»Bær over med hinanden og tilgiv hinanden, hvis den ene har noget at bebrejde den anden. Som Herren tilgav jer, skal også I gøre.« (Kol. 3,13)

Bebrejdelser kan være svære at lytte til - også selv om der er noget om snakken. På den anden side kan vi måske egentlig godt lide at bebrejde en anden. Det kan give os en følelse af, at vi er en lille smule bedre. At følelsen sikkert er falsk, gør ikke nydelsen af den mindre.

Nu står der her, at vi skal bære over med hinanden, hvis - måske kunne der ligeså så godt stå når. Det er vel ikke mange dage, vi ikke selv giver anledning til, at andre i hvert fald med nogen ret kunne bebrejde os et eller andet.

Men hver gang trangen til at bebrejde - det være sig nok så mildt - kommer op i os, må vi huske Paulus´ formaning. Vi skal ikke bebrejde, men bære over med.

Sådan må det være, hvis kærligheden skal fungere mellem os ufuldkomne mennesker. Det er også umiddelbart forståeligt, at dette ord findes i kirkens vielsesritual. To mennesker, der deler hverdagene med alle de fortrædeligheder, der møder os, har sikkert særligt brug for at bære over med hinanden, og gør vi det, kan vi på den måde være til at skabe den velgørende tryghed, der gerne skulle præge ethvert godt hjem. Her ved vi, at vi ikke bliver vist væk, når vi fortjener det, men at der vil blive båret over med os! Det er os, der skal leve dette liv i praksis!

Gunner Tøttrup