Flere præster har udleveret dybt personlige oplysninger om sognebørn i en lukket Facebook-gruppe. Det kaldte eksperter ulovligt i Kristeligt Dagblad i går. Ikke desto mindre lader det til, at enkelte præster stadig har svært ved at se problematikken.
“Gid Fanden havde medierne – og de kolleger, der sladrer til dem!” skriver et medlem af gruppen, der har over 1200 præster som medlemmer.
Men problemet er ikke, at sagen er endt i medierne. Det vurderer professor emeritus ved Københavns Universitet Ditlev Tamm, der mener, at sagen tyder på, at folkekirkens præster kunne have godt af et kursus i håndtering af personlige oplysninger.
“Det kunne virke, som om præsterne har en fejlforståelse af, hvad man må i en Facebook-gruppe, fordi den er lukket. Men man er jo stadig omfattet af lovgivningen. Derudover kan alle jo få adgang til det. Det virker uigennemtænkt og uforsigtigt at dele så detaljerede oplysninger om personer og familier, som man i hvert fald i små sogne vil kunne identificere. Det er klart, det er et problem,” siger Ditlev Tamm.
Han understreger, at præstens tavshedspligt betyder, at man ikke må videregive noget, man ved i kraft af sit arbejde. Heller ikke til kollegaer i en form, hvor det er ikke er anonymiseret. Hvis man som præst får en viden, som man har behov for at dele med nogen, skal man gå en anden vej, tilføjer han.
“Så må man tale med biskoppen om, hvordan man håndterer det.”
Svend Andersen, der er professor emeritus ved Aarhus Universitet, undrer sig også over, at tavshedspligten ikke er overholdt, og han tror, at de sociale medier kan være en del af forklaringen.
Som præst skal man stole så meget på sin egen kunnen og dømmekraft, at man ikke har brug for at spørge andre hele tiden.
"De sociale medier forfører til, at man siger ting, som man ikke ville sige, hvis man sad ansigt til ansigt. Derfor er det helt grundlæggende problematisk, at præster bruger Facebook og andre sociale medier til at tale med hinanden om alvorlige spørgsmål i deres embede. Men i det hele taget må hovedreglen være, at man ikke taler med andre om ømtålelige, personlige ting, som man har kendskab til i kraft af sit embede."
Præsten bør alt andet lige kunne håndtere disse spørgsmål selv, mener Svend Andersen.
"Som præst skal man stole så meget på sin egen kunnen og dømmekraft, at man ikke har brug for at spørge andre hele tiden. Det er udtryk for en usikkerhed, at man har brug for over 1000 kolleger, der siger 'det, du gør, er det helt rigtige' eller 'gør sådan her'," siger han og peger også på, at der er andre måder at håndtere overvejelserne på:
"Hvis de er i tvivl, må de spørge en kollega, provst og biskop. Det er noget andet end at melde ud i et forum med over 1000 mennesker. Virkelig fortrolighed kræver, at man er ét menneske, der taler til et andet menneske. Ét."
Og problemet lader ikke til at begrænse sig til en enkelt vildfarelse. For der er "masser" af eksempler på, at medlemmer i en Facebook-gruppe med omkring 1300 af folkekirkens præster har delt fortrolige oplysninger om identificerbare sognebørn. Det siger Sten Bønsing, der er professor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet. Han har en tommelfingerregel til præsterne:
"Facebook er ikke et fortroligt rum."
Ligegyldigt om det er en lukket gruppe eller ej?
"Fuldstændigt. Det er ikke særlig indviklet at hacke sig ind på Facebook, og desuden bliver alle oplysninger sendt til servere i USA, som man ikke kan garantere, hvordan håndteres. Som præst må man ikke skrive noget på Facebook, som kan identificere enkeltpersoner."
I sidste ende er et brud på både tavshedspligten og GDPR-reglerne strafbart, siger forvaltningseksperten. Den vurdering deler Ditlev Tamm.
"Der er noget, der tyder på, at der skal sendes en besked ud om, at det ikke er en god idé at dele oplysninger i en Facebook-gruppe, og at man generelt skal være forsigtig. Jeg kan dog ikke gennemskue, om der er baggrund for en irettesættelse eller en advarsel, som tjenestemænd kan risikere at få, før man i værste fald får en bøde eller bliver afskediget," lyder det fra Ditlev Tamm.