Ny bog: Syv indsigter fra tre års studier i Grundtvigs liv

Nogle mener, at N.F.S. Grundtvig var så ærkedansk, at han ikke kan tjene til international inspiration, men det er slet ikke rigtigt. Tværtimod er hans indsigter universelle, mener forfattere til ny Grundtvig-biografi og peger på syv af dem her i kronikken

Hans Raun Iversen og Edward Broadbridge har arbejdet sammen om den nyeste Grundtvig-biografi.
Hans Raun Iversen og Edward Broadbridge har arbejdet sammen om den nyeste Grundtvig-biografi. Foto: Johanne Teglgård Olsen.

N.F.S. Grundtvig (1783-1872) er et usædvanligt vidtfavnende menneske, der opnår en enestående position inden for en mangfoldighed af felter såsom pædagogik, politik, foreningsliv, litteratur, livsfilosofi, kirkeliv og folke- og salmesang. I Grundtvigs livstid mister Danmark hovedparten af sit landområde og gennemgår radikale forandringer: fra enevælde til demokrati, fra helstat til nationalstat og fra religionspligt til religionsfrihed. Grundtvigs indsats får afgørende betydning for situationens udvikling, men det er i høj grad også situationen, der skaber Grundtvig.

Vi vil her præsentere syv indsigter fra vores tre års arbejde med Grundtvigs liv, som fremlægges i den første moderne, akademiske biografi om Grundtvig. Den udgives af Aarhus Universitetsforlag på Grundtvigs 240-årsdag fredag den 8. september 2023. Den danske udgave hedder "Grundtvig. Biografi og breve" og den engelske "Denmark’s Catalyst. The Life and Letters of N.F.S. Grundtvig". Nogle af punkterne er velkendte, selvom de træder frem i nyt lys i biografien. Andre har hidtil været mindre påagtede.

1. Grundtvigs liv kan ses som en lang række rejser ind i forskellige sider af livet og virkeligheden i alle deres dimensioner. Som barn og ung gemmer han sig gerne i historiens og mytologiens eventyrlige verden. De fem år på latinskolen og universitetet gør ham til rationalist. Begyndende med en ulykkelig forelskelse i sin elevs mor, da han er huslærer på Langeland som 22-25-årig, opdager han, at det går an at leve i og med hele virkeligheden, som han livet igennem kommer til at anskue i en stadig større sammenhæng. I spredt orden dykker Grundtvig ned i følelseslivet, poesien, mytologien, kristendommen, historien, livsfilosofien, menigheden og dens gudstjeneste, samtiden, folkelivet og dets oplysning, huslivet, kærligheden og politikken.

2. Grundtvig mener, at hans opgave er at genopdage og genoplive alt, hvad han kan fremdrage fra Danmarks historie, kultur, kirke- og folkeliv, så han kan sætte det i omløb igen. I gudstjenesten opdager han således trosbekendelsen, Fadervor og nadverens indstiftelsesord som levende ord af Herrens egen mund. I udviklingen af højskoletankerne kan man sige, at han opfinder en ny skoleform ved at sammensætte elementer fra huslivet og folkelivet, inspireret af kollegielivet i Cambridge i 1831. Sådan opstår den livsform, vi kender fra høj- og efterskoler. ”Vi spiser sammen i familiegrupper tre gange hver dag,” hedder det eksempelvis på Osted Efterskoles hjemmeside anno 2023.

3. Også Grundtvigs egen udvikling er præget af, at hans indsigter og standpunkter udvikles af, hvad han tidligere har lært. Det gælder eksempelvis hans teologiske udvikling, hvor hans bibelkristne standpunkt fra 1810 er afgørende som baggrund for hans nye opdagelser om Jesu levende mundsord omkring 1825 og menneskelivets selvstændige ret omkring 1832. Også Grundtvigs unikke skabelsesteologi ligger i svøb allerede i hans første tid som præst. ”Thi fornyes, kan som flyes, kun hvad gammelt end er til,” som han udtrykker det i første vers af sangen ”Ingen har guldtårer fældet” fra 1855.

4. Livet igennem er Grundtvigs vigtigste orienteringspunkt hans bibelsk funderede kristendom. Sådan er det i barndommen, og sådan er det igen efter 1810. Man kan tænke, at det er ganske fiffigt, når Grundtvig eksempelvis accepterer, at Eva er skabt af Adams ribben, men tilføjer, at det jo kun gælder for Adam og Eva, for allerede Kain og Abel er jo født af Eva, så kvinderne siden hende er ”Grund-Mennesket”. Også det synspunkt har Grundtvig imidlertid fra Bibelen, hvor Paulus siger: ”Ligesom kvinden kom fra manden, bliver manden til ved kvinden” (1. Kor. 11,2). Grundtvig trækker den blot – her som så mange steder – lidt længere end den bibelske tekst. I praksis følger han den universalistiske tankegang, hvor alle mennesker er lige (Gal. 3, 28), som Paulus er grundlæggeren af.

5. Også historien og mytologien er med til at inspirere Grundtvigs markant progressive kvindesyn, som dog især præges af hans egne erfaringer. Kvinderne må – ligesom mændene – rette ind og støtte op om Grundtvigs synspunkter, hvis de skal komme tæt på ham. Det ses klarest i ægteskabet med Marie Toft (1851-1854), hvor Grundtvig oplever at kunne realisere det ”Tvillingeliv”, som hører med til hans drømme siden tiden på Langeland.

Alliancen med Marie Toft slutter Grundtvig først, da han er sikker på, at hun er enig med ham og på nogle områder endog er foran ham med hensyn til forståelsen af det kirkelige og det folkelige. Men så sker der noget: ”(…) for første gang i sit liv har Grundtvig med både legeme, sjæl og ånd oplevet og erfaret, at han og et andet menneske er lige gode,” som forfatter Poul Borum udtrykte det. Herefter er der for Grundtvig ikke noget vigtigt, mænd er og kan, som kvinder ikke er og kan. Derfor kæmper han – langt hen ad vejen ene mand – gennem næsten 10 år i Folketinget for kvinders fulde ligestilling, lang tid før det er en historisk mulighed.

6. I biografiens kapitel 18 beskriver vi Grundtvig som det moderne Danmarks katalysator. Vi anskueliggør Grundtvigs virkningshistorie eller – med hans eget udtryk – efterklang på i alt otte områder: den personlige inspiration, skolelivet, foreningslivet, forsamlings- og sangkulturen, menighedslivet og den kirkelige undervisning, den organiserede grundtvigianisme, som først bliver tydelig fra 1898, den politiske inspiration og endelig synet på det kristelige, det menneskelige, kirken og kulturen og forholdet mellem dem.

Vi vil her illustrere Grundtvigs betydning som folkekirkens teologiske bagmand. De første grundtvigske valg- og frimenigheder brugte megen energi på nye kirkelige arbejdsformer, som på flere punkter siden spredte sig i folkekirken. Det gælder eksempelvis menighedsfællesskab, myndige menighedsråd valgt af og blandt alle medlemmer fra det fyldte 18. år, ”præstefrihed”, fordi præst og menighed let kan skilles ved uenighed, kvindelige prædikanter, menighedsbaseret støtte til ydre mission, menighedsdiakoni, friere liturgi, eksempelvis med brug af trosbekendelsen fra alteret, før dette var tilladt, samt indførelse af adgang til børnealtergang.

Der er også grundtvigsk inspiration bag, når folkekirkens gudstjeneste i dag indledes med en morgensang eller anden form for lovsang, når Den Apostolske Trosbekendelse lyder i enhver gudstjeneste som menighedens bekendelse, og når der synges mange, lange salmer, hvortil Grundtvig fortsat er den største tekstleverandør. Genklang af Grundtvigs indsats finder vi også i dele af den kirkelige fornyelse, som folkekirken præges af. Det nuværende salmeboom var utænkeligt – i omfang som i kvalitet – uden den grundtvigske salmesangsfornyelse som spejl.

7. Det har ofte været hævdet, at Grundtvig er så særegent dansk og måske tilmed nationalistisk, at han hverken kan oversættes eller inspirere nogen uden for Danmarks grænser. Der foreligger nu fem store bind på engelsk med oversættelser fra alle dele af Grundtvigs forfatterskab i serien "N.F.S. Grundtvig: Works in English", hvor den nye biografi indgår som bind seks.

Især i kraft af sine pædagogiske tanker er Grundtvig i dag snart lige så kendt internationalt som Kierkegaard og H.C. Andersen. Grundtvig stikker nemlig fingeren så dybt i jorden i Danmark og pejler sig så stærkt ind på sin tids udfordringer, at hans budskaber kan bruges overalt. Det er ved at være så grundigt dansk, at Grundtvig får fat i nogle universelle indsigter, så han stadig også kan være til inspiration internationalt. Han er nu både tilgængelig og tiltrængt.

Dette er en kronik. Kronikken er udtryk for skribentens egen holdning.