Kun en halv times togrejse fra Rom ligger en af Italiens bedst bevarede hemmeligheder

Blot en halv times togrejse fra Roms station Porta San Paolo ligger en fredfyldt arkæologisk oase af ro og storladenhed, hvor besøgende fuldstændig uforstyrret kan gå rundt på egen hånd mellem oldtidens ruiner

Ruinbyen Ostia Antica er en imponerende og turistmæssigt øde oplevelse kun en halv times togtur fra Rom.
Ruinbyen Ostia Antica er en imponerende og turistmæssigt øde oplevelse kun en halv times togtur fra Rom. Foto: Christian Juhl Mølgaard.

Cypresser og pinjetræer strækker sig med deres karakteristiske, grønne form mod en strålende blå himmel. Amfiteatrets sten er allerede stegende hede af formiddagssolens stråler. Cikadesangens monotone summen afbrydes af og til af særegne bump, når kæmpestore kogler slipper taget fra mange meters højde og styrter mod sort-hvide mosaikker. 


Bortset fra det ånder alt velsignet fred blandt de gamle bygninger i Roms historiske havneby, Ostia Antica. Væk er turistkøerne, trafikstøjen og de utrættelige sælgere, man ellers ofte møder på de velkendte pladser ved verdensbyens mange andre storslåede seværdigheder.


For til trods for den både billige og lette tilgængelighed fra Rom – en halv time med hyppige togforbindelser – er Ostia Antica som ruinby langt mindre kendt og besøgt end de skæbnetunge, navnkundige søsterbyer Pompeji og Herculaneum ved foden af Vesuv. 


De få besøgende, der alligevel vover sig udenfor Roms bymure og de gængse turistspor, får i Ostia – udover et sikkert tiltrængt afbræk fra storbyens jag – til gengæld en fuldstændig enestående fornemmelse af hverdagen i Romerrigets storhedstid.

Forsvandt med et suk


Fra første færd i Ostia fornemmer man en vis lighed med Pompeji, men hvor den verdensberømte by ved Napoli-bugten giver et øjebliksbillede af en velhaverstad, der på få døgn blev udslettet og fastfrosset i året 79 efter Kristus, er Roms antikke havneby alligevel af en anden karakter. 
I Ostia fandtes også velhavere, men det var i højere grad en arbejderby, og byen gik ikke et tilsvarende dramatisk endeligt i møde, som da Vesuvs pyroklastiske strøm begravede Pompeji i aske. Forskellen er engang beskrevet som, at hvor Pompeji døde i et rædselsskrig, svandt Ostia ind med et langtrukkent, stille suk.
Byens ellers så florissante handel visnede i takt med Romerrigets tilbagegang, og efterhånden var der hverken økonomi eller folk til at bygge nyt eller til at vedligeholde det eksisterende. I det 9. århundrede blev byen endelig forladt. 

Ostia Antica blev forladt i det 9. århundrede.
Ostia Antica blev forladt i det 9. århundrede. Foto: Christian Juhl Mølgaard.


Selvom middelalderens bygherrer og renæssancens billedhuggere gennem årene skånselsløst gik på rov efter byggematerialer og marmor, var der fortsat meget at udgrave, da arkæologer under pavelig myndighed tog fat i det 19. århundrede. 
Udgravningerne tog for alvor fart under Benito Mussolini mellem 1938 og 1942, hvor der blev gået forhastet og hårdhændet til værks – også i forhold til restaureringen af ruinerne. Siden er byen noget mere nænsomt udgravet og fundene behørigt videnskabeligt dokumenteret. 

Gå på opdagelse


Mere end noget andet indbyder Ostia Anticas ruiner i dag til nysgerrig udforskning på egen hånd, hvor man i sit eget tempo kan komme helt tæt på fortidens mysterier mellem templer, teatre og termer. 


Byen gennemskæres af den kilometerlange hovedvej, Decumanus Maximus, hvor hjulsporenes slid stadig tydeligt ses i brolægningen. Fra den kan man tage afstikkere ud i de enkelte kvarterer. Flere steder leder trapper fortsat op til de øvre etager i lejlighedskomplekser, hvorfra man får et fantastisk vue over såvel byens kompleksitet som badeanstalternes kunstfærdige gulvmosaikker.  

Blandt seværdighederne i Ostia Antica er en række imponerende mosaikgulve.
Blandt seværdighederne i Ostia Antica er en række imponerende mosaikgulve. Foto: Christian Juhl Mølgaard.

Man kan også gå på jagt efter byens religiøse centre, synagogen, den kristne basilika, Mithras-templet. Hvor det kræver et godt oversigtskort at finde disse, er det imposante, højtknejsende Jupiter-tempel i hjertet af Ostia til gengæld ikke vanskeligt at få øje på.


Den måske mest imponerende bygning i Ostia er dog nok byens amfiteater, et af de vigtigste eksemplarer af sin art i verden. Teatret, der blev bygget i løbet af kejser Augustus’ regeringstid, anvendes fortsat til aftenforestillinger i løbet af sommermånederne og udgør også et storartet udsigtspunkt. 
Står man på teatrets øverste stentrin og skuer ud over byen, kan det være svært at forstå, at Ostia Antica er så godt som ukendt for så mange, der besøger den evige stad Rom. På den anden side hjælper netop stedets “hemmelige” eksistens og den ro, fraværet af de mange turister giver, med til at gøre besøget blandt de smukke, smuldrende ruiner til noget ganske særligt og storslået.