Teologer bag Luther-kritik: Vi ser omfanget på debatten som et udtryk for, at her er der noget at tale om

Afsættet for vores lille bog "Må vi være her?" er ønsket om folkekirkens levedygtighed, også i fremtiden. Samler vi debatten, som den når os, er det indtil videre vores konklusion, at vi godt må være her, skriver teologer

"Vi drømmer om en kirke her 500 år efter Luther, der nok anerkender Luther som en central del af vores historie, men som ikke tager afsæt i Den Augsburgske Bekendelse for at afgøre for eksempel hvordan dåben skal forstås eller afkræver præster og menighedsrådsmedlemmer at underskrive den lutherske arv uden filter."
"Vi drømmer om en kirke her 500 år efter Luther, der nok anerkender Luther som en central del af vores historie, men som ikke tager afsæt i Den Augsburgske Bekendelse for at afgøre for eksempel hvordan dåben skal forstås eller afkræver præster og menighedsrådsmedlemmer at underskrive den lutherske arv uden filter.". Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix.

Afsættet for vores lille bog "Må vi være her?" er ønsket om folkekirkens levedygtighed, også i fremtiden. Vi drømmer om at mange flere – også i fremtidige generationer – oplever, at det er relevant og givende at komme i folkekirken. At her er plads til en mangfoldig tro og mange trosudtryk, og at her står Guds kærlighed tydeligt frem som en by på en bakke.  

Vi har forsøgt at sætte ord på, hvad der kan stå i vejen for den relevans. Vi ser omfanget på debatten som et udtryk for, at her er der noget at tale om. Hvad gør vi med vores arv fra Luther? Skal den omsættes til nye formuleringer og et andet præsteløfte? Er der plads til forskellige teologiske traditioner, der afspejler en mangfoldig verden. 

Vi drømmer om en kirke her 500 år efter Luther, der nok anerkender Luther som en central del af vores historie, men som ikke tager afsæt i Den Augsburgske Bekendelse for at afgøre for eksempel hvordan dåben skal forstås eller afkræver præster og menighedsrådsmedlemmer at underskrive den lutherske arv uden filter. Vi drømmer om en kirke, der åbent og tydeligt forstørrer skiven.  

Vi har allerede rundt omkring haft mange gode samtaler, som gør os klogere. I den offentlige debat har der været forskellige synspunkter. Der er dem, der på vores spørgsmål svarer klart: "Nej! I må ikke være her." Og så er der dem, der siger: "Ja! Selvfølgelig må I det. Der er ikke noget problem." Og som derfor også tager anstød af titlen på vores lille bog.

Samler vi debatten, som den når os, er det indtil videre vores konklusion, at vi godt må være her. Det tager vi med os, når vi fortsætter samtalen om og arbejdet for at fremme den teologiske rummelighed og frihed i folkekirken. Også helt officielt, så man ikke skal frygte læresager, når man stiller spørgsmålstegn ved Luthers grundlæggende teologi. Det må vist siges at være et luthersk ærinde. 

Vi har endvidere besluttet, at vi med et klistermærke ændrer bogens titel som et synligt tegn på, at der har været en debat, der har ført til en form for svar. Titlen vil så være: "Vi er her. Folkekirken 500 år efter Luther.”  

Samtaler er bedst live, og vi håber der er mange, der vil være med til at fortsætte samtalen om de gode vilkår for en fremtidig, mangfoldig folkekirke til møder og arrangementer. Og også via hjemmesiden nyhimmel.dk og vores facebookside.  

Louise Højlund Franklin, sognepræst, Anders-Christian Jacobsen, professor i teologi og Liselotte Horneman Kragh, tidligere sognepræst.