Fogh: Ukrainsk Nato-medlemskab skal ikke omfatte besatte områder

Tidligere Nato-generalsekretær Anders Fogh Rasmussen vil have Ukraine med i Nato - på en bestemt betingelse.

Anders Fogh Rasmussen sammenligner forslaget med, da det tidligere Vesttyskland - og altså ikke Østtyskland - blev medlem af Nato i 1955. (Arkivfoto).
Anders Fogh Rasmussen sammenligner forslaget med, da det tidligere Vesttyskland - og altså ikke Østtyskland - blev medlem af Nato i 1955. (Arkivfoto). Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix.

Nato skal optage Ukraine som medlem ved ikke at lade de områder, som Rusland har besat, være dækket af forsvarsalliancens forpligtelser.

Sådan lyder det fra den tidligere Nato-generalsekretær og forhenværende danske statsminister Anders Fogh Rasmussen i et interview med britiske The Guardian.

- Tiden er kommet til at tage det næste skridt og invitere Ukraine til at blive medlem af Nato. Vi har brug for en ny europæisk sikkerhedsarkitektur med Ukraine i hjertet af Nato, lyder det.

Trods positive tilkendegivelser fra vestlige ledere har Ukraine indtil videre ikke fået en dato for, hvornår landet kan blive medlem af Nato.

Det skyldes primært Natos artikel fem, også kendt som musketereden, der siger, at hvis et Nato-land angribes, skal de andre komme det til undsætning.

I praksis ville et fuldbyrdet ukrainsk medlemskab derfor være en krigserklæring fra Nato mod Rusland.

Men ved ikke at lade medlemskabet omfatte de områder, som Rusland har besat, vil risikoen for en konflikt, der omfatter Nato, ifølge Fogh Rasmussen blive formindsket.

- Artikel fems garantier vil afskrække Rusland fra at angribe det ukrainske territorie i Nato og dermed frigøre ukrainske styrker til at rykke til frontlinjen, siger han.

Fogh Rasmussen, der var generalsekretær i Nato mellem 2009 og 2014, sammenligner forslaget med, da det tidligere Vesttyskland - og altså ikke Østtyskland - blev medlem af Nato i 1955.

Yderligere siger han, at der er tre principielle argumenter for at optage Ukraine i Nato.

For det første vil det afskrække Rusland, og for det andet vil det være en tydelig markering over for dets præsident, Vladimir Putin.

- Vi er nødt til at indse, at gråzoner er farezoner. Neutralitet, som verden kender det, eksisterer ikke længere. Gråzoner er en fristelse til at angribe for Putin, siger Fogh Rasmussen.

Derudover er den ukrainske hær nu ifølge Fogh Rasmussen, der i dag rådgiver virksomheder og regeringer gennem sit firma Rasmussen Global Consulting, den mest hårdføre i Europa, hvilket vil være et forbillede for resten af kontinentet.

/ritzau/