Efter årtiers hårdknude kan USA’s våbenlove strammes

En gruppe senatorer fra begge partier offentliggjorde søndag en aftale om moderate ændringer af den føderale våbenlovgivning. Det er små skridt, men den første markante ændring af føderal våbenlovgivning siden 1990’erne.

Det er de republikanske senatorer John Cornyn (på billedet), Thom Tillis samt de demokratiske senatorer Chris Murphy og Kyrsten Sinema, som har været førende forhandlere i aftalen om ændringer i USA's våbenlovgivning.
Det er de republikanske senatorer John Cornyn (på billedet), Thom Tillis samt de demokratiske senatorer Chris Murphy og Kyrsten Sinema, som har været førende forhandlere i aftalen om ændringer i USA's våbenlovgivning. . Foto: Jonathan Ernst/Reuters/Ritzau Scanpix.

Det har i mange år været et kedeligt ritual, at blodige masseskyderier i USA er blevet efterfulgt af en politisk debat, der ikke har ført nogen vegne. Men søndag kom der for første gang i over 25 år et reelt gennembrud i diskussionerne om national lovgivning, der har til formål at forhindre den slags massakrer, USA oplevede i maj, hvor to 18-årige gerningsmænd i alt dræbte flere end 30 børn og voksne i masseskyderier i henholdsvis Buffalo og byen Uvalde i Texas.

En gruppe senatorer fra begge partier kunne nemlig offentliggøre enighed om en foreløbig aftale, der realistisk set kan blive vedtaget med det nødvendige superflertal i Senatet, der kræver opbakning fra 60 ud af 100 senatorer. 10 republikanske senatorer er medunderskrivere og samtlige 50 senatorer fra Demokraterne forventes at stemme for.

Aftalen, der endnu ikke er formuleret som et lovforslag, indebærer at tilbyde økonomisk gevinst til delstater, der vedtager såkaldte “red flag”-love. 19 delstater har allerede den type love, der tillader politiet at inddrage en persons skydevåben, hvis en dommer har vurderet, at vedkommende udgør en en trussel mod sig selv eller andre. 

Samtidig skal det være obligatorisk at kontrollere køberens ungdomskriminelle historik, hvis vedkommende er under 21 år. Der er desuden bebudet milliardbevillinger til præventive tiltag inden for psykisk sundhed og sikkerhedsoprustning af skoler.

“Vores plan er at redde liv, mens vi samtidig opretholder lovlydige amerikaneres forfatningssikrede ret (til at eje våben, red.). Vi ser frem til at få bred opbakning fra begge partier til at gøre dette forslag til en lov baseret på sund fornuft,” lyder det i en skriftlig erklæring fra den gruppe af senatorer, der har forhandlet aftalen. 

Aftalen er langt fra at være så vidtgående som de forslag, der blev spillet ud efter massakren i Uvalde i Texas den 24. maj, hvor en 18-årig dræbte 19 børn og to voksne på en skole. USA’s præsident Joe Biden foreslog blandt andet et forbud mod at købe de semi-automatiske geværer, der blev brugt i masseskyderiet eller i det mindste at forbyde køb af den slags våben for unge under 21.

Andre forslag var en udvidelse af de baggrundstjek, der er en forudsætning for at købe skydevåben i USA. Ingen af disse forslag er inkluderet i aftalen, der bebuder ganske små stramninger af våbenlovgivningen, men som ikke desto mindre står til at blive grundlaget for den første lov i flere årtier, der yderligere regulerer adgangen til skydevåben for amerikanerne.