Prøv avisen

Nyt forskningsprojekt skal undersøge entydige og flertydige passager i Koranen

Et nyt forskningsprojekt skal guide interesserede Koran-læsere til de steder, hvor skriften udtrykkeligt kan fortolkes forskelligt. Arkivfoto. Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix

Koranen er kendt som et værk, der indeholder en række strenge og entydige forbud og påbud. Men den indeholder også passager, der er langt mere tvetydige, og som derfor kan forstås på flere måder. I tidligere koranstudier er disse passager ofte blevet overset eller misforstået, men det skal et nyt forskningsprojekt nu råde bod på

Det er tid til at smøge ærmerne yderligere op på Afdeling for Bibelsk Eksegese ved Københavns Universitet. Her har man nemlig fået bevilget en større sum penge af Det Frie Forskningsråd til at undersøge sproglige, retoriske og narrative markører for flertydighed og entydighed i Koranen.

Projektet går under titlen “Ambiguitet og præcision i Koranen”, og det blev søsat i efteråret 2017 med postdoc Johanne Louise Christiansen og professor MSO Thomas Hoffmann ved roret.

Koranen læses for ofte som manual

Baggrunden for projektet er, at man i koranforskningen hidtil har overset eller misforstået tegn på flertydighed. De er tidligere blevet opfattet enten som udtryk for kompositorisk forvirring eller som overdreven generalisering og en sort-hvid forståelse af verden.

Ved at kombinere metoder og teorier fra koranstudier med andre relevante discipliner som litteraturvidenskab, lingvistik og retorik vil forskerne bag projektet analysere, hvordan tvetydighed og entydighed fungerer som to bevidste strategier, der komplementerer hinanden, fortæller postdoc Johanne Louise Christiansen:

”I dagens Danmark og i resten af Europa bliver Koranen alt for ofte læst som en entydig manual uden fortolkningsbehov. Dette projekt vil derimod lægge vægt på tekstens semantiske sprækker, retoriske glidebaner og klausulerede generaliseringer. Med andre ord skal projektet også ses som et bidrag til at lette forståelsen af Koranen i dens fremtidige liv i en europæisk kontekst.”

Dispensationsprincippet

Når det drejer sig om rituelle handlinger, eksempelvis rituel afvaskning (K 5:6) og faste (K 2:183-187) indeholder Koranen konkrete anvisninger, som skal overholdes. Men teksterne præsenterer ligeså tit forskellige muligheder for at blive undtaget fra disse regler. I sura 4:148 tillades en ellers uacceptabel opførsel, hvis en troende har været udsat for social eller politisk undertrykkelse:

”Jeg kalder dette fænomen for Koranens dispensationsprincip” fortæller Johanne Louise Christiansen. Dette princip er et af eksemplerne på flertydighed i Koranen, hvor de ellers strenge anvisninger præciseres ved at give diverse fleksible alternativer. Ifølge Johanne Louise Christiansen er Koranens dispensationer en del af en bevidst strategi, som har til formål at gøre religionen tilpasningsdygtig, forklarer hun:

”Ved hjælp af dispensationer og undtagelser kan Koranen appellere til og inkorporere en bred vifte af tilhængere. Lige som andre religioner bygges islam op omkring visse faste principper, men må samtidig udvise en fleksibilitet i forhold til et konstant skiftende miljø”.

Ud over Thomas Hoffmann og Johanne Louise Christiansen skal projektet desuden beskæftige den nyligt ansatte ph.d.-studerende, Diaa Eldeen Mohamed. Ph.d.-projektet skal danne det sproglige fundament for projektet ved skabe en slags katalog, som bliver en optegnelse over markører og steder, der indikerer flertydighed i Koranen. Formålet med kataloget er desuden, at andre islamforskere i fremtiden skal kunne bruge det som basis for videre studier i flertydige passager i Koranen.