Pressede udkantsgymnasier sender nødråb: Kræver tilskud forlænget

Det vil være en alvorlig svækkelse af landets udkantsgymnasier, hvis særtilskud bortfalder, advarer elevråd.

Eleverne fra en række gymnasier i udkantsdanmark opfordrer nu børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) til at forlænget et særligt tilskud til gymnasierne. (Arkivfoto)
Eleverne fra en række gymnasier i udkantsdanmark opfordrer nu børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) til at forlænget et særligt tilskud til gymnasierne. (Arkivfoto). Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix.

Valgfag eller studieretninger kan blive nedlagt, og det kan gøre det endnu sværere at tiltrække elever til i forvejen pressede udkantsgymnasier.

Sådan lyder det fra elevrådene på 22 gymnasier i udkantsområder af Danmark, der har sendt et åbent brev til regeringen.

Her opfordrer de til, at regeringen forlænger et midlertidigt tilskud på 500.000 kroner per gymnasium.

Tilskuddet har været gældende siden 2019, men står nu til at udløbe ved årsskiftet.

Det vil være skidt for de i forvejen pressede gymnasier, lyder det fra Jonas Hummel.

Han er formand for elevrådet på Lemvig Gymnasium med cirka 350 elever og en af underskriverne af brevet.

- Vi er ikke truet på eksistensen, men hvis vi mister tilskuddet, vil det betyde, at der er nogle valgfag eller studieretninger, der ikke kan oprettes, siger Jonas Hummel.

Der er cirka 32 gymnasier i udkantsområder landet over, der indtil nu har fået tilskuddet.

Selv om et tilskud på 500.000 kroner per gymnasium ikke lyder af alverden, gør det alligevel en stor forskel, lyder det fra elevrådsformanden i Lemvig.

- Det svarer jo til en lærerløn, så hvis vi ikke får det tilskud, så skal de andre lærere jo løbe stærkere, eller det går ud over kvaliteten af den undervisning, vi får, siger han.

Elevrådsformanden mener, at tilskuddet bør gøres permanent.

- Vi er nødt til at gøre det lige så attraktivt at gå på vores gymnasium her i Lemvig, som det er gå på gymnasiet i Holstebro.

- Det må aldrig være sådan, at ens postnummer bestemmer, hvor god en uddannelse man kan få, siger Jonas Hummel.

Hos Danske Gymnasieelevers Sammenslutning deler man bekymringen.

- De her gymnasier har i forvejen en presset økonomi. De 500.000 kroner betyder noget, hvis de skæres væk.

- Det kan godt være, de ikke lukker 1. januar, men de vil blive mindre attraktive, og det vil blive sværere for dem at skaffe et godt elevgrundlag. I sidste ende vil det gøre det meget svært at drive gymnasier i udkanten, siger sammenslutningens forperson, Asger Kjær Sørensen.

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) erklærer sig i en kommentar enig i, at "der skal være attraktive uddannelser i landdistrikter".

Han oplyser, at regeringen i øjeblikket er i gang med at forhandle næste års finanslov med partierne i Folketinget.

- Derfor er det begrænset, hvad jeg kan sige. Men uanset hvordan det ender med finansloven, kommer regeringen til at styrke uddannelserne i landdistrikter, skriver ministeren i et svar.

/ritzau/