Drømmehuset

Udstilling: »Drømmen om paradiset« på Gl. Dok i København viser højdepunkter fra dansk villabyggeri i 200 år.

Det vesterlandske menneske har tradition for at forbinde hus og have med forestillingen om paradis på jord. I forestillingen indgår længslen efter en tabt uskyldstilstand, hvor alt var såre godt inden for havelågen. Dansk Arkitektur Center på Gammel Dok i København udstiller netop nu originaltegninger, akvareller og fotografier fra et halvt hundrede villaer gennem 200 år. Eksemplerne viser også, hvordan husenes samspil med naturen forandrer sig i takt med skiftende idealer. Villaerne er placeret midt i et tæmmet, symmetrisk haveanlæg med bede i snorlige rækker, i bakkede, romantiske bondelandskabshaver, på flade, friserede græsplæner, på bakker med frit udsyn eller anbragt lige midt i en tilsyneladende uberørt natur. Nogle gange er havelågen helt væk. Den viste periode strækker sig fra 1760-1960. Vi er nogle nysgerrige, der også godt kunne have tænkt os smagsprøver på god arkitektur frem til år 2000. Men arrangørerne har skønnet, at noget af det ypperste danske enfamiliesbyggeri netop udfoldede sig i netop den periode, de har valgt at tage med. - Selvfølgelig findes der kvalitets-arkitektur i årene efter 1960, men desværre også meget bras. Noget, som måske var smart og rost da det blev bygget, men som forekommer banalt allerede efter få årtier, siger den daglige leder af Samlingen af Arkitekturtegninger på Kunstakademiets Bibliotek i København, mag.art. Claus M. Smidt til Kristeligt Dagblad. - I dag er det ved at være en sjældenhed, at der tegnes et enfamilieshus og kræses arkitektonisk for dets detaljer og placering. Ved mange store boligbyggerier er kvalitetsarkitekturens betydning også vigende til fordel for totalentrepriseløsninger, hvor entreprenør og ingeniør har mest at skulle have sagt, tilføjer Claus M. Smidt, der har været med til at udvælge og tekste de udstillede billeder og tegninger sammen med bl.a. stud.mag. Henriette Senstius . Inspiration fra Italien Villaen som begreb er først og fremmest inspireret af Italien. Når den rejsende kom hjem til sit land, tænkte han på villaerne uden for Venedig og på oldtidens, renæssancens og barokkens villaer i Tivoli og Frascati uden for Rom. I mange år afsluttede arkitekter fra hele Europa deres uddannelse med en Italiensrejse. Ikke mindst førstehåndskendskab til renæssancearkitekten, Andresa Palladios' land-steder i omegnen af Vicenza, var et must. Her skabtes for 500 år siden en arkitektonisk vision om villaen i landskabet, som har holdt sig op gennem historien og stadig er genstand for nyfortolkning og beundring. De første villaer i Danmark var landsteder i parklignende omgivelser og forbeholdt samfundets øverste lag. Først i midten af 1800-tallet kommer paradistanken også det bedre borgerskab til gode. De første villaer i moderne forstand, tæt ved byen og med mellemstore eller mindre haver, bliver opført på Frederiksberg. Villaen blev herefter hurtigt en populær boligform for dem, der havde råd til at søge uden for den trange, usunde og larmende by. I de følgende mange år opførtes der imponerende villaer i Københavns omegn og i provinsbyerne. Men de mest overrumplende var måske dem fra 1920'erne og 1930'erne. Her hvor funktionalismen bryder igennem i Skandinavien, og det »hotte« ved stilretningen er, at husets funktion bestemmer formgivning, og hvor al dekoration undgås. Nøgleordene er enkelhed, usnobbethed, praktisk funktion. Materialerne er beton, glas og jern, og farverne ofte grå og hvid. Hvor villaerne langs Strandvejen nord København reklamerede for beboerens spækkede tegnebog og måske sans for den klassiske oldtid - kom dét at bo i en kasse med stålvinduer til at blive ensbetydende med samfundsengagement, oplysthed, tolerance og meningers mod. Det udstillede materiale tilhører Samlingen af Arkitekturtegninger. Udstillingen på Gl. Dok, Strandgade 27 B i København vises frem til 24. september.