Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at læse alle artikler

Glemt adgangskode? Klik her.

Københavns Kommune: Sunde skærmvaner skal ind med modermælken

I Københavns Kommune skal hjemmesundhedsplejen nu kunne rådgive forældre om små børns brug af skærme. Arkivfoto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Et nyt tiltag fra Københavns Kommune skal som en del af sundhedsplejen vejlede småbørnsfamilier om bedre digitale vaner for børn. Formanden for Medierådet for Børn og Unge byder initiativet velkommen, men advarer mod, at for meget fokus på skærmtid kan overskygge andre vigtige spørgsmål om børns digitale liv

Nybagte forældre har mange spørgsmål, når det gælder børns sundhed og trivsel. Hvad bør mit barn spise? Sover han eller hun nok? Og – måske i stigende grad – bruger mit barn for meget tid foran skærmen?

Når sundhedsplejersken besøger småbørnsfamilier, er det som regel for at vejlede forældre om barnets fysiske sundhed og trivsel. Men i Københavns Kommune skal et nyt tiltag nu også rådgive forældre om sunde digitale vaner fra barnet er helt lille.

Derfor har de københavnske hjemmesundhedsplejersker siden januar haft pjecer med i tasken med fem råd til familiens brug af skærme. Rådene lyder blandt andet, at forældre bør sætte grænser for børnenes skærmbrug samt følge med i børnenes digitale liv. I korte, animerede videoer på Københavns Kommunes hjemmeside kan man blandt andet se en familie, hvor et lille barn bliver bange for indholdet på sin skærm, eller hvor barnet bliver ked af, at dets far og mor er distraherede af deres egne telefoner, mens familien leger sammen.

Tiltaget er sat i værk, fordi Københavns Kommunes sundhedspersonale fik mange spørgsmål fra forældre angående børn og skærmtid, oplyser Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Børns skærmbrug er nemlig et relativt nyt forskningsfelt, og der findes endnu ikke nationale retningslinjer på området, selvom Sundhedsstyrelsen er i gang med at udarbejde en række anbefalinger, der vil være klar ved begyndelsen af næste skoleår.

Københavns Kommune har udarbejdet de fem råd om børnefamiliers digitale vaner ud fra anbefalinger fra blandt andre Verdenssundhedsorganisationen (WHO) og Medierådet for Børn og Unge for at sundhedsplejerskerne har konkret materiale at henvise til, når snakken om skærmvaner opstår i familierne.

Stine Liv Johansen, formand for Medierådet for Børn og Unge, er ikke overrasket over, at der kommer større fokus på børn og familiers digitale vaner, også som en del af den kommunale sundhedsindsats.

”Vi kan i Medierådet se, at der er behov for, at man har samtaler om skærmtid på et tidligere tidspunkt i børns liv. Det er en debat, som fylder meget, og mange forældre mener, at det er et emne, som de bliver nødt til at forholde sig til. De vil gerne gøre det rigtige, men finder området besværligt at finde rundt i.”

Mener du, at tiltaget i Københavns Kommune er en god idé, som andre kommuner bør kopiere?

”Jeg har respekt for, at man gør en indsats på området, og jeg oplever, at der er en efterspørgsel på det i flere kommuner. Sundhedsplejerskerne har jo kontakten til familierne tidligt og nyder stor tillid blandt forældrene. Og de har også kontakten til de familier, som ikke nødvendigvis går ind og orienterer sig på Medierådets hjemmeside."

Ifølge Stine Liv Johansen burde Københavns Kommune dog brede sit fokus en smule mere ud og ikke kun fokusere på børns skærmtid.

"Forskningsmæssigt er der ikke meget belæg for, at det er selve tiden brugt på skærmene, der er problemet. WHO peger på, at det i højere grad er stillesiddende tid, der er problemet. Og stillesiddende tid og skærmtid behøver ikke at være en og samme ting," siger hun.

Kan man overhovedet koge den forskning, der findes om digitale vaner, ned til fem råd, som Københavns Kommune har gjort?

”Det afhænger af, hvordan rådene bliver brugt af sundhedsplejerskerne. Problemet ved at fokusere for snævert på skærmtid er, at det nemt kan blive noget med at stå med et æggeur og sige til sit barn ’nu må du bruge skærmen og ’nu må du ikke.’ Det er godt, hvis sundhedsplejerskerne også har forslag til, hvordan skærmene bruges på en god måde. Børn skal lære at blive kreative skabere af og med teknologi frem for at være passive modtagere. Det kunne kommunen godt lægge mere vægt på. Vi bør samtidig tale om digital sikkerhed, leg, rettigheder og familieliv. Et eksempel på en vigtig diskussion er børns ret til at sige nej til at få taget billeder, der deles på sociale medier.”

Kan vi forvente, at der i fremtiden vil være flere tiltag målrettet de helt små børns brug af digitale redskaber?

”Jeg tror, at vi vil se flere af den slags tiltag, og jeg håber især, at vi også vil få nogle mere nuancerede diskussioner af de her spørgsmål fremover. Der er flere faggrupper, der bør komme meget mere på banen, ikke kun sundhedsplejerskerne. Blandt andet har pædagogerne i daginstitutionerne erfaring med, hvordan man kan bruge digitale medier på en kreativ, skabende og legende måde.”