Målet er klart, men tidsplanen er kort.
Regeringen ønsker en rammeaftale om forsvarets økonomi på plads inden udgangen af juni. Og det bliver en aftale, der gør det klart, at EU kommer til at spille en større rolle på forsvarsområdet, når Danmark og andre EU-lande i de kommende år vil gennemføre en enorm oprustning.
Det fastslår fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V). Udmeldingen kommer forud for, at han onsdag starter de første bilaterale forhandlinger med Folketingets partier om rammeaftalen.
- Man kan ikke stå den ene dag og være imod EU nede i Folketingssalen og argumentere for, at man slet ikke kan lave noget i rammen af EU og forsvar og så samtidig være med i forsvarsforliget, siger Troels Lund Poulsen.
Regeringen holdt i sidste uge sættemøder med Folketingets partier. Her valgte alle partier undtagen Enhedslisten og Alternativet at gå videre til de egentlige forhandlinger i de kommende to uger. Men det er et åbent spørgsmål, om alle partier kan holde hele vejen til målstregen.
Ikke mindst Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige kan komme under pres. For ifølge regeringen er det en forudsætning for forsvarsforliget, at partierne bag aftalen respekterer EU's voksende rolle på forsvarsområdet.
- Der bliver man nødt til at anerkende, at vi både arbejder inden for Nato-kredsen, og vi kommer også til at arbejde inden for EU-kredsen. For vi afskaffede jo forsvarsforbeholdet, fordi vi ønsker et styrket EU-samarbejde på forsvarsområdet, siger Troels Lund Poulsen.
EU's udenrigschef, Josep Borrell, har gjort det klart, at han konkret ønsker en langt større koordination af EU-landenes indkøb. Over de næste tre år ventes de 27 EU-landes forsvarsbudgetter tilsammen at blive øget med yderligere 500 milliarder kroner.
Ifølge EU's udenrigschef er det i dag kun 18 procent af EU-landenes indkøb af nye militære kapaciteter, der sker i samarbejde med andre lande. EU ønsker at øge det tal til mindst 35 procent.
Troels Lund Poulsen lægger samtidig op til, at der skal tempo i forhandlinger. Dermed vil de EU-skeptiske partier formentlig inden for de kommende to uger skulle tage stilling til, om de siger ja til adgangskravet.
- Vi starter forhandlingerne op onsdag og fortsætter i næste uge. Så er det håbet, at vi løbet af de 14 dage kommer i en situation, hvor vi får en bred rammeaftale på plads.
- Den vil ikke én til én udmønte kapaciteterne, der skal investeres i. Det kommer vi tilbage og skal diskutere i efteråret. Men vi vil få det økonomiske fundament for forsvaret på plads, siger Troels Lund Poulsen.
Dermed vil statsminister Mette Frederiksen (S) kunne rejse til Nato-topmødet i Vilnius med en afgørende plan under armen. Den vil vise, hvordan Danmark inden 2030 vil indfri Nato-målet om at bruge to procent af bruttonationalproduktet på forsvaret.
Danmark brugte sidste år 1,38 procent af bruttonationalproduktet på forsvaret.
/ritzau/