Ny undersøgelse: Gravides traumer går videre til barnet

Børn af mødre, der har været udsat for seksuel vold og tortur under graviditeten, bliver påvirket rent biologisk og får øget stresshormon i blodet, viser undersøgelse med dansk deltagelse

Kan den nye viden øge muligheden for en bedre hjælp til børnene? Det mener Dansk Institut mod Tortur Foto: Getty images

Tusindvis af kvinder blev udsat for seksuel vold og tortur under borgerkrigen i 1990’erne i det tidligere Jugoslavien. Men overgrebene har ikke kun konsekvenser for kvinderne. Børn født af kvinder, der udviste symptomer på posttraumatisk stress under graviditeten, risikerer også at blive ramt.

Forskere fra Danmark, Kosovo og Australien har i en ny undersøgelse målt traumers vandring fra mor til barn via blodprøver. Undersøgelsen viser, at børn af mødre, der var ramt af posttraumatisk stress under graviditeten, har et forhøjet indhold af stress-hormonet kortisol i blodet. Også gener, der er involveret i udviklingen af blandt andet angst og depression, påvirkes, når mødrene under graviditeten har været udsat for seksuel vold, tortur eller andre traumatiserende hændelser.

Studiet, der er det første af sin art i verden, omfatter 120 børn mellem 6 og 17 år, født af 117 mødre i Kosovo. 72 procent af børnenes mødre blev via et spørgeskema vurderet til at have haft ptsd under graviditeten, mens samtlige kvinder udviklede ptsd senere. Børnene fik taget blodprøver, og deres såkaldte epigenetik blev undersøgt. Det vil sige, hvordan børnenes gener blev påvirket.

”Vi kunne se, at børn, hvis mødre havde ptsd under graviditeten, havde forøget stresshormon i blodet, og at der skete en ændring af deres gener for blandt andet stress-hormonet kortisols regulering. Børnene var i konstant alarmberedskab, og det kan øge deres risiko for at udvikle psykiske lidelser. Tusindvis af børn bliver født i flygtningelejre. Vores studie viser, at graviditeten er en meget vigtig periode for reguleringen af barnets gener. Det er ikke kun kvinden, der lider, men traumer under graviditeten kan også have konsekvenser for kommende generationer,” siger humanbiolog og ph.d. Line Hjort fra Rigshospitalet, der er en af forskerne bag undersøgelsen.

Det nye studie følges op af en undersøgelse, der skal vise, om terapi kan hjælpe de pågældende børn til et lavere stressniveau. Line Hjort understreger, at undersøgelsen handler om kvinder, der har været udsat for en meget høj belastning, og at den ikke siger noget om påvirkningen af det ufødte barn i livmoderen generelt. Hun håber, at studiet kan bane vejen for større undersøgelser af, hvordan traumer i graviditeten kan påvirke barnet.

Det er ikke nyt for de læger og psykologer, der behandler traumatiserede mennesker, at deres senere børn også påvirkes af forældrenes oplevelser. Det har behandlere rent klinisk kunnet se igennem mange år, fortæller Marie Høgh Thøgersen, der er afdelingschef for national rehabilitering i Dignity – Dansk Institut mod Tortur.

”Det er banebrydende, at vi nu kan understøtte vores kliniske fund med biologisk data. Det betyder både, at vi hurtigere kan identificere, hvilke børn der er i risikogruppen, og at vi på sigt vil kunne undersøge effekten af vores behandling ved at måle på, om kortisoltallet ændrer sig,” siger hun.

Professor Romain Barrès fra Novo Nordisk Center for basismetabolisk forskning på Københavns Universitet er en af de førende forskere i epigenetik. Han finder undersøgelsens resultat interessant, men mener også, at resultaterne skal tages med forbehold, da studiet kun omfatter 120 børn og deres mødre.

Han påpeger, at det ikke kan udelukkes, at børnenes stress blandt andet hænger sammen med, at de er blevet opdraget af mødre med traumer.

”Det er en mulighed, at mødres traumer påvirker barnet biologisk, men studiet omfatter kun relativt få kvinder, og derfor er det vigtigt ikke at gå ud med for håndfaste konklusioner, før vi ved mere. Vi ved heller ikke, om det i nogle tilfælde kan være en fordel for børn med et højere kortisolindhold i blodet. For eksempel kan det i nogle tilfælde måske anspore til en mere forsigtig adfærd,” siger Romain Barrès, der også efterlyser flere undersøgelser.

Generelt finder professoren det afgørende, at den stigende viden om biologiske faktorers betydning for fysisk og psykisk sygdom ikke bruges til at fastholde mennesker i en opfattelse af, at de fra fødslen er forudbestemt til særlige lidelser.

”Håbet er, at vi i takt med den øgede viden om genetiske risikofaktorer kan blive bedre til at indrette miljøet, så personer med bestemte risikofaktorer for eksempel anspores til at træne mere, ændre kost eller kan søge rådgivning,” siger Romain Barrès.

Også Marie Høgh Thøgersen påpeger, at man skal passe på med at putte børnene i kasser, fordi forældrene er traumatiserede.

”Det er vigtigt, at man møder børn med den viden, at børn er ekstremt modstandsdygtige, og vi ser heldigvis mange børn klare sig godt på trods af forældrenes oplevelser. De skal selvfølgelig ikke mødes med den indstilling, at de som udgangspunkt er ofre eller ingen muligheder har i livet,” siger Marie Høgh Thøgersen.