Erdogan vil have resultater ikke ord fra Sverige og Finland

Tyrkiets præsident Erdogan vil have ophævet våbenembargo og adgang til at købe kampfly fra USA.

Tyrkiets præsident Erdogan kræver konkrete resultater frem for "tomme ord", hvis Finland og Sverige skal optages i Nato. Det siger han før afrejsen til Nato-topmødet i Madrid tirsdag til torsdag (Arkivfoto).
Tyrkiets præsident Erdogan kræver konkrete resultater frem for "tomme ord", hvis Finland og Sverige skal optages i Nato. Det siger han før afrejsen til Nato-topmødet i Madrid tirsdag til torsdag (Arkivfoto). Foto: Yves Herman/Reuters.

Forud for Nato-topmødet i Madrid fastslår Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, at han vil se handling frem for ord, hvis Sverige og Finland skal have grønt lyst til at blive optaget i Nato.

Erdogan skal tirsdag eftermiddag mødes med Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, Finlands præsident, Sauli Niinistö, og Sveriges statsminister, Magdalena Andersson.

Men der skal komme konkrete svar på Tyrkiets krav, hvis Nato-landet skal åbne for Sverige og Finlands medlemskab af Nato. Det siger Erdogan forud for afrejsen til Nato-topmødet i Madrid.

- Vi vil holde disse samtaler sammen og se, hvilket punkt de har nået.

- Vi ønsker ikke tomme ord. Vi ønsker resultater. Vi er trætte af at spille bolden rundt på midtbanen. Lige nu producerer de kun ord, siger Erdogan før afrejsen fra Tyrkiet.

Alle 30 medlemslande skal sige ja, hvis Sverige og Finland skal kunne blive medlemmer af Nato. Så Tyrkiet skal overbevises om at opgive sin vetoret - ellers kan Sverige og Finland ikke blive medlemmer.

Mandag holdt Tyrkiet også formøder med repræsentanter for Sverige, Finland og Nato. I den forbindelse fastslog Erdogans chefrådgiver på det udenrigspolitiske område, Ibrahim Kalin, at en aftale ikke var tæt på.

Men på Nato-topmødet vil Tyrkiet komme under pres fra de øvrige Nato-landes ledere inklusive USA's præsident, Joe Biden. Håbet er, at der kan laves en aftale, så Sverige og Finland kan få grønt lyst i Madrid.

Det vil umiddelbart betyde, at de to lande vil kunne deltage fuldt ud i mødet frem for kun i dele af det. Og det vil igangsætte processen frem mod egentligt medlemskab. Den endelige optagelse vil dog først ske efter godkendelse i alle 30 Nato-landes parlamenter.

Tyrkiet kæmper blandt andet for at få styrket indsatsen mod militante kurdere, få ophævet en våbenembargo mod landet og få adgang til at købe F-16 kampfly fra USA.

- Vores vigtigste diskussion med USA er F-16-sagen. Det er stadig på bordet, siger Erdogan.

Han forventer at mødes med Biden enten tirsdag eller onsdag i forbindelse med topmødet.

Det er dog fortsat et åbent spørgsmål, om eksempelvis øget adgang til at købe våben vil være nok til at overbevise Tyrkiet.

Sveriges befolkning på over 100.000 kurdere samt den svenske støtte til kurdere har i længere tid ført til tyrkiske frustrationer.

Ifølge Paul Levin, der står i spidsen for Institut for Tyrkiske Studier på Stockholm Universitet, støtter nogle af kurderne Det Kurdiske Arbejderparti (PKK).

PKK er på EU's terrorliste og har i årevis gjort oprør på tyrkisk grund. Sverige har længe lagt afstand til PKK, og Sveriges statsminister, Magdalena Andersson, har gjort Tyrkiet opmærksom på, at Sverige har for nylig har skærpet sin anti-terrorlovgivning.

Tyrkiet er dog utilfreds med, at Sverige ikke vil udlevere personer, der har forbindelse til PKK eller den muslimske lærde Fethullah Gülen.

Gülen og hans tilhængere er under anklage for at have stået bag et fejlslagent kup mod præsident Recep Tayyip Erdogan i 2016.

/ritzau/Reuters