Onsdag klokken 10 skal de stå side om side. Men når kameraerne er slukket, skal de to hovedpersoner sætte sig over for hinanden i nogle af de hårdeste kampe om en overenskomst i flere år ifølge forskere.
Dansk Metals formand, Claus Jensen, og Dansk Industris direktør, Lars Sandahl Sørensen, skyder onsdag forhandlingerne om over 600.000 privatansattes løn og arbejdsvilkår i gang med et fælles pressemøde.
Spørger man arbejdsmarkedsforskere er risikoen for, at det ender i konflikt, højere i år end ved de seneste overenskomstforhandlinger. Derfor kan der måske blive behov for at tænke kreativt for at få enderne til at mødes.
- Man må bare sige, at den situation, vi står i, er relativt ekstrem. Med den her meget høje inflation og den her økonomiske situation, der ikke er glasklar på nogen måde.
- Så det er måske nu, at vi kan se nogle helt anderledes løsninger end det, vi ellers ser, siger Søren Kaj Andersen, der er centerleder på Københavns Universitets Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier.
Derfor kan forskellige greb blive aktuelle. Et af de greb kan ifølge Søren Kaj Andersen blive et engangsbeløb til lønmodtagerne.
- Det er stensikkert, at det kommer på bordet i forhandlingerne. Om det bliver en del af en aftale, det må tiden vise, siger han.
Han peger på, at i den tyske metalindustri har man aftalt et engangsbeløb på 3000 euro til lønmodtagerne. Modsat i Tyskland er der i Danmark dog ikke tradition for den slags.
Ifølge arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet Laust Høgedahl vil lønmodtagerne kræve, at Dansk Metals Claus Jensen skaffer nogle lønstigninger, der kan hjælpe med at betale for de stigende priser på blandt andet dagligvarer og energi.
- De er nødt til at finde på noget, der kan tilfredsstille lønmodtagerne, som i forvejen har meget høje forventninger til de her overenskomstforhandlinger, siger forskeren.
Modsat gør tiltag imod inflationen virksomhederne varsomme ifølge Søren Kaj Andersen. For inflationen er blevet mødt af rentestigninger, der har til formål at dæmpe aktiviteten i samfundet.
Når det sker, vil virksomhederne nødigt hænge på for store lønomkostninger.
Dertil kommer, at parterne også skal forholde sig til, at den nye regering vil afskaffe en helligdag. I så fald kommer lønmodtagerne til at skulle arbejde mere.
Netop arbejdstid er potentielt farligt i overenskomstforhandlinger. Ifølge Søren Kaj Andersen har arbejdstid spillet en hovedrolle i alle større konflikter på det private arbejdsmarked de seneste mange årtier.
- Jeg vil mene, at det (regeringens forslag, red.) giver et nøk opad på konfliktbarometeret. Vi må bare sige, at arbejdstid virkelig er et emne, som mange har rigtig stærke holdninger til, siger han.
/ritzau/