Har påskeharen været på besøg i Cambridge? Det spørgsmål kommer vi lidt nærmere sidst i dagens Morgensamling. Men først skal vi forbi nogle tungere og langt mindre muntre historier.
Det handler – ikke overraskende – en hel del om krigen i Ukraine og især om nogle af de mange spørgsmål, den vækker. Det er spørgsmål om blandt andet sanktioner, religion, fremtidens teknologi og ikke mindst om, hvor langt man kan eller er villig til at gå.
Og vi begynder med at se på, hvordan sidstnævnte spørgsmål giver hovedpine i FN netop nu:
Zelenskyj med kontant besked til FN
I går talte Volodymyr Zelenskyj nemlig til FN's Sikkerhedsråd via videolink. Og beskeden fra den ukrainske præsident var ikke til at tage fejl af: Siden invasionen af Ukraine har FN ikke formået at skabe fred. Dermed har organisationen heller ikke levet op til sin rolle. Af samme årsag satte Zelenskyj spørgsmålstegn ved, hvordan Rusland – som er en af de fem faste medlemmer af rådet og har vetoret – fortsat kan være en del af organisationen og således blokere de tiltag, der ellers skulle adressere den russiske invasion af Ukraine. Skærer sikkerhedsrådet ikke snart båndene til Rusland, bør hele organisationen gentænkes eller opløse sig selv, lød præsidentens konklusion i talen. Den kan ses hos CNN her.
EU skruer bissen på
Mens den ukrainske præsident opfordrede FN til handling, har flere EU-lande haft travlt med netop at handle. De seneste dage har en stribe lande nemlig udvist russiske diplomater, herunder Frankrig, Tyskland, Italien og Sverige, skriver Politico. Og i går tilsluttede Danmark sig flokken, der sender russerne hjem. Ifølge udenrigsminister Jeppe Kofod (S) har man nemlig konstateret, at de 15 udviste diplomater har spioneret på dansk grund. Det er der dog ingen beviser for, siger russerne, der ifølge DR også meddeler, at landet vil gøre gengæld.
Udvisningerne sker samtidig med, at EU i går varslede unionens femte sanktionspakke mod Rusland siden krigens begyndelse. Blandt andet har kommissionen lagt op til at forbyde import af kul og dermed ramme den russiske energieksport, skriver BBC. De foreslåede tiltag – der vil blive føjet til de i forvejen eksisterende sanktioner, som af eksperter kaldes de mest vidtgående nogensinde – forventes vedtaget i dag.
Findes den retfærdige krig?
Giver det mening at tale om retfærdig krig og samtidig tro på det kristne budskab? Det spørgsmål er blevet genstand for diskussion blandt katolikker, efter pave Frans under et videomøde med den russisk-ortodokse kirkeleder, patriark Kirill, sagde, at der ikke er nogen krig, som er retfærdig. Det har fået røster fra Europa og USA til at løfte øjenbrynene – især i lyset af krigen i Ukraine, hvor ukrainere kæmper for deres overlevelse og land. De påpeger blandt andet, at der ifølge nogle af katolicismens vigtigste teologer altså er tilfælde, hvor krig kan retfærdiggøres.
Men ifølge lektor i teologi har paven med sin udtalelse ikke nødvendigvis sagt, at selvforsvar, som det, der netop nu finder sted i Ukraine, er uretfærdig krigsførsel. Til gengæld er pavens udmeldinger udtryk for en tendens; nemlig at han generelt trækker den katolske kirke i en mere pacifistisk retning. Det skriver Kristeligt Dagblad i dag.
Nato-center for kvanteteknologi skal ligge i Danmark
Og så skal vi til en nyhed, der ikke umiddelbart synes at have forbindelse til krig. Og dog? Forsvarsminister Morten Bødskov (S) annoncerede i går, at forsvarsalliancen Nato vil placere et nyt center for kvanteteknologi i Danmark – nærmere bestemt på Niels Bohr Instituttet i København. Det skriver DR. Herfra skal centret være med til at udvikle teknologi, der kan beskytte Danmark og de øvrige Nato-lande fremover. At valget faldt på Danmark skyldes, at netop vores andedam er hjemsted for nogle af verdens dygtigste forskere på området.
Men hvad er det der kvanteteknologi overhovedet? Kort fortalt er det lynhurtige supercomputere med potentiale til eksempelvis at bryde kryptering eller skabe ekstremt følsomme detektorer. Derfor ventes det, at kvanteteknologien vil komme til at spille en helt afgørende rolle i fremtidens krigsførelse.
Mand løsladt i opsigtsvækkende mordsag
Mordet på den 22-årige Mia Skadhauge Stevn i begyndelsen af februar vakte opmærksomhed i hele landet, især da politiet bad om hjælp til efterforskningen. Det betød, at man få dage senere kunne anholde og sigte to mænd for drabsforsøg. Men i går frafaldt politiet så sigtelsen mod den ene. Det oplyste Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse, hvori det forlød, at den omfattende efterforskning af manden har vist, at han "ikke har noget at gøre med, at Mia forsvandt, og at hun senere blev fundet afgået ved døden".
At sigtelsen af manden skulle foregå så offentligt, kritiseres nu af hans advokat. Han mener desuden, at sagen har været trukket i langdrag, fordi politiet ikke "har villet indse, at de har taget fejl", skriver Ritzau. Den anden mand er fortsat sigtet for drabet.
Stjålne Darwin-manuskripter afleveret tilbage med mystisk note
Og så kom vi til det med påskeharen, der blev lovet i begyndelsen af denne Morgensamling. Kender du det, at du har mistet noget, som pludselig – måske efter flere måneder eller år – dukker op igen? Det gør et par bibliotekarer på Cambridge University. Og det er ikke hvad som helst, der nu har fundet vej tilbage til bibliotekshylderne på det prestigefyldte, britiske universitet.
I mere end to årtier har to manuskripter af naturforskeren Charles Darwin nemlig været efterlyst af både det lokale politi og Interpol. Men i begyndelsen af marts var der ifølge The Guardian pludselig efterladt en lyserød gavepose med de to notesbøger foran bibliotekarernes kontor. Vedlagt var en konvolut, som ønskede dem glædelig påske. Og fordi der ikke er kameraovervågning ved netop det område af biblioteket, er det ikke til at vide, hvem som har afleveret manuskripterne – der er flere millioner pund værd – tilbage.
Om det således er påskeharen, der har været på spil, må altså forblive i det uvisse.
Morgensamling er Kristeligt Dagblads nyhedsoverblik om tro, etik og eksistens. Morgensamling udsendes som nyhedsbrev alle hverdage. Skriv dig op her.