Prøv avisen

Nyt studie skaber forundring: Hvorfor forsvandt spedalskhed?

Forskere mangler stadigvæk en ordentlig forklaring på, hvorfor spedalskhed pludselig forsvandt. Foto: Shutterstock/Ritzau Scanpix

Igennem århundreder hærgede spedalskheden blandt danskerne, men pludselig forsvandt sygdommen fra Danmark og det meste af Europa. Hvad skete der?

I middelalderens Danmark var spedalskhed en frygtet sygdom.

I de hårdest ramte områder døde op mod halvdelen af befolkningen med spedalskhed. De værst ramte ofre fik vansirede ansigter, forkrøblede hænder og fødder og blev blinde.

Men i løbet af 1500-tallet forsvandt den udbredte folkesygdom næsten fuldstændigt fra Danmark og resten af Europa. Længe før lægevidenskaben havde fundet en behandling.

"Det er bemærkelsesværdigt, at en så udbredt sygdom fuldstændig forsvinder fra landkortet. Vi mangler stadig at få en ordentlig forklaring på hvorfor," siger Ib Christian Bygbjerg, som er professor ved Afdeling for Global Sundhed på Københavns Universitet og har forsket i spedalskhed, til Videnskab.dk

Læs også: Træning, der fjerner fedtet

Spedalskhed skyldes infektion med en særlig bakterie, kaldet Mycobacterium leprae.

Et nyt studie viser, at nutidens spedalskhedsbakterier ikke har ændret sig væsentligt, siden deres forfædre hærgede i middelalderen. Dermed er spedalskhed altså ikke forsvundet, fordi bakterien er blevet mindre farlig, påpeger Ib Christian Bygbjerg.

"Studiet forklarer ikke den største gåde af dem alle; hvorfor forsvandt spedalskhed fra Europa. Vi kan se i studiet, at det hverken var fordi bakterierne blev mindre slemme, eller fordi vi mennesker ændrede os væsentligt," siger Ib Christian Bygbjerg i artiklen 'Middelalderskeletter fra Odense gemmer på bakterier fra makaber sygdom', der handler om det nye studie.

Læs også: Hvad er det for et mærkeligt havvæsen, der er skyllet op på dansk strand?

Professor og ekspert i middelalderens spedalskhed, Jesper Lier Boldsen, mener imidlertid, at vi allerede har fået en del af forklaringen på, hvorfor den frygtede sygdom forsvandt fra Danmark.

Han peger på to væsentlige årsager:

  • I danske byer blev patienter med spedalskhed tvunget til at leve delvist isoleret fra resten af samfundet, blandt andet på de særlige Sankt Jørgensgårde, og dermed blev smittefaren reduceret.
  • En voksende udbredelse af en anden sygdom – kvægtuberkulose – betød formentlig, at folk blev mindre modtagelige over for infektion med spedalskhedsbakterier. Lidt populært sagt vaccinerede kvægtuberkulose altså mod spedalskhed.

Professor Ib Christian Bygbjerg mener dog ikke, at Sankt Jørgensgårdene kan have været en central årsag til, at spedalskhed blev udryddet i Danmark.

Han påpeger, at mennesker kan være ramt af spedalskhed i årevis, før symptomerne viser sig. Således vil det kun være patienter med meget fremskreden spedalskhed, som er blevet opdaget og sendt på Sankt Jørgensgården.

"Den alvorligste og mest smitsomme form for spedalskhed er Lepramotøs Lepra (LL). Hvis man tager en prøve på huden eller næsen på disse patienter, er den fuld af bakterier," siger Ib Christian Bygbjerg, som har kendskab til spedalskhed fra behandling og forskning i nutidens patienter.

"Problemet er bare, at der kan gå mange år, før symptomerne på LL viser sig. Det er først, når næsen er faldet sammen, og fortænderne er faldet ud. Derfor kan de mest smitsomme patienter have gået rundt i befolkningen i mange år, før deres sygdom er blevet opdaget, og de er blevet spærret inde."