Mens europæerne vånder sig under elregninger, der i gennemsnit er femdoblet henover sommeren, begynder den sociale uro at ulme i både Tyskland, Tjekkiet og Grækenland. Jo mere temperaturerne falder, jo hedere kan vinterens politiske klima blive. Og jo mere risikerer europæernes fælles front mod Rusland og deres opbakning bag sanktionspolitikken smuldre.
I værste fald vil europæerne lide under både el-afbrydelser og højere elregninger, mens en økonomisk krise hænger som er stadig sortere sky i horisonten.
Virksomheder med stærkt energikrævende produktioner, som gødnings- eller glasproducenter, har allerede advaret om, at de kan blive nødt til at lukke, hvis omkostningerne og især elprisen overstiger salgsprisen.
Alle disse sociale, økonomiske og geopolitiske konsekvenser forventes at fylde en stor del af Ursula von der Leyens tale om Unionens tilstand onsdag.
Hvor EU-Kommissionens formand sidste år skulle vise vejen ud af coronakrisen med en fælles europæisk plan for at genoprette økonomien, er det i år den russiske krig mod Ukraine og den efterfølgende energipris-tsunami, hun skal levere svar på.
EU’s energiministre har givet Kommissionen frist til onsdag til at komme med konkrete forslag til, hvordan de 27 lande i fællesskab kan bremse energiprisernes himmelflugt og forhindre elafbrydelser i vinter. De kunne ikke selv blive enige ved deres krisemøde i Bruxelles i fredags.
Blandt andet var der delte meninger om, hvorvidt der skal lægges loft over den pris, EU-landene er villige til at betale for deres gasleverancer. Kommissionen havde foreslået et loft, der kun skal gælde russisk gas, men lande, der som Tyskland stadig er stærkt afhængige af den russiske gas, frygter, at det skal få Rusland til helt at lukke for hanen. Rusland har allerede lukket for Nord Stream gasledningen på ubestemt tid.
I stedet ønsker en række regeringer med Italien og Grækenland i spidsen at sætte en maksimumpris på al importeret gas. Det vil dulme smerterne i europæernes pengepung. Men et prisloft kan betyde, at andre leverandører vælger at sælge deres gas til højere bydende lande, understreger Toraj Jamasb, leder af Copenhagen Business Schools særlige afdeling for energi og infrastruktur.
”Selv om EU-landene enes om et loft, vil andre regioner, som for eksempel Asien, være interesseret i at købe den disponible gas til markedsprisen. Et vigtigere tiltag vil være at sikre, at elproduktionen fra billigere energikilder som sol og vind ikke stiger lige så meget som el, der produceres med gas,” siger Toraj Jamasb.
Det er netop hensigten med et af de øvrige fire områder, som de 27 energiministre gav Kommissionen besked på at arbejde videre med.
På det europæiske elmarked bestemmes prisen af den dyreste energikilde. Det betyder, at elproducenter, der sælger gas produceret med for eksempel vedvarende energikilder, ser deres salgspris vokse markant.
Tanken er at sætte en øvre grænse for, hvor meget prisen må stige. På samme måde skal Kommissionen komme med et forslag til en ”solidaritetsmekanisme”, der tvinger olie- og gasselskaberne til at aflevere en del af deres ekstrastore overskud til staten, som så kan bruge pengene til at hjælpe både virksomheder og private borgere med at betale deres elregninger via tilskud, som nogle lande allerede gør.
Det er også en god ide, mener seniorøkonom Thorsten Hasforth fra den grønne tænketank Concito. Dog bør det ikke gå ud over incitamentet til at spare på energien.
Kommissionen skal derfor også komme med forslag til en obligatorisk begrænsning af elforbruget på fem procent på de tidspunkter af døgnet, hvor der er spidsbelastning i EU.
”Det er den rigtige vej at gå. Men alle lande har ikke denne spidsbelastning på samme tid, og den slags detaljer kan gøre forhandlingerne meget vanskelige,” påpeger Thorsten Hasforth.