Kulegravning af sognemedhjælp

Sognemedhjælperes arbejdsfunktion og samarbejdsrelationer undersøges

Når biskop Karsten Nissen til foråret fremlægger en betænkning om diakoni i folkekirken, vil en komplet undersøgelse af sognemedhjælpernes arbejdsfunktioner og samarbejdsrelationer være en del af grundlaget for betænkningen. Spørgeskemaundersøgelsen, der i disse dage er på vej ud til alle 150 sognemedhjælpere, bliver en del af diakoniudvalgets materiale til kortlægning af diakonien i folkekirken. Udvalget er nedsat af de danske biskopper og har Viborg Stifts biskop, Karsten Nissen, som formand. Sognemedhjælperne er den eneste faggruppe, der bliver genstand for så omfattende en spørgeskemaundersøgelse. Undersøgelsen er anonym. Spørgsmålene dækker blandt andet uddannelsesmæssig baggrund, kirkelig baggrund, arbejdsopgaver - og hvem der tager initiativ til arbejdsopgaverne. Undersøgelsen bevæger sig også ind på samarbejdsrelationer i forhold til det øvrige kirkelige personale og menighedsrådet, og om eventuelle teologiske grundholdninger giver problemer. Endelig stilles der spørgsmål om modtagelsen i sognet, om der var en formel indsættelse og om ønsker til videreuddannelse. - Sognemedhjælperne er en del af vores kommissorium, som også omfatter diakoner og diakoniindvielse, forklarer Karsten Nissen. Menighedsrådene er tilsvarende blevet spurgt om, hvilke typer diakonalt arbejde der foregår i sognet, og hvorvidt der er ansat en sognemedhjælper. Det biskoppelige udvalg skal ikke tage stilling til et egentlig diakonat i folkekirken. Men der er ingen tvivl om, at betænkningen vil udløse den diskussion. Blandt andet fordi der fra flere sider er efterlyst en fast diakonal tilknytning til folkekirken. Biskop ser gerne diakonat Biskop Karsten Nissen ser personligt gerne et diakonat. Dog bestemt ikke for enhver pris. - Et diakonat uden folkelig opbakning giver ingen mening. Foreningen af Sognemedhjælpere har ikke diskuteret spørgsmålet om et diakonat. Medlem af bestyrelsen Inger Margrethe Jørgensen er personligt imod. - Jeg mener, at et diakonat i folkekirken vil isolere diakonien på én kirkelig retning: Den missionske. Jeg vil hellere satse på at gøre sognemedhjælpere til en naturlig personaleudvidelse, også i stærkt grundtvigske sogne, siger hun. Karsten Nissen understreger, at diakonat og sognemedhjælpere er forbundne, men alligevel ikke har noget med hinanden at gøre. - Det er vigtigt at skabe forståelse for sognemedhjælperarbejdet og tydeliggørelse af, hvad sognemedhjælpere kan. Også af de årsager, Inger Margrethe Jørgensen nævner. Men der er ingen plan om at gøre alle diakoner til sognemedhjælpere og alle sognemedhjælpere til diakoner. Vi skal bevare bredden, siger Karsten Nissen. Kirke og tro side 4