Når vi skriver i hånden, er det mest til os selv

Det er ikke et krav for skoleelever i dag, at deres håndskrift skal være pæn. For de er formentlig selv de eneste, der kommer til at læse den

I dag bruger man telefonen eller computeren, når man skriver til andre. Håndskrevne tekster er som oftest til en selv.
I dag bruger man telefonen eller computeren, når man skriver til andre. Håndskrevne tekster er som oftest til en selv. . Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix.

I denne uge har det atter ringet ind for landets skoleelever. Et nyt skoleår er i gang. Og mens generationer før dem måske forbinder skolebænkens skriftlige udfoldelser med pen og papir, er håndskrift efterhånden kun en mindre del af læringsmålene til og med 4. klasse.

For i dag er håndskrift noget, børn og unge mest bruger, når de skal grifle noget hurtigt ned til sig selv, siger Jeppe Bundsgaard, der har været med til at udarbejde læringsmålene i sin funktion af professor på Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse.

“Vi supplerede håndskriften i læringsmålene med skrivning og layout på computeren i erkendelse af, at håndskrift ikke er noget, vi i så høj grad deler i dag som tidligere. I dag skriver vi håndskrift til os selv og bruger computeren eller telefonen, når vi skriver til andre.”

Derfor er det heller ikke længere et formelt krav til dagens skolebørn, som det var for eksempelvis deres bedsteforældre, at deres håndskrift er flot. Bare den kan læses og er sammenhængende, som der står i læringsmålene. Det er altså op til den enkelte elev eller lærer, hvis der skal formskrift og smukke krummelurer i skrivehæfterne.

“Jeg vil ikke tale for, at man skal bruge overvældende lang tid på at lære at forme skønskrift, fordi det primært vil være rettet mod en selv, så man kan godt leve med, at det ikke er flot. Så længe man selv kan læse, hvad der står,” siger Jeppe Bundsgaard.

Sedler på køkkenbordet, postkort og breve er i dag for mange erstattet af sms'er og e-mails. For unge og børn er mange af de kommunikationssituationer, hvor man tidligere havde skrevet i hånden, endda erstattet af billeder taget med mobiltelefonen. Det er også mere og mere almindeligt at skrive digitalt med sin stemme. Altså at tale ind i højttaleren på mobiltelefonen, der så laver det om til tekst. Det ligger i menneskets natur at gøre det, der er lettest, og der kommer håndskriften for den yngre del af befolkningen ofte til kort, fortæller Jeppe Bundsgaard.

"Jeg tror ikke, vi kommer til at få mere håndskrift i skolen eller i samfundet, end vi har nu, og jeg tror, vi kommer til at få mange flere måder at skabe kommunikation på i fremtiden. Jeg tror sådan set også, at mange lærere er glade for, at de ikke skal læse elevtekster skrevet i hånden i så vidt omfang, som de gjorde tidligere. Vi kommunikerer jo mere og mere med billeder og videoer, de unge gør i hvert fald, og det burde man træne børnene i."

Forskning i håndskrift viser imidlertid, at der er fordele ved at fatte blyanten. Børn lærer for eksempel bogstaverne hurtigere og skelner dem lettere fra hinanden, hvis de har skrevet dem i hånden, end hvis de har tastet dem. Det giver altså god mening at bevare håndskriften som en del af den tidlige læring, siger Jeppe Bundsgaard. Men så heller ikke nødvendigvis mere end det.

"Håndskriften kan noget, men spørgsmålet er, om det er det værd. Det er derimod helt afgørende, at man bliver god til at bruge computeren til at kommunikere skriftligt med."