Nyt studie skal se på ulighed i kræftbehandling

500 sårbare lungekræftpatienter skal efter sommerferien medvirke i et forsøg, der skal undersøge, om ekstra støtte og træning kan forbedre overlevelsen og livskvaliteten. Der er nemlig brug for fokus på uligheden i kræftbehandling og forskning, der kan hjælpe de sårbare patienter, lyder det

Sammen med onkologisk afdeling på Sjællands Universitetshospital Roskilde og yderligere tre lungekræftafdelinger vil COMPAS afprøve en ny måde at støtte sårbare lungekræftpatienter under deres behandling. (Arkivfoto)
Sammen med onkologisk afdeling på Sjællands Universitetshospital Roskilde og yderligere tre lungekræftafdelinger vil COMPAS afprøve en ny måde at støtte sårbare lungekræftpatienter under deres behandling. (Arkivfoto) Foto: Jonas Vandall ørtvig/Jonas Vandall Ørtvig/Ritzau Scanpix

”Vi ved, at der er ret mange danske lungekræftpatienter, der ikke får den optimale behandling. Vi kan også se, at det ikke er tilfældigt, hvem der ikke får denne optimale behandling, for det rammer nogle patientgrupper mere end andre,” siger Susanne Oksbjerg Dalton, der er leder af Dansk Forskningscenter for lighed i Kræft (COMPAS). Sammen med onkologisk afdeling på Sjællands Universitetshospital Roskilde og yderligere tre lungekræftafdelinger vil COMPAS afprøve en ny måde at støtte sårbare lungekræftpatienter under deres behandling.

Kan man ikke læse, er man en sårbar patient, for så kan det være svært at følge med i sin behandling. Har man andre sygdomme udover en kræftsygdom, er man også sårbar, da det tager på ens kræfter og overskud. Har man ikke et stærkt socialt netværk eller nære pårørende, der kan tage med til møder, er man også sårbar. Og hvis man har svært ved at forstå, hvad lægen siger, er man også i kategorien sårbar patient.

518 af disse patienter med lungekræft skal efter sommerferien være med i et lodtrækningsstudie, hvor man vil komme denne ulighed i kræftbehandlingen til livs.

Efter lodtrækningen kommer man enten i almindelig behandling eller i den såkaldte navigate intervention, hvor man får støtte fra en sygeplejerske, der er blevet specialuddannet i lungekræft samt tilbud om træning med en fysioterapeut. Sygeplejersken skal hjælpe patienten med at navigere sig vej igennem en kompleks lungekræftbehandling, og hver 14. dag skal patienten indrapportere symptomer til den tilknyttede sygeplejerske.

Målet er at finde ud af, om denne indsats kan forbedre overlevelsen, deltagelse i behandling, symptomer og livskvaliteten for deltagerne.

”Vi har et sundhedsvæsen, der har fri og lige adgang til alle, og der bliver ikke gjort forskel på patienter. Men der er forskel på folk, og derfor er der også forskel på, hvordan det går dem,” siger Susanne Oksbjerg Dalton og fortsætter:

”Der er større sandsynlighed for, at du er skrøbelig eller sårbar, hvis du er i de lavere sociale lag. Men vi har i udvælgelsen af de medvirkende i studiet haft den tilgang, at vi har prøvet at finde ud af, hvad patientens egne ressourcer er – og de er både sociale, økonomiske og helbredsmæssige. For det er jo ikke antallet af år, du har gået i skole, der i sig selv betyder noget for, om du klarer den, når du får kræft. Det er jo det, der ligger nedenunder, kan man sige.”

På onkologisk afdeling ved Sygehus Lillebælt glæder oversygeplejerske Camilla Havsteen sig over, at der kommer fokus på disse sårbare patienter.

”Vi havde en patient forleden, som en af mine sygeplejersker sad og snakkede med, som lige pludselig sagde, at hun ikke kunne læse. Hun så ud ligesom alle os andre, så vi ville ikke have spottet hende, hvis hun ikke havde sagt noget,” siger Camilla Havsteen og fortæller, at patienten var flov over ikke at kunne læse al den information, sygehuset sendte til hende.

”Det kræver meget af patienterne at læse det information, vi sender ud. Også fordi vi nok bruger et sprog, som vi er vant til, men nogle gange glemmer modtageren. Det kræver også digitale kompetencer at følge med i sit behandlingsforløb,” siger oversygeplejersken, der tror, at det her fokus på sårbare patienter først er noget, der for alvor er kommet opmærksomhed på det seneste år.

Camilla Havsteen nævner et øget fokus på ”patienten først”, som har kørt i længere tid. Og jo mere man arbejder sig ind i det, desto mere opmærksom bliver man også på, hvor forskellige vi er som patienter, siger hun. Derfor håber hun, at lodtrækningsstudiet for de sårbare lungepatienter kan give værktøjer til både at spotte og hjælpe mange flere patienter end blot lungekræftpatienterne.

Camilla Havsteen nævner et øget fokus på ”patienten først”, som har kørt i længere tid. Og jo mere man arbejder sig ind i det, desto mere opmærksom bliver man også på, hvor forskellige vi er som patienter, siger hun. Derfor håber hun, at lodtrækningsstudiet for de sårbare lungepatienter kan give værktøjer til både at spotte og hjælpe mange flere patienter end blot lungekræftpatienterne.