Digter Pia Tafdrup: At læse højt for mine børn gav et nærvær, jeg ikke ville være foruden

Pia Tafdrup har oplevet at tabe både elskede og steder, hun holdt af. I læsningen og sansningen finder hun ro. I morgen fylder hun 70

Man skal læse noget godt hver dag. Har man travlt, skal man læse i fem minutter, for det er bedre end ingenting. Det er Pia Tafdrups råd til andre, der gerne vil være digtere eller forfattere. Arkivfoto: Leif Tuxen.
Man skal læse noget godt hver dag. Har man travlt, skal man læse i fem minutter, for det er bedre end ingenting. Det er Pia Tafdrups råd til andre, der gerne vil være digtere eller forfattere. Arkivfoto: Leif Tuxen.

Hvilke personer – udover din livsledsager – har betydet mest for at forme dig til den, du er blevet?

Jeg har haft en meget kærlig farmor, og det var vidunderligt, men min mormors nysgerrighed og interesse for verden forstår jeg med alderen har påvirket mig stærkt. Jeg udforsker verden som hun, og bliver ved med at lære nyt. Jeg var som lille med hende til yoga, på kunstudstillinger, på museer, i skoven for at plukke svampe. Hun gav mig lærred og oliefarver, fordi hun selv holdt af at male. Hun arkiverede ting for at være vidne til sin tid.

Hun var aktiv på en måde, min mor ikke var. Jeg konstaterer igen og igen, at hendes tilgang til verden har haft stor betydning for mig.

Hvor ser du dine forældre i dig selv?

Deres kærlighed til litteratur lever ubetinget videre i mig. Jeg har set mine forældre læse stort set hver aften siddende over for hinanden i hver deres stol ved kaminen. Nogle gange lo den ene og læste noget op for den anden. Andre gange satte en bog tanker i gang, som de talte om.

Det var før internettet og de sociale medier, så litteraturen kunne dengang fylde flere timer af en dag, som den stadig gør det for mig, men nu i en tid, hvor mange ikke har roen til at sætte sig og læse, for en sådan monokultur, mine forældre levede i, findes slet ikke længere.

Hvilken sorg eller hvilket tab i dit liv vil du nævne her?

Jeg har oplevet tab i flere former.

At nogen i nærmeste familie eller venner dør, som det har været en berigelse at kende, er et slag hver gang. Men jeg har også sørget, når et kærlighedsforhold sluttede. Den form for tab kan det tage årevis at komme sig over, og et sted sidder der stadig en smerte eller et ar.

Jeg har også oplevet en intens følelse af tab, når det gælder landskaber, som jeg ikke længere har adgang til, eller som er forandret til ukendelighed. Da mine forældre solgte de to gårde i Nordsjælland, jeg er vokset op på, fornemmede jeg hver gang et gigantisk tab. Ved salget af den første gård, oplevede jeg som femårig, at det, der var mit, det jeg havde tilknytning til, forsvandt. Den tomhed og forladthed husker jeg som i går.

At tabe sig selv er en speciel form for tab. Hvis man har så pisketravlt, at man ikke længere sanser virkeligheden, er man slet ikke. Så gælder det om at ændre sit liv og forsøge at ”lande” i sig selv igen og tage bolig i sine sanser.

Hvad er den fase i dit liv, du ser tilbage på med størst glæde og varme?

Da mine sønner fik sprog, og jeg kunne begynde at kommunikere med dem. Jeg fortalte dem godnathistorier hver aften, som jeg også selv fik af min far, og jeg læste meget for dem.

Det nærvær, der opstod, når vi talte sammen, eller jeg læste eller fortalte, tilhører noget enestående, vi har haft sammen, som jeg ikke ville have været foruden.

Hvilket råd vil du give til andre, der gerne vil ind på samme område/i samme profession som dig?

Læs noget godt hver dag! Som en musiker skal spille på sit instrument hver dag, skal der være tid til at få sit sprog nuanceret dagligt. Og på travle dage: mindst fem minutters læsning. Fem minutter er bedre end ingenting.

Hvornår udviste du mod og sprang ud på ”de 70.000 favne”?

Da jeg havde set, at det var muligt for Sys Hindsbo (dansk billedkunstner, red.) at leve som kunstner, fik jeg mod på at droppe at have arbejde og fast løn. Jeg boede dengang på landet på Fyn, som Sys, der som maler, grafiker og billedhugger klarede sig for en meget lille indtægt.

Jeg kendte ikke andre kvinder end Sys dengang, der var i stand til at leve som kunstner. Hendes måde at indrette sig på var en afgørende inspiration for mig. Min mand troede, at han havde giftet sig med en kvinde med fast indtægt, men nej, der kom i 1980' erne en lang årrække med stor økonomisk usikkerhed. Ikke helt let med to børn.

Hvad ville du gerne have gjort anderledes?

Jeg ville gerne have været med på en arktisk ekspedition.

Hvad tror du på?

Jeg er medlem af Den Danske Folkekirke.

Beskriv en scene fra din barndom:

"Min mor piller splinter ud/ af min blodige mund, sommer/ vugger mine brændende tanker/ til ro./ Hendes øjne spejler/ drengen, hun har født/ men ikke set/ den bror/ jeg ikke fik. Ikke denne gang./ Hvide blomster flyder ud/ i mørket/ deres vanvidsduft./ En anden gang ... Måske en søster./ Søvnflod, måneøjne/ puls, lys/ syvmileskygger./ Jeg drømmer om min døde bror/ dag og nat drømmer jeg/ søger altid/ efter ham, som kun min far har set." (uddrag af ”Dødfødt bror” fra Salamandersol 2012)