Thomas gik fra soldat til sygeplejerske: Hvorfor er nogle fag kønsopdelte?

I dag slår kvindekønnet verden over et ekstrastort slag for sine rettigheder ved kvindernes internationale kampdag. Herhjemme spænder fordomme dog stadig ben for at udviske linjerne mellem den skarpe opdeling af mande- og kvindefag, mener arbejdsmarkedsforskere

I Danmark er knap 4 procent af sygeplejerskerne mænd. Thomas Heissel er en af de få. Han gik fra en mandeverden som automekaniker og soldat i Irak til sygeplejerske på Odense Universitethospital.
I Danmark er knap 4 procent af sygeplejerskerne mænd. Thomas Heissel er en af de få. Han gik fra en mandeverden som automekaniker og soldat i Irak til sygeplejerske på Odense Universitethospital. Foto: Privatfoto.

Klokken nærmer sig 15 mandag eftermiddag, og Thomas Heissel er næsten lige stået op. Inden Kristeligt Dagblad fanger ham på telefonen, har han lige fået et par timers søvn efter endt nattevagt.

For få år siden skiftede 34-årige Thomas Heissel nemlig tilværelsen som først automekaniker og dernæst soldat i Irak ud med et job som sygeplejerske på infektionsmedicinsk afdeling på Odense Universitetshospital. Han er en ud af blot 4 procent mandlige sygeplejersker i Danmark. Med andre ord gik han fra en mandeverden til et fag, der er domineret af kvinder.
 
Sygeplejen, mekanikerfaget og soldatertilværelsen er ikke de eneste fag, hvor det ene køn er stærkt overrepræsenteret. Tal fra Danmarks Statistik viser, at knap en procent af dem, der fuldførte elektrikeruddannelsen i 2015 var kvinder. Og omkring 15 procent af de færdigudlærte snedkere i 2015 var af kvindeligt køn.

Statistikkerne bekræfter den sondring mellem mande- og kvindefag, som mennesker har skabt over tiden. Og det er netop den historiske kontekst, der gør det svært for nutidige arbejdspladser at fjerne kønsopdelingen, fordi fordommene ligger dybt indgroet i os, vurderer Anette Borchorst, professor i ligestilling og arbejdsmarked ved Aalborg Universitet.

Historisk set har kvinderne været dem, der tog sig af børnene og de syge i hjemmene. Mændene knoklede i marken, og med industrialiseringen ændrede disse kønsstereotyper sig ikke det store. Mange mænd skiftede blot leen og ploven ud med maskiner i industrien.

Senere kom kvindernes indtog på arbejdsmarkedet. Det gjorde, at mange fag blev opdelt efter køn. Kvinderne havde tidligere taget sig af omsorgen i hjemmet, og det blev overført til arbejdslivet.

”Når kulturen er rettet mod det ene køn i så mange år, kan det være ret svært at ændre den igen. Det er også en tendens, at man bliver gidsel for sit køn. Hvis der for eksempel er en kvindelig politibetjent på en station, kan det være afgørende for de næste, hvordan den ene har opført sig,” siger Anette Borchorst.

Man har forsøgt at ændre opfattelsen af, hvad der er et mande- og et kvindefag i mange år. På visse punkter er det også lykkes. For eksempel er der flere kvindelige læger end tidligere, men der er stadig lang vej igen i en række andre fag. Derfor er der parallelt med billedet af forandring også et billede af status quo, mener Anette Borchorst.

Hos Dansk Sygeplejeråd mener næstformanden, Dorte Steenberg, at danskerne er mere fastgroede i kønsstereotyper, end man måske skulle tro. Hun påpeger, at der i Italien er hele 25 procent mandlige sygeplejersker. Også lande, danskerne normalt sammenligner sig med, har flere mænd i sygeplejefaget. Faktisk er hver tiende sygeplejerske en mand i Norge og Sverige.

”Der skal meget til samfundsmæssigt for at ændre det i Danmark, fordi det kræver nogle andre opfattelser af, hvad mænd og kvinder kan. For sygeplejefaget handler det om at have nogle mandlige rollemodeller blandt underviserne. Det drejer sig også om vejlederne i folkeskolen og gymnasierne, der kan fortælle om, hvad faget kan. Der er et kæmpe gab der,” siger Dorte Steenberg.

Kenn Warming er sociolog, ph.d. i det kønsopdelte arbejdsmarked og specialkonsulent ved Institut for Menneskerettigheder. Han mener, at man kan gøre op med begreberne mandefag og kvindefag på flere måder.

”Det billede, mænd har af omsorgsfag, inden de begynder på en uddannelse til for eksempel sygeplejerske, stemmer ikke overens med det billede, de har, når de er færdiguddannede. De får en indsigt i faget, og det maner fordommene til jorden,” siger Kenn Warming og påpeger, at det er et vigtigt skridt på vejen til at bringe flere mænd ind i omsorgsfagene.
 
Derudover er det en god idé at placere de få kvinder eller mænd i samme klasse eller på samme arbejdsplads, så de kan spejle sig i hinanden, vurderer Kenn Warming. I pauserne kan det være rart at tale med nogen, der deler køn med en selv.

Det kan sygeplejerske Thomas Heissel nikke genkendende til. Han har en anden mandlig kollega, og med ham kommunikerer han anderledes end med sine kvindelige kollegaer.

”Når Asbjørn og jeg står sammen i medicinrummet, er det mandeting, vi snakker om. For eksempel spiller vi begge to computer. Når det er de kvindelige kollegaer, snakker vi mere om, at min kæreste er gravid,” fortæller Thomas Heissel.

Det tiltrækker flere mænd at søge en sygeplejestilling eller flere kvinder at søge en håndværkerstilling, hvis ens eget køn allerede er repræsenteret i forvejen, vurderer Kenn Warming. Samtidig giver det en bedre dynamik på en arbejdsplads, når begge køn er til stede, lyder udmeldingen.

”Mænd og kvinder kan have forskellige tilgange til at løse opgaver. Vi skal have alle talenter og muligheder i spil for at kunne løse opgaven bedst muligt. Og det kan vi bedst med en størst mulig mangfoldighed blandt de ansatte,” siger Kenn Warming.
 
Nogle gange kan det også være en fordel at gøre brug af hinandens forskellige køn. Thomas Heissel oplever en sjælden gang imellem, at nogle af de yngre patienter foretrækker en kvindelig sygeplejerske.

”For mig er det lige meget, om jeg skal lægge et kateter på den ene eller den anden patient, fordi for mig er det bare noget, der skal gøres. Men nogle gange kan jeg godt se, at patienten ikke synes, det er så rart, at jeg er en yngre mand. Så spørger jeg dem, om de hellere vil have en kvindelig kollega,” fortæller Thomas Heissel.

Thomas Heissel havde ikke troet, han ville ende ud som sygeplejerske. Men det praktiske håndelag, det at træffe beslutninger og kontakten med patienterne tiltalte ham. Derfor tror og håber han også på, at flere patienter fremover vil møde mandlige sygeplejerskere.

”Nu vil jeg hellere hjælpe fru Jensen af med en lungebetændelse end skifte hendes dæk,” lyder det fra Thomas Heissel.