Økonom: Tabet af identitet kan ramme pensionister hårdt

Når man stopper med at arbejde, kan det føles, som om man ikke længere er nogen, mener Jens Højgaard, der er ansvarlig for samfundsanalyse og souschef hos Ældre Sagen. Sammen med seks andre eksperter supplerer han til bogen "En ny rytme i livet" med sit bud på en tilværelse efter arbejdslivet. Læs hans gode råd her

Hvis dit netværk primært er arbejdsrelateret, er det en god idé at prøve at opbygge et nyt netværk. Tag for eksempel på højskole og mød nogen, du slet ikke kender i forvejen, er Jens Højgaards råd til tilværelsen efter arbejdslivet.
Hvis dit netværk primært er arbejdsrelateret, er det en god idé at prøve at opbygge et nyt netværk. Tag for eksempel på højskole og mød nogen, du slet ikke kender i forvejen, er Jens Højgaards råd til tilværelsen efter arbejdslivet. Foto: Ældresagen/pressefoto.

For rigtig mange er livet på pension en ny og god livsfase. Og det er netop en ny livsfase. Tidligere trak man sig tilbage og droslede ned på tilværelsen, når arbejdslivet var ovre. Mange tager fat på det, de ikke nåede i et travlt arbejdsliv.

Spørger man gruppen, der har nået pensionsalderen, hvordan de har det, ser størstedelen livet som fuldt af muligheder. Næsten 90 procent siger, at det passer i høj grad eller i nogen grad på mig. Det ser meget positivt ud. Særligt tilfredse er de, der har et godt helbred og nære familierelationer. Det lille mindretal, der har lavere tilfredshed, findes især blandt dem, der er ensomme, har dårligt helbred og behov for hjemmehjælp.

De fleste vil gerne stoppe gradvist med at arbejde, men langt de fleste holder op fra den ene dag til den anden. For nogle opleves den overgang meget brat. Ofte hænger det sammen med, at de mister de sociale relationer, kolleger, de har haft på arbejdspladsen, og som de har været meget sammen med. Så længe man er på arbejdsmarkedet, har man en funktion, og man er en del af det pulserende liv. Når man så stopper med at arbejde, kan det føles, som om man ikke længere er nogen. Det rolletab rammer nogle ganske hårdt, for en pæn del af folks identitet ligger i dag i arbejdet.

Cirka hver fjerde i pensionsalderen arbejder frivilligt og ser det som meget meningsfuldt at bidrage. Fra samfundets side er der også et større fokus på, hvad civilsamfundet kan bidrage med. Både kommuner og organisationer gør en aktiv indsats for at få ældre til at udføre frivilligt arbejde.

Pensionsalderen stiger, og skal man se lidt fremad, vil det betyde, at mange flere over 67 vil være erhvervsaktive i fremtiden. Men det betyder også, at arbejdsmarkedet i højere grad end nu skal tilpasses den gruppe. Jeg tror, der vil være efterspørgsel på at kunne kombinere pensionisttilværelsen med noget arbejde. Eller omvendt. Og for mange er det vel at mærke ikke noget, man primært gør for at få flere penge på kontoen. Det kunne være at arbejde ni måneder om året og så holde en længere sommerferie. Eller at være tilknyttet på ad hoc-basis til den virksomhed, man tidligere har arbejdet for.

Langt hovedparten bliver boende, hvor de bor, efter de er gået på pension, men vi oplever, at flere sælger parcelhuset i forstæderne og flytter ind til bykernerne, hvor man er tættere på kulturlivet. I stedet for at passe det store hus vil man hellere gå til koncert. Andre flytter ud i sommerhuset og gør det til en permanent bolig, fordi de har muligheden, ligesom vi også oplever en pæn interesse for seniorbofællesskaber.

Seks gode råd

1. Det er vigtigt at forberede sig på at holde op med at arbejde, så man ikke står der fra den ene dag til den anden og ikke ved, hvad man skal stille op. Det er en voldsom livsforandring, og selvfølgelig kan man gå i haven, men det kan heller ikke udfylde alle dagens timer. Derfor skal man overveje, hvad man vil bruge sin tid på, og hvor man vil bo.

2. Er dit netværk primært arbejdsrelateret, er det en god idé at prøve at opbygge et nyt netværk. Du kan for eksempel tage på højskole og møde nogen, du slet ikke kender i forvejen.

3. Hold dig i gang fysisk og åndeligt og gerne sammen med andre. Cykl, gå eller spil volleyball og fodr din hjerne med ny viden. Lær et nyt sprog. Det er ifølge hjerneforskningen det bedste, du kan gøre for at modvirke demens.

4. Er der mennesker og relationer, du gerne vil gøre noget sammen med, så gør det nu. Tag på den rejse med børnebørnene, og lad være med at udsætte den til senere.

5. Sæt pris på, at du har nået et livsafsnit, hvor du ikke hele tiden behøver lave noget: Hvor man kan lave ingenting, lade tankerne flyve, kigge op på himlen, høre fuglenes sang.

6. Føl dig ikke forpligtet til at følge andres velmenende råd, hvis ikke de giver mening for dig. Du skal bruge tiden på det, der er rigtigt for dig.