"Frankrig er et paradis befolket af mennesker, der tror, de er i helvede," skriver forfatteren Sylvain Tesson humoristisk om det land, der netop har bestemt, hvem der skal være dets præsident i de næste fem år.
Kun turister oplever det som paradisisk. Franskmændenes virkelighed er en anden. De ser en forgældet stat præget af fattigdom, sociale konflikter, terrorangreb og borgerkrigslignende uroligheder.
Vi var i Lyon og blev kørt rundt i et lille turisttog. Langs floden er der træer. Mellem dem holdt en masse biler. I og omkring bilerne myldrede det med voksne og børn. Guiden forklarede, at det var hjemløse, der boede i deres biler.
Politikerne er upopulære. Der er så mange skandaler – som regel noget med penge, de har raget til sig eller skatter, de har snydt for at betale. Fabrice, vores nabo i Paris, lever af 11.000 kroner om måneden. Han er kok i kantinen på en af kvarterets skoler, så han får et gratis måltid om dagen. Ellers består hans kost af færdigretter fra butikskæden Picard, der udelukkende handler med frosne madvarer. Fabrice mener, at politikerne intet gør for ham. Derfor stemmer han konsekvent aldrig ved valgene.
Françoise og hendes mand er pensionerede gymnasielærere. De ville ”straffe politikerne” i år, sagde de og undlod at stemme.
”La Rue” - Gaden - spiller en politisk rolle i Frankrig. Det er dér, de store demonstrationer finder sted. Ofte lykkes det at fjerne upopulære politiske beslutninger. Der demonstreres næsten altid et eller andet sted i landet.
Et år efter sin tiltrædelse som præsident ville Emmanuel Macron i 2018 forhøje energiafgifterne og fremme brugen af elbiler. Offentlig transport uden for byerne er næsten ikke-eksisterende, så mange familier har flere biler for at klare hverdagen. Det skabte bevægelsen de gule veste efter trafikvestene, som de protesterende iførte sig.
Gaden gik amok. En søndag morgen efter, at de gule veste og autonome havde hærget Paris, spadserede vi op mod Triumfbuen. Udbrændte biler, pengeautomater, der var brudt op, graffiti med slagord mod Macron og banker, der var blevet sat ild til. Et ungt par fejede glasskår op. Deres lille frisørsalon var raseret – alt var stjålet. Et apotek var plyndret.
En beboer nær Triumfbuen fortalte om sit mareridt: Hendes lejlighed lå i en af de ejendomme, hvor banker var sat i brand. Hun havde talt med nogle af de autonome: Var de ligeglade med, at der boede almindelige mennesker i samme hus? ”Fuldstændig”, lød svaret.
Urolighederne fandt sted weekend efter weekend over hele landet, og der blev plyndret og stjålet. Da det aftog, var omkring 26.000 demonstranter og flere end 1900 politifolk blevet såret.
Det var ikke et venstreorienteret oprør. Mange af de gule veste har ekstreme højresympatier. Meningsmålinger afslørede dyb mistillid til magthaverne og medierne. På Russia Today, som var deres foretrukne tv-station, blev en kvinde fra de gule veste spurgt om sit største ønske: ”At se Brigitte (Macron) nøgen på toppen af en stor brændestabel, som vi sætter ild til”. Det er Putins propagandakanal, der lige nu er forbudt på grund af krigen i Ukraine. Modeller af Macrons hoved blev sat på stage. Galger med dukker, der forestillede præsidenten, sås i de rundkørsler, demonstranterne havde besat. På et tidspunkt gjorde Elyséepalæet sit underjordiske sikringsrum klar af frygt for, at demonstranterne skulle trænge ind via kloakkerne. Et ubehersket had gennemstrømmede Frankrig.
Coronapandemien fik Macron til at lukke landet ned. Næsten 145.000 franskmænd er døde med corona. Borgerne måtte ikke forlade deres hjem. Det blev betragtet som et ondskabsfuldt anslag mod befolkningen. Da vaccinen kom, blev mange antivaxxere og tilhængere af alverdens konspirationsteorier og fake news. Racistiske eller antisemitiske udtalelser er forbudt. Derfor taler man i kode: ”Hvem er skyld i pandemien?” Svaret er ”Qui?” (”Hvem?”) Jøderne har forgiftet verden med corona. Karikaturer af jøder, der hælder gift i brønde, illustrerer påstanden. Siger man ”Qui?”, ved folk, at man taler om jøder. Frankrig havde engang Vesteuropas største jødiske befolkning – cirka en million mennesker. I dag er antallet på grund af presset fra islamistiske bevægelser og det voksende ekstreme højre formodentlig halveret.
Meningsmålinger har vist, at flere franske katolikker støttede den ekstreme højrefløj ved dette års præsidentvalg. De franske katolske organisationer nægtede at anbefale Macron. Før valget indrykkede jødiske holocaustoverleveres efterkommere derimod en helsidesannonce i dagbladet Libération, hvor de advarede mod at stemme på Marine Le Pen. De har erfaring for, hvad den slags fører til, skrev de. Protestantiske organisationer tog også afstand fra Le Pen.
Sidste år offentliggjorde 60 officerer af reserven sammen med 27.000 tjenestegørende to åbne breve om, at Frankrig er på randen af borgerkrig. Ikke, som man måske skulle tro på grund af de gule vestes ballade, men fordi islamismen og dens ”horder i forstæderne” vil ”ødelægge fædrelandet”. De er klar til at stille deres ekspertise til rådighed. De fik moralsk støtte fra Le Pen, hvis parti har rødder i de fascistiske og nazistiske bevægelser i 1930'erne og 1940'erne, og som har fået lov til at bruge de italienske fascisters logo.
Det rygtes, at forhenværende præsident François Hollande og Paris’ overborgmester Anne Hidalgo vil skabe et socialdemokrati efter skandinavisk forbillede. I 1970'erne taltes der om ”den skandinaviske model”, og Macron kom under et besøg i Danmark til at sige, at de ”modstræbende gallere” burde lade sig inspirere af os. Det var en spøg, men de har endnu ikke tilgivet ham.
Franskmændene vil nok mene, at deres paradis trods alt ikke skal være som et renskuret skandinavisk velfærdssamfund. Der er grænser for statens indblanding. Men udviklingen kan føre til noget meget mere alvorligt, hvis der ikke kommer ro på det revolutionshysteriske land.
Under alle omstændigheder vil ”La Rue” i den kommende tid stensikkert reagere på udfaldet af valget. Det kommer ikke til at gå stille af.
Dan Tschernia er tidligere tv-direktør og har desuden været kultur- og presseråd ved den danske ambassade i Paris, hvor han stadig har en lejlighed.