Nu skal velfærdsstatens ”grimme” bygninger fredes

Sportshaller, skoler og almene boligbyggerier fra efterkrigstiden skal fredes i de kommende år som et led i en ny strategi fra Slots- og Kulturstyrelsen. Museums- inspektør ser positivt på fredningsplanerne, som han kalder ”rettidig omhu” i en tid med nedrivningsiver

Gellerupparken i Aarhus blev bygget i 1960’erne og 1970’erne ud fra en tanke om, ”at man skulle give de arbejderfamilier, der boede i midten af Aarhus med lokummer i baggården, lys, luft og renlighed”, fortæller David Holt Olsen, der er souschef og museumsinspektør ved Industrimuseet i Horsens. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Billedskønne er de måske ikke ligefrem, de omkring 1,5 millioner nye bygninger, som blomstrede op i Danmark i perioden fra 1950 til 1980. Men man skal ikke lade sig snyde. For byggerierne, som foruden almennyttige boliger tæller blandt andet sportshaller og skoler, er en lige så vigtig del af danmarkshistorien som idylliske gamle slotte og stråtækte bindingsværkshuse. De fortæller nemlig historien om det velfærdssamfund, som blomstrede op i efterkrigstiden, og netop derfor er de på listen over bygninger, som Slots- og Kulturstyrelsen vil frede i de kommende år. Det fortæller Merete Lind Mikkelsen, som er enhedschef for Center for Kulturarv under styrelsen.