Mangel på lederskab og kommunikation lammede texansk politi under skoleskyderi

376 betjente mødte op ved Robb Elementary School i Uvalde, men tøvede ifølge ny rapport med at gribe ind, da en 18-årig gerningsmand i maj skød og dræbte 19 børn og to voksne

Et undersøgelsesudvalg fra den lovgivende forsamling i Texas udgav søndag en omfattende rapport om, hvorfor politiet handlede for langsomt i at dræbe gerningsmanden bag et skoleskyderi i Texas i maj. På billedet står farfaderen Vicente Salazar til et af ofrene, Layla Salazar, med den nye rapport.
Et undersøgelsesudvalg fra den lovgivende forsamling i Texas udgav søndag en omfattende rapport om, hvorfor politiet handlede for langsomt i at dræbe gerningsmanden bag et skoleskyderi i Texas i maj. På billedet står farfaderen Vicente Salazar til et af ofrene, Layla Salazar, med den nye rapport. Foto: Aaron E. Martinez/Reuters/Ritzau Scanpix.

Mens en 18-årig mand affyrede skud mod skolebørn og lærere i et klasseværelse i en skole i byen Uvalde i Texas, forsøgte politibetjente i 40 minutter at anskaffe sig en nøgle, der kunne låse døren op. Men i forsøget på at finde den, var der ingen, der undersøgte, om døren overhovedet var låst. Det var den formentlig ikke, lyder det i en 77 sider ny rapport, der netop er offentliggjort. Rapporten har kulegravet politiets og myndighedernes arbejde i forbindelse med skoleskyderiet på Robb Elementary School i Uvalde den 24. maj, hvor 19 børn og to lærere mistede livet.

Forvirringen om nøglen er bare ét eksempel på flere tilfælde af forvirring, manglende lederskab og dårlig kommunikation, der ifølge rapporten var årsagen til, at der gik 77 minutter, fra gerningsmanden Salvador Ramos begyndte at affyre skud, til han blev dræbt af betjente fra en grænsepatrulje.

Rapporten er udgivet af et undersøgelsesudvalg nedsat af delstatsparlamentet i Texas, der peger på, at flere politiafdelinger og myndigheder begik fejl.

“Jeg kan sige jer én ting, og det er, at der var adskillige strukturelle svigt,” sagde det republikanske parlamentsmedlem Dustin Burrows, der er formand for udvalget bag rapporten, på et pressemøde søndag.

“Adskillige betjente på gangen og på skolen vidste – eller skulle have vidst – at børn var ved at dø i det klasseværelse, og de skulle have gjort mere og handlet akut.”

Hidtil har de fleste placeret ansvaret på Pete Arredondo, lederen af politiet i det skoledistrikt, som Robb Elementary School hører under. Men i rapporten lyder det, at den uhørt dårlige håndtering af massakren i Uvalde kan placeres på mange andre end bare lederen af en lille politiafdeling, der har ansvaret for sikkerheden på skoler.

Arredondo får kritik i rapporten for ikke at have påtaget sig ansvaret som øverstkommanderende i situationen. Det skulle han ifølge skoledistriktets egen handlingsplan for et skoleskyderi, og det antog mange af de i alt 376 betjente fra forskellige politiafdelinger, der ankom til skolen kort tid efter de første skud.

Arredondo mente selv, at ansvaret måtte tilfalde en af lederne fra mere erfarne politiafdelinger, der var til stede – for eksempel Uvaldes politiafdeling, delstatspolitiet i Texas eller flere af de specialtrænede grænsepatruljebetjente, der var ankommet. Men det blev aldrig kommunikeret, og forvirringen om kommandovejen blandt betjentene bidrog til manglende kommunikation, falsk information og generel forvirring, der formentlig har forhindret betjente i at handle mere resolut, lyder det i rapporten.

Den forvirring kunne andre end Arredondo have forsøgt at modvirke, mener udvalget.

“På trods af en åbenlys tilstand af kaos henvendte ingen af de ledende betjente fra andre afdelinger sig til politichefen i Uvalde C.I.S.C. (skoledistriktet, red.),” står der i rapporten, som også fastslår, at andre afdelinger som politiet i Uvalde og delstatspolitiet i Texas som minimum burde have stillet flere spørgsmål og identificeret problemet med manglende ledelse på dagen.

Gerningsmanden Salvador Ramos affyrede 142 skud på skolen i Texas. 100 af disse blev med al sandsynlighed affyret, inden den første betjent ankom til skolen, siger rapporten, der pointerer, at en hurtigere respons fra politiet ikke nødvendigvis – men muligvis – ville have reddet liv.

Udover politiet får skoleledelsen i Uvalde også kritik for blandt andet ikke at have låst dørene ind til skolen, hvilket ellers er påkrævet. Låste yderdøre havde formentlig ikke forhindret gerningsmanden i at få adgang, skriver udvalget, men:

“Havde skolens personale låst dørene, som reglerne foreskriver, kunne det have forsinket hans handling i nogle få, dyrebare minutter – længe nok til, at lærerne kunne modtage alarmering, gemme børn af vejen og låse døre. Og længe nok til at give politiet flere muligheder for at angribe og stoppe gerningsmanden, før han kunne massakrere 19 elever og to lærere.”

Den endelige beslutning om at bryde ind i klasseværelset og dræbe gerningsmanden blev ifølge rapporten taget på egen hånd af en mindre gruppe betjente 73 minutter efter, at de første betjente var ankommet.