Hvad skade kan det gøre, hvis der på de sønderjyske byskilte under de danske bynavne Tønder, Aabenraa og Haderslev står Tondern, Apenrade og Hadersleben med småt og på tysk? En hel del. Sårene fra krigene i 1864 og 1940-45 er ikke tilstrækkeligt helet til, at sønderjyderne kan acceptere igen at skulle skilte med tyske bynavne, som i perioden 1864-1920, da Sønderjylland var tysk.
Det siger Knud-Erik Therkelsen, generalsekretær i Grænseforeningen, der virker for en åben danskhed og for at udbrede kendskab til det danske mindretal syd for grænsen.
"Det har naturligvis med besættelsen at gøre, at sønderjyderne endnu ikke er parat til tyske bynavne på skiltene. Det tager adskillige generationer, inden Sønderjylland helt har forsonet sig med fortiden," siger han.
Vurderingen kommer, efter at formanden for det tyske mindretal i Danmark, Hinrich Jürgensen, netop har stillet forslag om at genindføre de tyske bynavne på danske byskilte. Jürgensen argumenterer med, at der i det nordlige Tyskland findes eksempler på det omvendte, altså skilte, hvor det tyske navn står med store bogstaver og det danske med småt nedenunder. For eksempel Flensburg og Flensborg.
Det er korrekt, at delstatsregeringen i Slesvig-Holsten i 2007 gav tilladelse til flersprogede byskilte, men ifølge Knud-Erik Therkelsen har udbredelsen af kombinerede tysk-danske skilte været ret begrænset.
"Hovedreglen er, at skiltene i Sydslesvig er på tysk. Det danske mindretal så gerne, at de danske stednavne fyldte mere, men har holdt sig tilbage, fordi man kender dagordenen i Danmark og ved, at sønderjyderne vil have store problemer med tyske stednavne," siger generalsekretæren.
Borgmestrene i Sønderborg og Haderslev, Erik Lauritzen (S) og H.P. Geil (V) afviser begge at tillade tyske bynavne. Sidstnævnte udtaler direkte til DR Syd, at "nogen vil synes, det er upassende netop i år, som er jubilæumsår både for besættelse og for befrielsen."