”Hvis man tager litteraturen alvorligt som kunstform, der åbner vores blik for andre perspektiver eller positioner i samfundet, har sexismen i dansk litteraturkritik alvorlige konsekvenser (...) Vi må derfor insistere på, at undersøgelsen fra Aarhus Universitet betyder, at alle landets litterære redaktioner kaster sig ud i en alvorlig selvransagelse. Vi må opfordre alle mandlige litteraturanmeldere til at overveje, om deres begejstring for mandlige forfattere skyldes, at de skriver sig ind i en klassisk litterær tradition eller spejler deres egne livserfaringer."
Således lød det blandt andet i et opråb i Politiken lørdag den 21. maj 2022 i en kronik, underskrevet af flere end 150 danske forfattere, som reaktion på en netop offentliggjort undersøgelse fra Aarhus Universitet.
Det er ph.d.-studerende Ida Marie S. Lassen fra Interacting Minds Centre og professor Mads Rosendahl Thomsen fra Institut for Kommunikation og Kultur, som også er anmelder her ved avisen, der står bag projektet. Sammen har de analyseret 24.000 anmeldelser af skønlitterære bøger fra perioden 2010 til 2021, og de konkluderer, at der er en kønsmæssig skævvridning.
For eksempel er to ud af tre litteraturanmeldere mænd, to ud af tre anmeldte bøger skrevet af mænd, og endelig giver mandlige anmeldere statistisk set højere karakterer til mandlige forfattere, mens kvindelige anmeldere giver lavere karakterer til kvindelige forfattere: Mandlige anmeldere giver således i gennemsnit 4,2 stjerner eller hjerter til mandlige forfattere, mens kvindelige anmeldere giver mandlige forfattere 4,07. For kvindelige forfattere gælder det, at mandlige anmeldere i gennemsnit giver dem 4,096 stjerner eller hjerter, mens de laveste karakterer går til kvindelige forfattere fra kvindelige anmeldere med et gennemsnit på 3,96.
I en artikel i Information den 10. maj 2022 stillede Rebekka Bundgaard de to forskere spørgsmålet om, hvem der skal stilles til ansvar for den skævvridning, som undersøgelsen har blotlagt, og mens Ida Marie S. Lassen svarede, at såvel litteraturredaktørerne som anmelderne bør reflektere over undersøgelsens resultat, mente Mads Rosendahl Thomsen snarere, at skævvridningen skyldes et kulturelt efterslæb, som branchen har svært ved at komme til livs på trods af mange gode intentioner.
I artiklen udtalte Simon Pasternak, forlagschef for skønlitteratur hos Gyldendal, at han er overrasket over, at dansk litteraturkritik er præget af en sådan skævvridning. Han er ikke i tvivl om, at det er problematisk og uholdbart, at to tredjedele af de anmeldte bøger er skrevet af mænd, når det kun er halvdelen af de udgivne bøger, der faktisk er skrevet af mænd: ”Det skal da helt klart laves om, og det kan vel gøres ret enkelt. For os er det vigtigt, at litteraturen passer til de mennesker, der findes, så det er da ødelæggende, hvis næste led i kæden efter forlagene, nemlig anmelderne og bloggerne, skævvrider billedet.”
Også Lars Handesten, lektor og anmelder, betegnede undersøgelsens resultater som problematiske: ”Det overrasker mig, at der stadig ikke er sket en større udligning i kønsfordelingen blandt anmeldere, da diskussionen jo ikke er ny. Der har været tid til at korrigere. Trægheden er virkelig besynderlig. Det undrer mig, at dagbladene ikke tager mere hensyn til det, da der er en klar overvægt af kvindelige læsere, som Bogpanelets tal viser år efter år.”
En mulig forklaring på, hvorfor så mange mænd anmelder og så få kvinder, gav lektor og kritiker Lilian Munk Rösing Rebekka Bundgaard i Information mandag den 23. maj 2022: ”Hvis jeg skal spekulere lidt i en begrundelse for det, så tænker jeg, at det her med at træde ind i den litterære offentlighed, det kræver, at man tør eksponere sig for folks aggressioner og antipatier (…) Og jeg begynder ikke at tale om, at det er biologisk betinget eller noget som helst. Men jeg tror, at der er en tendens til, at kvinder vil elskes, og at mænd gerne vil være nogle fandens karle. Måske kan mændene endda være lidt stolte af at have nogle fjender, og det ligger nok langt fra det konventionelle kvindelige standpunkt.”
Nogle dage tidligere hilste Kritikerlavets oldermand Kamilla Löfström undersøgelsen velkommen i en artikel i Kristeligt Dagblad ved Lise Kabell Søgaard. Således udtalte hun lørdag den 21. maj 2022, at hun ønsker sig flere af slagsen og meget gerne med fokus på netop de strukturelle problemer, der findes bag tallene. Også Dansk Forfatterforening ved Morten Visby, Anne Sofie Hammer og Stephanie Caruana mente i en udtalelse, at der er brug for helt andre typer af undersøgelser, der kigger på væsentlig færre anmeldelser, men til gengæld læser dem, og som har øje for mere end kønskategorisering og stjerner. Helt generelt beder de om bedre vilkår og mere omtanke i kulturjournalistikken: ”Anmeld flere kvindelige forfattere, men anmeld i det hele taget mere. Og også mere konsistent og bredere. Styrk litteraturkritikken og litteraturen.”
De danske forfattere afsluttede deres opråb i Politiken på følgende vis: ”Først og fremmest må vi dog bede alle landets litteraturredaktører undersøge, hvordan de prioriterer, når bøger udvælges til anmeldelse, omtale og interview. De bærer ansvaret for den urimelige kønslige skævvridning, som Aarhus Universitet har dokumenteret. Det må og skal ændres. I 2022 er det fuldstændig uacceptabelt, at kvindelige forfattere så hyppigt nedvurderes og ignoreres på grund af deres køn.”
Og dagen efter, søndag den 22. maj 2022, tog litteraturredaktør samme sted Jes Stein Pedersen så til genmæle. Uden at lægge sig fladt ned medgav han, at skævheden i forhold til anmeldernes køn og kønnet på forfatterne til de bøger, der bliver anmeldt, er klar og tydelig, men han ser dog knap så stor fare som forfatterne, da han er af den faste overbevisning, at der er dele af undersøgelsens resultater, som ingen formentlig kan lave om på – at kønnet taler med, når man anmelder – samt at skævheden heldigvis er blevet markant mindre de senere år: ”I disse år er det meget ofte kvindelige forfattere, der sætter dagsordenen, og hvis vi ser på den samlede dækning og altså også medtager interviews, portrætter og features her i avisen, bliver billedet endnu klarere: Kvindelige forfattere rager i den grad op. Fem ud af de syv forfattere, vi indstillede til vores litteraturpris, var kvinder, og sådan kan man blive ved.”