Tom Ebbe Jakobsen, formand for Balle menighedsråd, medlem af bestyrelsen i Landsforeningen af Menighedsråd og medlem af Aarhus Stiftsråd
Kan du genkende din tro i de to artikler fra Confessio Augustana?
Allerførst må jeg sige, at jeg som lægperson ikke går så meget op i bekendelsesskrifterne og ikke har den teologiske baggrund for at kunne fortolke på artiklerne. Jeg opfatter det heller ikke som vores opgave i menighedsrådet at holde øje med, om præsterne holder sig til bekendelsesskrifterne. Det har jeg fuld tillid til, at biskoppen sørger for. Men når det er sagt, så kan jeg genkende min tro og grundlaget for min dåb i de to artikler.
Kan du også genkende, at frelsen forudsætter dåb – altså, at man er fortabt, hvis man ikke bliver døbt?
Ja, på sin vis. Men jeg har også lært, at vi ikke kan gøre os selv fortjent til frelse. Jeg kan være aldrig så god eller dårlig, det skal nok gå alt sammen, fordi vi kan regne med Guds nåde. Så jeg vil nok gå det skridt videre og sige, at vi kan ikke vide, hvad der sker, hvis forældre ikke har fået et barn døbt. Jeg har svært ved at tro på, at det barn skal straffes på nogen måde. Men samtidig husker jeg fra min barndom, hvor min far var præst i Tarm, at det indimellem skete, at et barn, som blev født for tidligt eller var meget sygt ved fødslen, skulle døbes med det samme. Dåben er vigtig, og det er derfor, man gør det.
Men tror du, at de fleste medlemmer af folkekirken er klar over, hvad der står i bekendelsesskrifterne om dåb og frelse?
Nej, jeg tror ikke, at det formidles, så de fleste ved det. Men langt de fleste medlemmer af folkekirken får jo deres børn døbt, fordi de alligevel har en eller anden tro på, at der er noget i dåben, at den har betydning. De behøver efter min mening ikke at kende bekendelsesskrifterne. Det er nok mere for indviede end for folk i almindelighed. Men det er godt, at de findes, så vi kan gå til dem og sige, at det er den lutherske kirkes bekendelsesskrifter.
Synes du, at der er brug for at ændre på, hvilke skrifter der indgår som bekendelsesskrifter i folkekirken?
Sproget i artiklerne er – som i så meget andet inden for kristendommen – ret så knudret og kunne trænge til en mere moderne udgave, som er lettere at forstå for os læge. Men det er jo ikke bekendelseskrifterne, der ligger til grund for kirkens forkyndelse. De udgør i min optik alene vores kirkes grundlag, og jeg synes ikke, at der er grund til at smide nogle af dem ud.
Niels Brunse, medlem af folkekirken, oversætter og forfatter til bl.a. ”Tro er ikke viden” (Eksistensen, 2020):
Hvordan forstår du de to artikler fra Confessio Augustana?
Hvis man læser dem hver især taget ud af sammenhæng, fremstår de som nogle gamle og ikke særligt poetiske dogmer – den ene handler jo om arvesynden, den anden om, at man ikke kan blive frelst uden dåb. Det er tankegods, som de fleste nok har forladt, og som ikke rigtig siger vores samtid noget – heller ikke mig.
Hvad er det ved arvesyndslæren, som den fremstår i Confessio Augustana, der er svær at kapere?
Mange mennesker føler sig i dag næsten personligt krænket ved forestillingen om arvesynd som noget, man får påduttet, uden man har kan gøre fra eller til. Med moderne øjne kan det i stedet drejes i retning af den fortolkning, at man ikke kan undgå at gøre noget forkert i sit liv. Man vil komme til at krænke og såre andre og selv blive gjort fortræd. Det tror jeg, at de fleste kan skrive under på. Men tanken om, at der skulle ligge en forhistorie for menneskeheden i det, sådan at man bærer på en straf for evig tid, er svær at kapere – også for mig. I min bog ”Tro er ikke viden” har jeg prøvet at give en slags definition på synd. Jeg foreslår, at synd ikke er en lovovertrædelse, for det leder i retning af en "politivedtægtskristendom", jeg ikke bryder mig om. Synd er snarere en tilstand, som er karakteriseret ved, at man er blevet afskåret fra tilliden til andre mennesker og fra Gud. Jeg synes, at det er en lang mere frugtbar tilgang til, hvad synd er, fordi man så selv kan gøre noget – i hvert fald hver kan man indse, hvad man har gjort, og forsøge at lære af det.
Hvad er det ved læren om dåb som forudsætning for frelsen, du har det svært med?
Ideen om, at der skal et bestemt ritual til, for at Gud vil kendes ved én, er en meget umoderne forestilling, som tangerer magisk tænkning. Det synes jeg ikke rigtig hører hjemme i en verden, der har en naturvidenskabelig tilgang til det meste. Hvis budskabet i kristendommen grundlæggende er, at vi er elsket af Gud uanset hvad, virker det mærkeligt, at man skal have et medlemskort i form af dåben for at komme i himlen.
Ville du ønske, at Confessio Augustana blev fjernet fra folkekirkens bekendelsesgrundlag?
Nej. Jeg synes, det er vigtigt, at man holder fast i traditionerne – på en måde, hvor man forholder sig kritisk til dem. Der er himmelvid forskel på bekendelsesskrifterne. De ældste er kortfattede og på mange måder smukke og rummer deres egne indre gåder. Confessio Augustana bærer præg af at være et polemisk skrift og ikke et visdomsskrift. Kristendommens historie har fra begyndelsen været fuld af modsætninger og revisioner. Der har altid været oprørske grupper og kætterske tænkere, og nogle gange har de haft held til at spalte sig ud, som for eksempel lutheranerne. Det er en flydende proces, hvor der hele tiden opstår nye bevægelser og nye indsigter.