, som der står i en sang af John Henry Newmann:

Led, milde lys, mig gennem tågeen

led du mig frem;

jeg går i nattens mulm langt fra mit hjem;

led du mig frem!

Jeg kræver ikke lys på al min vej –

eet skridt ad gangen, det er nok for mig.  

Frede Møller er pastor emeritus