I to sager om svindel med hjælpepakkerne efter corona har Højesteret fredag givet en væsentligt mildere straf.
Landets øverste domstol har måttet rydde op efter en politisk kolbøtte om strafniveauet til de bedragere, som udnyttede den særlige situation på grund af pandemien.
I den ene sag havde en mand af Østre Landsret fået fængsel i tre år og seks måneder. Han bedrog myndighederne, da han på vegne af forskellige virksomheder og foreninger søgte om lønkompensation for i alt 17 ansatte. De fandtes ikke i virkeligheden. Beløbet var 1,6 millioner kroner.
Nu har Højesteret nedsat straffen til fængsel i to år, og tillægsbøden er også blevet skåret ned.
I den anden sag undgår en svindler helt at tilbringe tid bag tremmer. Højesteret har idømt ham fængsel i et år. Men afsoning bliver der ikke noget af, hvis han udfører samfundstjeneste i 200 timer.
Tidligere lød dommen på fængsel i to år i Østre Landsret. I hans tilfælde var beløbet på 287.000 kroner.
De betragtelige lempelser skyldes et forløb i Folketinget.
Regeringen og Folketinget slog hårdt til, da hjælpepakkerne blev indført i foråret 2020 som en hastelov. Kriminel udnyttelse af mulighederne skulle straffes fire gange så hårdt som anden økonomisk kriminalitet.
Stramningen ramte blandt andre de to mænd, der fredag har opnået formildelse i landets øverste domstol. De blev begge dømt af landsretten i sommeren 2021 og fik ekstraordinært tilladelse til at anke til Højesteret.
I december 2021 lavede regeringen og tre partier en markant kursændring. På grund af pladsmangel i fængslerne skulle skærpelsen nu "kun" være en fordobling i forhold til det normale niveau.
En særlig ordning rettede sig mod de tilfælde, hvor svindlen blev begået, mens reglen om firedobling var gældende, men som først blev endelig behandlet i retssystemet efter 1. juli i år. I disse sager skal firedobling af straffen ikke finde sted.
Det er som en konsekvens af dette, at Højesteret fredag har nedsat straffen til to mænd, der har været forsvaret af advokaterne Michael Lindquist og Henrik Stagetorn.
I øvrigt mente anklagemyndigheden ikke, at der var grundlag for en dom til samfundstjeneste.
/ritzau/