Regeringen åbner dør på klem for flygtninge på højskole

Ændring af integrationsloven bliver ikke så fatal for flygtninges højskoleophold, som det første udkast lagde op til. Ifølge Folkehøjskolernes Forening skal man dog lede med lup for at finde forbedringerne

Arkivfoto fra Gerlev Højskole.
Arkivfoto fra Gerlev Højskole. Foto: Petra Theibel Jacobsen.

Den nye integrationslov gør det vanskeligere, men ikke længere umuligt for flygtninge at komme på et langt højskoleophold. Hvis flygtningene vurderes ikke at være jobparate, men aktivitetsparate, kan de fortsat blive højskoleelever.

Regeringen har netop fremsat den nye integrationslov, som lægger op til hurtigere at få udlændinge ud på arbejdsmarkedet, blandt andet gennem en virksomhedspraktikordning.

Men i forhold til det oprindelige udkast er der nu foretaget ændringer, som skulle mindske barriererne. Folkehøjskolernes Forening frygter dog, at så få flygtninge vil blive vurderet som aktivitetsparate, at ændringen i praksis vil være ubetydelig.

Som tidligere omtalt her i avisen har Folkehøjskolernes Forening klaget til Kulturministeriet - som har højskolerne under sig - over, at højskolerne som følge af integrationsloven helt ville miste flygtninge som kursister, skønt højskolerne er bredt anerkendt som gode steder at blive introduceret til dansk sprog og kultur. 

Fem af Folketingets partier - Enhedslisten, SF, De Radikale, Liberal Alliance og De Konservative - har bakket højskolerne op.

Det er altså nu lykkedes at få regeringen til at korrigere lovforslaget, som er fremsat af integrationsminister Inger Støjberg (V).

Forskellen på det oprindelige forslag, som blev sendt i høring, og det endelige lovforslag, at kriterierne for at være aktivitetsparat efter tre måneder nu følger de almindelige beskæftigelsesregler for danske borgere og ikke længere er særligt stramme for flygtninge.

Reglen bliver nu, at der efter de første tre måneder foretages en vurdering af, om den enkelte flygtning er jobparat eller aktivitetsparat. Hvis det vurderes, at man er i stand til at påtage sig et ordinært arbejde, der kan føre til selvforsørgelse i løbet af tre måneder, er man jobparat.

Hvis ikke, er man aktivitetsparat, og over for denne gruppe kan kommunerne tilbyde et højskoleophold, hvis de vurderer, at det vil kunne føre dem på vej mod arbejdsmarkedet. Men i modsætning til i dag er det altså først efter, at de første tre måneder er gået, at kommunerne kan tilbyde et højskoleophold som en del af integrationen.

Samtidig er der i loven ændret på en formulering, som lagde op til, at der højst måtte gå seks uger mellem hvert aktiveringstilbud. Det er nu præciseret, at dette krav ikke gælder for de aktivitetsparate, hvilket giver mulighed for et længere højskoleophold for denne gruppe, påpeger Kulturministeriet.

Niels Glahn, generalsekretær i Folkehøjskolernes Forening, er imidlertid ikke videre tilfreds med den korrektion af integrationsloven, Kulturministeriet har været med til at få igennem. Han ser dem udelukkende som et forsøg på at lukke munden på kritikerne.

"Den ændring er kun som et lille halmstrå i en høstak. Jeg ser stadig ingen intentioner fra regeringen om at få højskolerne mere på banen i forhold til flygtninge. Vi er slet ikke nævnt i loven som en mulighed, og den teoretiske mulighed, der åbnes for et højskoleophold, er så lille, at man skal lede med lup for at få øje på den," siger han. 
 
Niels Glahn uddyber, at kriterierne for at blive visiteret som aktivitetsparat er så smalle, at måske kun 10 flygtninge reelt vil få muligheden.

"Vi kan vanskeligt tolke lovforslaget på anden måde, end at regeringen reelt set ikke ønsker at give kommuner og flygtninge den mulighed at tage på højskole,” siger Niels Glahn, som betoner, at højskolerne ikke ønsker flygtninge som kursister, fordi de mangler kunder i butikken. For netop nu er mange højskoler faktisk fyldt med elever og har ligefrem ventelister.

"Men vi har givet hinanden håndslag på, at vi vil være med til at løse den samfundsopgave, det er at integrere flygtninge. Derfor håber vi, at regeringen - og kulturminister Bertel Haarder - vil give os den mulighed frem for at luske denne lov igennem," siger Niels Glahn.

Kulturminister Bertel Haarder (V) er imidlertid uenig i, at ændringerne kun vil gavne et fåtal, og han afviser direkte at skrive højskolerne ind i loven.

"Det er for regeringen og et bredt flertal afgørende at få sat jobbet først i integrationsprocessen. Men nogle er ikke jobparate, og de kan så komme på højskole efter tre måneder. Om det er halvdelen, en tredjedel eller en fjerdedel af det nuværende antal skal jeg ikke kunne sige. Men der kommer rigtig mange flygtninge til landet, så det bliver slet ikke så få," siger Bertel Haarder.

"Mit hjerte banker for at få flygtninge på højskole, fordi det er et godt grundlag at blive integreret fra. Men det banker endnu mere for at få gjort op med den hidtidige integrationspolitik, som nærmest gik ud på at holde flygtninge væk fra arbejdsmarkedet, og som har været katastrofal," siger Bertel Haarder. 

Kulturminister Bertel Haarder i samråd onsdag d. 3 februar 2016 om udflytningen af Jagt- og Skovbrugsmuseet. (Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix 2016)
Kulturminister Bertel Haarder i samråd onsdag d. 3 februar 2016 om udflytningen af Jagt- og Skovbrugsmuseet. (Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix 2016) Foto: Liselotte Sabroe