Vi gyser over Herlufsholm-dokumentar. Men ydmygelser har længe været en del af uddannelserne

Selvom forholdene på Herlufsholm er slemme, er historien rig på eksempler med ydmygende ritualer, nye studerende skal gennemgå. Men gentagne overgreb har altid givet varige ar på sjælen, påpeger forskere

TV 2-dokumentaren om Herlufsholm har forarget os, men er der overhovedet noget nyt under solen?
TV 2-dokumentaren om Herlufsholm har forarget os, men er der overhovedet noget nyt under solen?. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.

Siden TV 2 torsdag i sidste uge sendte dokumentarfilmen "Herlufsholms hemmeligheder" har debatten været heftig omkring den ydmygende behandling, som nogle af kostskolens yngre elever er blevet udsat for af skolens ældste elever.

Filmen har affødt store forandringer på skolen. Både skolens præfekt-ordning og sovesale bliver nu afskaffet. Rektor Mikkel Kjellberg er blevet fyret. En omfattende politiefterforskning er gået i gang for at undersøge, om der er tale om egentlige straffelovsovertrædelser. Både kronprinsparret og statsministeren har kritiseret forholdene, som bliver afdækket i dokumentaren, ligesom en lang række eksperter har opfordret til drastiske ændringer på skolen.

Omvendt mener en lang række forældre til elever på skolen samt tidligere elever, at dokumentaren er misvisende og har et overdrevent fokus på et mindretal af elever, der ikke har trivedes på skolen.

"Det er som om, at en stor konspirationsteori er blevet bekræftet efter mange års mistanke, men vi kan slet ikke genkende det billede,” sagde tidligere præfekt på skolen Benedikte Sommer til Kristeligt Dagblad tidligere på ugen.

Skolens forsvarere mener ikke, at der er en usund kultur på skolen, selvom der har fundet mobning, krænkelser og vold sted på skolen. Den slags sker nemlig også på andre skoler. Det kan godt være, at miljøet har været barsk, men det var også kammeratligt, og man afprøvede hinandens grænser, har kunstner og tidligere elev på skolen Kristian von Hornsleth sagt til Morgenavisen Jyllands-Posten:

"Selvfølgelig var der nogen, der blev klemt, men så gik de ud af skolen eller fandt på noget andet. Man øver sig i ikke at være for nærtagende."

Bankede dyriske nye studerende

Uddannelseshistorien byder på talrige af eksempler, hvor introduktionen til ens nye uddannelse har været forbundet med et element af ydmygelser.

"Uddannelse er jo en særlig situation, fordi man tit forlader sit hjem og kommer ind i en helt ny sammenhæng, hvor man indgår i nye forhold til nogle ældre studerende, der kender stedet bedre. Faren er altid, at når folk oplever, de får den magt, skal uddannelsesstederne være opmærksomme på, at man ikke kan udnytte den magt," siger Kasper Risbjerg Eskildsen, videnskabshistoriker og lektor på Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab ved Roskilde Universitet.

Et af historiens mere kuriøse eksempler findes på de europæiske universiteter i middelalderens afslutning. Eksempelvis skulle de studerende på Københavns Universitet møde snavsede op på Vor Frue Plads foran universitetet til "depositio cornuum" – aflægning af hornene.

De nye studerende skulle komme med horn i panden og lange negle for at løbe rundt på pladsen og sige gryntelyde. Herefter kom ældre studerende og pedeller med køller, som de brugte til at banke de nye, unge studerende, inden de blev lukket ind på universitetet. Herefter skulle de nye studerende løbe igennem en dør med så høj en fart, at hornene ville falde af i mødet med dørkarmen.

"Det var overgangsritualet til at komme ind på universitetet, som symboliserede, at man gennemgik en grundlæggende forandring ved at tage en uddannelse. Man havde en idé om, at man var dyrisk, når man ankom til universitetet. Pointen var derfor at vise, hvilke lastefulde væsener de havde været indtil nu, hvor de skulle blive dydige mennesker," siger Eskildsen med reference til den tale som det filosofiske fakultets dekan normalt holdt for de nye studerende.

Den tyske reformator Martin Luther forsvarede også flere gange ritualet, fortæller Kasper Risbjerg Eskildsen. Luther mente, at de studerende havde en tendens til at overvurdere deres egne evner, og derfor skulle de gennemgå ritualet for at lære ydmyghed over for Gud, og de nye studerende skulle forstå, at resten af livet ville bestå af en lang række ydmygelser, som man lige så vel kunne vænne sig til.

Det kunne gå voldsomt for sig, og derfor ændrede ritualet sig op gennem tiden. I oplysningstiden var tæskene afskaffet, og man opfattede ikke længere de nye studerende som dyriske. Selvom man beholdt nogle af de tidligere tiders symbolske remedier, var meningen med ritualet ændret, så det nu handlede om, at man gik fra en udannet social virkelighed til at blive en dannet borger, der blev klar til at kunne gøre karriere. Men man beholdt stadig ritualet for at understrege, at man blev et andet slags menneske af at tage en uddannelse, hvilket også spejler sig i nutidens rus-ritualer.

"Der er noget rigtigt i, at man bliver forandret som menneske, når man tager en uddannelse. Det dramatiske skifte kan ritualerne være med til at gøre opmærksom på, men det kan også føre til misbrug, hvor folk accepterer ting, de ellers ikke ville have accepteret. Derfor har uddannelsesinstitutionerne også et ansvar for, at de ikke får lov til at gå for langt," siger han.

Historien relativiserer problem

Selvom forbindelsen mellem fortidens hårdhændede indvielsesritualer og dokumentarfilmens voldsberetninger fra Herlufsholm kan synes åbenlys, mener Mia Münster-Swendsen, lektor i europæisk middelalderhistorie på Roskilde Universitet, at forholdene på den sydsjællandske kostskole ikke kan sammenlignes med, hvad der eksempelvis foregik på Vor Frue Plads i Middelalderen.

"Det er rigtigt, at uddannelse historisk set har haft et brutalt element i sig, hvor fysisk vold har været en del af dagligdagen. Den slags initiationsritualer har altid haft en grad af ydmygelse, afstraffelse og vold i sig, men det handlede ikke om at ophøje sig selv gennem vedvarende ydmygelse af andre," siger hun.

”Man vidste trods alt, at når introduktionsritualet var overstået, blev man en del af gruppen. Det handlede ikke om at tyrannisere og begå gentagne overgreb over lang tid, hvor ofrene ikke kunne vide, hvornår straffen ville komme.”

Et særligt centralt kritikpunkt af Herlufsholm har været den såkaldt præfektordning, som "en bred kreds af forældre til nuværende elever" på skolen i en pressemeddelelse har kaldt for "en hjørnesten på vores børns skole". Ordningen, der nu er blevet afskaffet, betød, at udvalgte, ældre elever blev valgt som en slags opsynsmænd, der havde en særlig myndighed overfor yngre elever.

”Der er blevet henvist til, at det er noget historisk og kulturelt, men jeg synes, at sådan en historisering kan relativisere et problem med et præfekt-system, som er et meget specielt fænomen, der i sig selv rummer kimen til systemisk mobning. Vi har jo massevis af litteratur, som beskriver, hvor ødelagte mennesker er blevet af disse institutionaliserede mobbesystemer på engelske kostskoler. Alligevel har det fortsat så længe,” siger Mia Münster-Swendsen.

Undgå gammeldags ordninger

Problemet med den slags præfekt-systemer er, at de skaber rigide hierarkier, der åbner døren for potentielle ydmygelser, mobning samt seksuel chikane og overgreb, mener Robin May Schott, der har forsket i mobning og er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier.

”Det afspejler en gammeldags forståelse for organisation og ledelse. Nogle elever har sammenlignet det med en mentorordning, og der kan også være mange positive ting ved at skabe relationer på tværs af klasser eller mentor og mentee. Men problemet ligger i den magt og det mulige misbrug, som bliver indlejret i sådan et system,” siger Robin May Schott.

Problemet med denne form for hierarkier er, at de skaber muligheder for nogle for at positionere sig i toppen og opnå anerkendelse og status ved at være med til at opretholde hierarkiet.

"Det er ikke for at sige, at mobberne er dårlige mennesker. Når man snakker om grænseoverskridende handlinger, handler det ofte om, at almindelige mennesker kommer i en situation, hvor det bliver accepteret som en norm. Folk er på vagt for at bevare deres position, så man er villig til at gøre meget for ikke at blive udelukket. Man får et tilhørsforhold af at være en del af gruppen, men for at blive en del af gruppen, må man ændre på sig selv, sin selvforståelse og ens forståelse af omverdenen,” siger Schott.

Fordi mobningen handler så grundlæggende om relationer mellem mennesker, skal man derfor undgå at skabe rigide hierarkiske systemer som en præfekt-ordning, mener hun. Især på kostskoler, hvor børn er i en særligt sårbar situation.

"Der findes også mobning blandt voksne på arbejdspladser, men vi indgår i så mange andre relationer, at man lettere kan kompartmentalisere (undgå det ubehagelige, red.) det. Der kan det være sværere for børn på en kostskole, når de ikke indgår i flere grupperinger. Derfor er det vigtigt ikke at dæmonisere børnene, for når man ikke har så mange forskellige typer sociale relationer i livet, kan der let opstå en presset dynamik på små, lukkede institutioner som en kostskole," siger Schott.