Nyt projekt skal undersøge børns åndelige sprog

For børn og unge i svære livssituationer kan det være nødvendigt at have et åndeligt og eksistentielt sprog at tale ud fra. Det siger forsker bag nyt projekt, der skal undersøge området og skabe et måleredskab for ånd hos børn

Kan et åndeligt og eksistentielt sprog hjælpe børn og unge i svære tider? Det skal et nyt projekt forsøge at kortlægge.
Kan et åndeligt og eksistentielt sprog hjælpe børn og unge i svære tider? Det skal et nyt projekt forsøge at kortlægge. Foto: Rosie Sun/Unsplash.

Hvordan sætter et barn ord på det at miste en forælder? Eller på døden generelt, sygdomsforløb eller på tro og Gud?

De spørgsmål har der ifølge Dorte Toudal Viftrup længe manglet fokus på i Danmark. Men det skal religionspsykologen ved Forskningsenheden for Almen Praksis på Syddansk Universitet selv til at lave om på. Denne sommer har hendes forskningsenhed nemlig modtaget knap ni millioner kroner fra Samfonden til et treårigt projekt, der skal ”styrke børn og unges åndelige-eksistentielle sprog og dannelse”, som det lyder i forskningsbeskrivelsen.

Håbet er at blive klogere på, om det kan hjælpe børn i svære livssituationer at have et åndeligt og eksistentielt sprog at tale ud fra, forklarer Dorte Toudal Viftrup, som tidligere har forsket i åndelig omsorg og det seneste år har været i gang med forundersøgelser til det nye projekt.

”Vi ved fra studier, at børn, der mister en forælder, har større risiko for at udvikle psykiske problemer end deres jævnaldrende, og vores oplevelse er, at den åndelige dimension bliver efterspurgt af skoler og i sundhedsvæsenet. Dels mangler børnene voksne, som kan og tør italesætte det åndelige-eksistentielle sammen med dem, og dels er vi nødt til at snakke om, hvorvidt vi kan sikre børn et åndeligt beredskab, så de er bedre klædt på til at håndtere kriser tidligt i livet,” siger hun og tilføjer, at det også kan være til gavn for børn, som oplever sygdom eller skilsmisse.

”Det handler ikke kun om håndteringen af døden, men også om de livskriser, som er en del af det at være menneske. Vi oplever i disse år et boom i angst, stress og depressioner blandt børn og unge, og vi har brug for at blive klogere på, om der kan være en sammenhæng mellem deres åndelige og eksistentielle sundhed og deres sundhed generelt. Det peger udenlandske studier på, at der kan, og derfor har vi brug for at udvikle redskaber til at måle åndelighed blandt børn hjerhjemme.”

Ifølge Preben Engelbrekt, der er direktør i Det Nationale Sorgcenter, er der i den grad brug for at give børn og unge et sprog for eksistentielle problemstillinger som døden, meningsløshed og ensomhed. Det gælder ikke kun efter dødsfald i familien, men også ved kroniske og livstruende sygdomme, som rammer flere og flere voksne – og dermed også deres børn.

”I løbet af et år er der cirka 125.000 børn og unge, som oplever, at deres far, mor eller søskende rammes af sygdom. Alligevel er børn som pårørende et utrolig overset område, og der mangler et sprog til de nødvendige samtaler om død og sygdom. I dag er vi gode til at pakke døden væk, og så kommer børnene til at gå mere alene med tanker og følelser, som de egentlig ikke er gamle nok til at bære selv. Forskning peger på, at børn og unge med syge forældre sjældent forbinder deres egne psykiske problemer med sygdommen i familien, men tror, at det skyldes puberteten eller dem selv. For de får det ikke italesat,” siger han og tilføjer, at det derfor også vil være godt, hvis børn lærer at italesætte åndelige og eksistentielle problemstillinger allerede i folkeskolen.

En af de mennesker, der allerede taler med børn i sorg om åndelige og eksistentielle emner, er Mette Grymer. Hun er sognepræst i Nyborg på Fyn og har selv sorggrupper for blandt andet børn og unge, hvor hun for eksempel tager dem med i kirke og tænder lys eller laver bønner med dem, hvor de kan sætte ord på sorgen. Hun håber, at den nye forskning også kan hjælpe voksne til at få bedre blik for børn og unges eksistentielle behov under kriser i familien.

”Noget af det kendetegnende ved børn og unge er den ensomhed, de rammes af i sorgen. De vil ikke altid dele sorgen over et dødsfald med den efterladte forælder, fordi de tænker, at han eller hun har det svært selv. Samtidig har de voksne svært ved at se, forstå og håndtere børns åndelige spørgsmål i forløbet. Når et barn spørger, om mor er i himlen, skal den voksne være lidt mere vågen og tage snakken for at finde ud af, hvad barnet tumler med,” siger hun.

Ifølge Mette Grymer er det dog også vigtigt, at man bevæger sig langsomt frem, når man åbner for åndelige og eksistentielle samtaler med børn i svære situationer.

”Behovet og efterspørgslen er der, men det er vigtigt, at man går stille og roligt til værks. For nogle kan det for eksempel være meget svært at komme ind i kirkerummet efter en begravelse, og man er nødt til at lade dem komme med deres konkrete iagttagelser, før man går til det åndelige.”