Næsten seks uger efter, at 22-årige Mahsa Amini døde i det iranske moralpolitis varetægt, fortsætter de voldelige sammenstød mellem demonstranter og politi i en række iranske byer. Ved onsdagens markering af, at det nu er 40 dage siden, Mahsa Amini døde, åbnede iranske politistyrker ild mod et større optog i Aminis hjemby Saqez. Ifølge nyhedsbureauet Reuters var 10.000 mennesker samlet i den kurdisk-iranske by.
De såkaldte hijab-protester, hvor kvinder river egen hovedbeklædning af foran politiet som udtryk for frustration over Irans islamiske regime, omtales som præstestyrets hidtil største udfordring, siden regimet tog magten efter revolutionen i 1979. I modsætning til tidligere demonstrationer i 1999, 2009 og 2019, er tonen mod regimet denne gang hårdere og mere kompromisløs.
“Død over diktatoren” og “ned med regiment”, råber demonstranterne.
Sammenstødene er også markant voldeligere end tidligere, og ifølge menneskerettighedsorganisationen Iran Human Rights, der har adresse i Norge, er mindst 234 demonstranter blevet dræbt - heraf 29 børn. Mindst 38 journalister er blevet arresteret, og uofficielle tal peger på, at ikke færre end 3000 civile er blevet arresteret alene i hovedstaden, Teheran.
Korrupt præstestyre
I et interview til den arabiske nyhedsstation al-Jazeera siger Mahmood Amiry-Moghaddam, der er direktør for Iran Human Rights, at han aldrig tidligere har oplevet så stor vrede blandt demonstranter.
“Mahsa Aminis død var dråben. Iranerne har fået nok af det korrupte og inkompetente præstestyre, der blander sig i alle aspekter af iranernes liv,” siger han.
Ifølge Mahmood Amiry-Moghaddam er demonstrationerne i landet drevet af en bred frustration og ikke kun vreden over Mahsa Aminis død.
Men til trods for, at demonstrationerne fortsætter, er antallet af demonstranter ikke stigende. I hver by er det et begrænset antal demonstranter, få hundrede eller endda færre, der tørner sammen med det iranske regimes politi. Og trods gentagne opfordringer til Irans skolelærere og ansatte i olieindustrien om at slutte sig til protesterne, er det hidtil kun blevet til enkelte dage med sporadiske strejker.
Det betyder, at det iranske regime indtil videre ikke umiddelbart viser tegn på at være rystet af demonstrationerne.
“Jeg ville ønske, at de meget store støttedemonstrationer, vi har set på det seneste i Berlin, Toronto og andre vestlige byer, fandt sted i Iran i stedet,” siger den israelske Iran-kender Raz Zimmt til Israels militærradio.
Udenlandsk støtte
Under den seneste støttedemonstration i Berlin mødte omkring 100.000 personer op. En stærk kontrast til de få hundrede demonstranter i hver enkelt af de større iranske byer. Ifølge Raz Zimmt er det dog samtidig et udtryk for et af de problemer, som de iranske demonstranter står over for.
“Det er ikke lykkedes at skabe en bred koalition mod regimet. Oliesektoren, lærerne og købmændene fra Teherans store basar slutter sig ikke til oprøret. Og det betyder, at demonstrationerne ikke vokser,” siger han.
Kort tid efter indledningen på det syriske oprør i 2011 begyndte soldater fra den syriske hær at desertere til de mange syriske oprørsgrupper i protest mod diktator Bashar al-Assad. Det samme skete i opløbet til den iranske revolution i 1979, hvor shahens egne soldater begyndte at desertere i takt med, at demonstrationerne vandt fodfæste. Men efter seks ugers oprør i Iran er der stadig ingen tegn på, at en lignende udvikling finder sted. Hovedårsagen er ifølge Raz Zimmt, at det iranske præstestyre oprettede sin egen revolutionsgarde efter 1979 side om side med den nationale hær. Revolutionsgarden er både stærkere og bedre udrustet end den nationale hær, og hvad ideologi angår er revolutionsgarden præstestyrets tvilling.
Netop derfor mener den israelske analytiker Yonah Jeremy Bob, at det er misvisende at sammenligne de nuværende protester med de protester, der i 1979 førte til shahens fald. Han mener også, det er en fejl at konkludere, at jo længere protesterne varer, jo større er sandsynligheden for regimets fald.
“Jo længere protesterne varer, jo mere overbevist bliver regimet om, at det ikke vil falde. Det ser ud til, at protester kun kan vælte det iranske regime, hvis de eksploderer hurtigt og ryster regimets fundament, før det når at tage et åndedrag,” skriver Yonah Jeremy Bob i en analyse i Jerusalem Post.